<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://dc.ads.linkedin.com/collect/?pid=364418&amp;fmt=gif">
Tv Lars Hedemann Petersen  Lærling - Midt David Rangan  Projektudvikler - th Claus Koch  Outlines Salgschef

Tv Lars Hedemann Petersen, Lærling - Midt David Rangan, Projektudvikler - th Claus Koch, Outlines Salgschef

Tømrerlærlinge får erfaring med nye energieffektive byggemetoder

  • Materialer og Løsninger
  • Uddannelse og Rekruttering
  • 2023-08-09
  • Det sidste halve år har mere end 100 elever fra U/NORD  med Hillerød Tekniske Skole som drivkraft, arbejdet med at udvikle, tegne og bygge fremtidens energieffektive ungdomsbolig i samarbejde med Videnscenter for Håndværk – Design & Arkitektur.

    Projektet har inddraget landets erhvervsskoler for at synliggøre nye byggemetoder for tømrerlærlingene. Outline Vinduer har i samarbejde med STARK leveret vinduer og døre til projektet, der er blevet udstillet i København som følge af hovedstadens UNESCO-titel som World Capital of Architecture 2023.

     

    Alex Winsley, der er projektsælger hos Outline, ser stor vigtighed i projektet, der demonstrerer fremtidens byggemetoder over for hele byggebranchen:

     

    Projekt Bæredygtig UngdomsboligProjekt Bæredygtig Ungdomsbolig



    – Byggebranchen skal vænne sig til, at bevidstheden om CO2-udledninger og energieffektive løsninger fylder mere og mere hos kunderne. Derfor er projektet enormt spændende at være med i, for det demonstrerer på bedste vis nogle af de energibesparende løsninger, der er tilgængelige i byggeriet, og så klæder det leverandører som os på til, hvad der bliver stillet af krav i fremtiden, siger Alex Winsley i en pressemeddelelse og fortsætter:

     

    – Vi har leveret 3-lags vinduer og døre til projektet, og elementerne har trærammer i nordisk FSC®-certificeret kernetræ. Træ har, i modsætning til aluminium og plastik, lagret CO2, og så er der ikke den samme tunge udledning under dets livscyklus. Det afspejles også i vores EPD’er, som er produktspecifikke, hvilket betyder, at vi har redegjort for alt fra den mindste skrue til transporten, og derfor kan vi levere meget præcise data til ungdomsboligens samlede LCA-beregning.

     

    Alex Winsley tilføjer, at elementerne i boligen har en lav u-værdi, hvilket er garant for en god isoleringsevne hele året igennem.

     

    Projekt Bæredygtig Ungdomsbolig1

     

    Projektet med ungdomsboligen skal demonstrere, hvordan man kan udnytte kvadratmeterne bedre og gøre brug af biogene byggematerialer for at reducere byggeriets klimaaftryk. David Rangan, projektudvikler hos Videnscenter for Håndværk – Design & Arkitektur, forklarer i pressemeddelsen, at det har stillet store krav til leverandørerne, som er blevet udvalgt på forskellige parametre:

     

    – Vi spurgte Outline, om de ville levere døre og vinduer på baggrund af blandt andet deres grundige dokumentation af de anvendte materialer i produktionen. Det har også været et vigtigt parameter, at de benytter regionalt skovet træ fra FSC-certificeret skovdrift, og så har de en lokal produktion i Danmark. Det er nogle parametre, som vi ønskede at fremhæve i valget af materialeleverandører, siger David Rangan og forklarer videre:

     

    Projekt Bæredygtig Ungdomsbolig2



    – I træ er der gennemsnitligt oplagret ét ton CO2 per kvadratmeter, og derfor tror vi også på træet som et vigtigt bidrag til omstillingen af byggeriet. LCA-beregningen på ungdomsboligen tilrettet til energikravene i bygningsreglementet - BR18 - giver et resultat på 6,83 kilo CO2 ækvivalenter per kvadratmeter per år. Referencebygningen på 50 kvadratmeter, der indeholder de samme funktioner som vores ungdomsbolig, giver imidlertid et resultat på 10,25 kilo CO2 ækvivalenter per kvadratmeter per år. Det er blandt andet vores fokus på biogene materialer og et multifunktionelt design, som kræver færre materialer, der gør, at vi opnår så flotte tal, afslutter David Rangan.

     

    Demonstrationsprojektet vil det næste år rejse rundt i hele landet og blive brugt til kurser på landets erhvervsskoler og hos STARK’s afdelinger.

    Anbefalede artikler