To ledere hos Kingo giver et indblik i nedrivningsbranchen

Den grønne omstilling ligger højt på den danske byggebranches dagsorden. Nogle af dem, der kommer til at trække det tunge læs i forhold til konkrete grønne tiltag, er nedrivningsfirmaerne:

 

- Byggebranchens store udfordring er dens ressourceforbrug. Vores ressourcer skal udnyttes bedre, og vi må gøre op med ideen om, at alt skal produceres fra ny. Vi har længe arbejdet med genbrug og genanvendelse, men vi skal gå mere i dybden med, hvordan vi udnytter materialerne fra den gamle bygningsmasse, fortæller Jes Møller-Jensen, der er Salgs- og Markedschef hos Kingo.

 

- Vi har for vane at genanvende 98% af alt det, vi nedbryder. Men når man knuser beton, så det kan bruges til opfyld, eller når træ sendes til forbrændingen, så får vi ikke rigtigt udnyttet materialerne. Vi er begyndt at se en langsomt stigende efterspørgsel på direkte genbrug af byggematerialerne, selvom det dog stadig mest er på udvalgte pilotprojekter, fortæller Jes Møller-Jensen og uddyber:

 

- Det er generelt en udfordring for os at gøre genbrug til et attraktivt alternativ, fordi ny produktion er så billig. Det er heller ikke enkelt fx at demontere et vindue. Det tager tid, kræver teknisk snilde, og så skal man jo kunne afsætte det. Man skal derfor være villig til at betale det samme eller mere for genbrugsmaterialer. Det kan også være, det skal reguleres ved lov i form af fx tilskud eller en afgiftsordning. Jeg vil ikke bevæge mig ud i en politisk diskussion på dette område, men det er værd at overveje. Man besluttede jo for år tilbage at gøre miljøsaneringen lovpligtig ved, at man trak i arbejdstøjet for at komme skadelige affaldsstoffer til livs ved nedrivninger.

 

- Økonomi vejer tungt i byggebranchen. Men foruden at se på bygningsreglementet i forhold til genbrug, så kunne arkitekter og ingeniører jo ikke kun se på, hvordan man samler et byggeri, men i lige så høj grad se på, hvordan man, når tiden er inde, skiller det ad igen. Hvis dette bliver gjort, får vi helt nye perspektiver i forhold til en effektiv genbrugsindsats ved nedrivninger. Det er en løsning, der først kommer os til gode om mange år, men skal vi se på bæredygtige løsninger, må vi jo både kigge på, hvad vi kan gøre lige her og nu, men også på, hvad vi kan gøre for at hjælpe de fremtidige generationer, afslutter Jes Møller-Jensen.

 

 

Et godt sted at gøre karriere

Nedrivningsbranchen er også et godt sted at gøre karriere for i takt med, at opgaverne bliver mere komplicerede, skal man hele tiden holde trit med udviklingen og opkvalificere sine medarbejdere. Det er projektchef Chris Nielsen et glimrende eksempel på:

 

- Jeg har været i faget i 11 år og startede faktisk ved et tilfælde hos Kingo. Jeg gik på handelsskolen og kom herefter i militæret, hvor jeg tog det store kørekort. Da Kingo søgte en med netop det store kørekort, søgte jeg stillingen og tænkte, at her skulle jeg kun være i kort tid. Men der var en stor opbakning til at udvikle mine kompetencer i virksomheden, med nye spændende opgaver, gode kurser og meget andet. Det betyder, at jeg i dag leder min egen afdeling og har mange gode folk under mig, fortæller Chris Nielsen og fortsætter:

 

- Det er svært at få folk ind i nedrivningsbranchen, og nogle tror måske, at det er både ensformigt og kedeligt arbejde. Men der er fantastiske muligheder for at udvikle sig, hvilket jeg jo selv er et bevis på. Samtidig er det jo et fag, som kræver store kompetencer. Da jeg selv startede, var det mere simpelt. Her var opgaven tit at gå ind og rive ned med en dozer. Der var lige begyndt at komme fokus på de negative konsekvenser ved asbest. I dag udgør miljøsaneringen jo en meget stor del af vores arbejde, ligesom at genbrugs- og genanvendelsesdelen også er sat i højsædet.

 

Teknologien hjælper

Arbejdsmiljøet har også forbedret sig gennem det sidste årti, hvilket Chris Nielsen også ser som en velkommen tendens:

 

- Da jeg startede, havde man udfaset det meste manuelle arbejde. Men en elhammer er jo ti gange så effektiv i dag og vejer mindre samtidig med, at den har færre vibrationer. Det er virkelig en stor fordel. Vi ser også, at selvkørende maskiner i højere grad kan hjælpe os i farlige områder, og der er kommet stort fokus på kvartsstøv. Nu har vi jo elektriske masker, der hjælper med vejrtrækningen og beskytter mod diverse former for skadeligt støv. Det sikrer både helbredet og giver mere mobilitet til at udføre arbejdet. Så skal jeg opgøre branchens udvikling gennem de sidste ti år, kan jeg kun pointere, at arbejdet både er blevet mere spændende og sikkert. Samtidig er det sjovt at være helt med i forreste række, når det kommer til konkrete tiltag, der hjælper den bæredygtige omstilling. Jeg ville måske foretrække, at der blev gjort endnu mere, for vi har kompetencerne til det i nedrivningsbranchen, men vi mangler bare en større efterspørgsel fra kundernes side, afslutter Chris Nielsen.