<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://dc.ads.linkedin.com/collect/?pid=364418&amp;fmt=gif">
roskilde-festival-orange-scene_hero_NY

Teltansvarlig for den nye Orange Scene: Man får et sug i maven

  • Byggeriets udvikling
  • Byggepladsen
  • Stål
  • Byrum
  • 2026-07-01
  • | Af Mikkel Weber Sandahl

  • Ét af parametrene for Roskilde Festivals nye Orange scene er, at den skal kunne rejses og tages ned af frivillige kræfter. Anders Hinding har i 21 år som frivillig været teltansvarlig for den ikoniske scene, som i år har haft vokseværk.

    For 25 år siden fik Roskilde Festival en ny Orange Scene, og nu får man en ny og større udgave af den ikoniske hovedscene med mere plads til scenografi, lys og visuelle produktioner. Teltansvarlig for Orange Scene Anders Hinding arbejder i det daglige for en IT-virksomhed, og han nyder at komme væk fra skærmen én gang om året og lave noget helt andet. Han spiller en ganske særlig rolle, når teltet skal rejses og tages ned – og med en helt ny konstruktion at skulle sætte sig ind i, så er 2026 helt special.

    roskilde-festival-orange-scene_1


    – Som teltansvarlig er min opgave at sætte holdet og organisere al logistik. Men vores telthold består af rigtig mange, som har været her både 10 og 15 år. Det er erfarne folk, hvor meget af arbejdet ligger på rutinen. Det har faktisk været en stående joke blandt dem, at mit arbejde kunne reduceres til, at jeg sender en sms om, hvornår de skal begynde, og så kan de sende en sms, når det står klar, smiler Anders Hinding og fortsætter:

    – Men de skal have en stor cadeau – de gør det vildt godt, og de er også spændte på at komme i gang med at lære den nye scene at kende. Det er noget særligt for os, og jeg synes også, det siger noget om Roskilde Festival, at man holder fast i, at teltet skal kunne rejses af frivillige – at det har været et parameter i designet.

    Kompleks konstruktion

    Den nye Orange Scene er designet af den tyske ingeniørvirksomhed IF-Group og bygget af GAP Entreprise og Windhorst. Anders Hinding og Mogens Madsen har som frivillige været tæt involveret i udviklingen af det nye telt, hvor de har kunnet bidrage med den viden og praktiske erfaringer som er opbygget igennem de mere end 20 år.

    – Planerne om en ny scene startede faktisk tilbage i 2017, og os frivillige har været med i den dialog hele vejen. Vi har i den forbindelse haft et tæt samarbejde med virksomheden 3D Structural Design om de statiske beregninger, som også laver den type arbejde andre steder på festivalen. Her læner jeg mig meget op ad Mogens Madsen fra teltholdet, der tidligere har været ansvarlig for teltet, og med en baggrund som ingeniør derfor er vant til at læse tekniske tegninger. Han har brugt rigtig meget tid på at identificere alle de mange enkeltdele, så vi kan sortere og organisere stykkerne – og lave en plan for, hvordan de skal pakkes ned i kasser efter festivalen, fortæller Anders Hinding.

    Fra 3 til 2 master

    Den primære baggrund for, at festivalen skal have en ny scene, er at gøre det muligt at skabe mere komplekse koncertoplevelser for de ca. 60.000 festivaldeltagere, der kan samles foran scenen. I forhold til den gamle udgave af Orange Scene er loftet over scenen blevet hævet med 50 %, og teltet vokser med 25 % i højden og bredden.

    – Dugen på det gamle telt gik ned ved frontdugen, og det gav et mindre scenerum. Med den nye konstruktion har vi fået en stejlere vinkel på buen og en større frihøjde til produktion. Det nye telt kan bære 24 tons, sammenlignet med de 4 tons det gamle kunne bære. Samtidig er der gjort plads til en meget større groundsupport som kan understøtte endnu mere udstyr i scenerummet. Der er også kommet en apsis på bagsiden, og den nye dybde giver en tunnelfølelse, som faktisk fungerer ret godt, siger Anders Hinding, der har været spændt på at se scenen for første gang:

    – Da jeg første gang stod i teltet, så gik der et sug igennem mig. Det er stort rum, og scenegulvet bliver nu 400 m2 større. Men i virkeligheden er de største forbedringer ikke synlige for publikum, da al logistikken bag koncerterne kan glide nemmere. Når én koncert er i gang, så er man ved at forberede næste artist, så det hele kan rulles ind og ud.

    Anders Hinding understreger, at det har været et succeskriterie, at man kan genkende Orange Scene, så det velkendte vartegn ikke ændrer sig for publikum, selvom der er sket en kæmpemæssig opgradering.

    roskilde-festival-orange-scene_4

    roskilde-festival-orange-scene_3

    roskilde-festival-orange-scene_2

    roskilde-festival-orange-scene_5

     
     

    Hvad skal der ske med det gamle telt?

    Anders Hinding fortæller, at da man for nogle år tilbage skulle have lavet reparationer på teltet, så var folk meget imponeret over standen på dugen, som immervæk er blevet rejst og taget ned over 20 gange, hvilket slider rigtig meget. Og hvis man spørger ham, hvad der skal ske med det gamle telt, så svarer Anders Hinding med det samme:

    – Det er helt for egen regning, men jeg håber, at festivalen vil give folk muligheden for at få en bid af den historie. En løsning kunne være at give publikum muligheden for at købe en taske, der er syet af dugen eller noget i den stil. Der er mange følelser forbundet med den scene, og jeg vil faktisk gerne selv eje et stykke af den.

     

    Orange Scenes historie

    1976

    Det oprindelige orange scenetelt bliver bygget til The Rolling Stones’ europæiske turné. Designet er inspireret af tidens lette, selvbærende konstruktioner kaldet tensile strutures, og udtrykket opstår i et samspil mellem ingeniørkunst og tilfældigheder – blandt andet bliver dugen orange, fordi det ganske enkelt er den billigste løsning.

     

    1978

    Festivalens daværende leder Leif Skov teltet finder efterladt i en lagerhal i England, og festivalen køber det for 150.000 kroner. Fem tons scenedele bliver fragtet til Danmark, hvor frivillige bygger teltet op på festivalpladsen.

     

    1984

    Det originale scenetelt er så slidt, at dugen og frontbuen bliver udskiftet. Samtidig bliver der plads til dobbelt så mange lamper, og festivalen introducerer for første gang et lydsystem med delay-effekt, så lyden når samtidig ud til publikum på hele pladsen foran scenen.

     

    1986

    Gennem de første år hedder den blot Store Scene – det navn, festivalens største friluftsscene allerede havde. Fra 1980 til 1985 er den officielt kendt som Canopy-scenen. I 1986 får den sit endelige navn: Orange Scene.

     

    2001

    Efter ulykken træder Roskilde Festival ind i en ny tid med øget fokus på koncertsikkerhed og adfærd foran scenerne. I 2001 køber festivalen derfor en ny Orange Scene, som ligner den forrige i farve og form, men er cirka en tredjedel større. Åbningen mod publikum bliver omkring otte meter bredere og fire meter højere, hvilket, gør det mere attraktivt at opleve koncerterne længere tilbage og mindsker presset foran scenen.

     

    I dag

    Efter 25 år er Orange Scene fra 2001 nået til vejs ende. Den 3,5 tons tunge dug er slidt, og konstruktionen er gennem årene blevet repareret og udskiftet flere gange. Derfor opfører festivalen en ny Orange Scene i 2026 – større, stærkere og bedre rustet til fremtidens koncerter, men stadig med det ikoniske udtryk, der har kendetegnet scenen i årtier.

    Anbefalede artikler