<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://dc.ads.linkedin.com/collect/?pid=364418&amp;fmt=gif">
1

Teknologisk Institut: Kvalitetsvurdering af mursten før nedrivning

  • Materialer og Løsninger
  • Tegl
  • 2019-03-28
  • Genbrug af mursten er populært og vigtigt i et cirkulært perspektiv. Det er dog ikke alle mursten der egner sig til genbrug. Selv mursten fra samme bygning, kan have vidt forskellig holdbarhed. Teknologisk Institut anbefaler derfor en screening af potentialet før bygningen rives ned.

    Lars Peter Salmonsen arbejder på Teknologisk Institut og han er ekspert i murværk. Hans passion for materialet gør ham glad for den store interesse, der er for at genanvende mursten.

     

    - Vi oplever en stærkt stigende interesse for genbrug af mursten. Det er dog vigtigt at vide, at både gamle og nye mursten er født med styrker og svagheder, som gør dem særligt egnede til bestemte formål og begrænser deres holdbarhed i andre, siger Lars Peter Salmonsen.

     

    Stor variation i kvalitet
    Når man vil genbruge mursten, begynder udfordringerne allerede inden nedrivningen, fordi der kan være meget stor variation i kvaliteten af de anvendte mursten, og fordi der ikke findes produktdatablade på dem.

     

    - Stenene er oftest brændt i ringovne, hvor varmepåvirkningen varierer både lokalt i ovnen og mellem hver brænding. Det resulterer i flere kvaliteter, som oftest er håndsorteret og brugt til forskellige formål. De hårdest brændte sten finder man i facaderne, mens de mindre frostfaste, lavt brændte sten, blev udnyttet i bagmuren eller i mindre udsat byggeri. Derudover er der ofte brugt sten i tidens mest eftertragtede farve mod gaden, en billigere type mod gården og forhåndenværende rester, genbrugte sten og frasortering i bagmuren. Endelig kan større byggerier bestå af mange leverancer fra flere teglværker. Derfor skal man se sig for, understreger Lars Peter Salmonsen.

     

    Læs også: Interview med arkitekterne bag Circle House: I spændingsfeltet mellem idealisme, økonomisk potentiale og uundgåelig disruption

     

    Overblik, dokumentation og kvalitetssikring – før bygningen rives ned
    Både nedriver og bygherre har brug for et overblik over kvaliteter og mængder af de anvendte mursten før nedrivning. Det er vigtigt for bygherre at vide, om murstenene vil være holdbare i den eksponeringsklasse han vil bruge dem til, og om der er nok sten i den kvalitet. For en nedriver er det interessant at vide, om der er forretning i nænsom nedrivning for at sælge murstenene til genbrug, eller om det bedre kan svare sig at bruge ressourcerne på nedknusning så murbrokkerne kan afsættes som vejfyld. Og gælder det alle murstenene, eller kan det svare sig at nedrive selektivt og afsætte for- og bagmur til forskellige formål? Svaret ligger gemt i teglmaterialets kvalitet, og det er derfor en stor fordel, at få en kvalitetsscreening inden man river bygningen ned.

     

    - Ofte er vi først blevet kontaktet efter nedrivningen, og så må vi basere vurderingen alene på laboratorietests. Men vurderingen vil være langt mere værdifuld, hvis vi kan besigtige bygningerne inden nedrivningen, forklarer Lars Peter Salmonsen og fortsætter.

     

    - Ved besigtigelsen er det muligt at få et hurtigt overblik over, hvilke tegltyper, der er anvendt i bygningen og så kan den første vurdering af murstenene laves på stedet. På den måde kan man nøjes med at udtage stikprøver, hvor der er et potentiale for genbrug og lave de prøvninger, der skal til for at afgøre hvilke eksponeringsklasser murstenene egner sig til.

     

    Ifølge Lars Peter Salmonsen er det et vigtigt skridt, at det er blevet muligt at CE-mærke gamle mursten, men han anbefaler, at man venter med det til stenene er renset for mørtel og klar til genbrug.

     

    - Dokumentationen er ret omfattende og derfor er der ingen grund til at udføre den for tegltyper, der måske ikke er egnede til genbrug. Det der giver mest værdi forud for nedrivningen, er at undersøge de parametre, der er mest kritiske for, om stenene kan genbruges (og til hvad), så nedrivere kan planlægge en optimal nedrivning, og bygherre får vished for, om stenene er egnede til hans byggeprojekt.

     

    Læs også: Interview med miljøingeniør Stefania Butera fra Teknologisk Institut: Hvad er forhindringer for den cirkulære økonomi?

     

    Vigtigt at kunne opdage faresignaler
    Lars Peter Salmonsen forklarer, at besigtigelsen sikrer, at man får alle faresignaler med.

     

    - Påvirkninger fra bygningens brug kan betyde, at man bør undgå genbrug af nogle bygningsdele. Det drejer sig blandt andet om saltbelastning, som enten kan stamme fra industrielle processer eller være ophobet gradvist fra opstigende grundfugt i bygninger uden en fungerende fugtspærre. Saltbelastningen behøver ikke udgøre noget problem for den eksisterende bygning, men hvis man murer med mursten med højt saltindhold, kan det give alvorlige problemer for mørtlens hærdning, siger Lars Peter Salmonsen.

     

    Også her er det en stor fordel, hvis man får foretaget vurderingen inden nedrivning.

     

    - Hvis vi måler et højt saltindhold i nogle af de mursten vi modtager efter en nedrivning, står man med et problem, som er vanskeligt at sortere sig ud af. I værste fald kan anbefalingen være ikke at genbruge nogen af stenene. Når vi derimod får mistanke om saltbelastning under en besigtigelse, kan vi tage målrettede prøver for at afgrænse problemet, så belastet materiale kan isoleres og frasorteres under nedrivningen, forklarer Lars Peter Salmonsen og slutter.

     

    - Så ikke nok med, at den tidlige screening af genbrugspotentialet gør det muligt at planlægge den optimale nedrivning og projektering, men det har faktisk også vist sig at give både den bedste og billigste vurdering. Det giver altså på mange måder god mening at screene genbrugspotentialet allerede, når man får lavet den lovpligtige screening for miljøskadelige stoffer, da det er netop de to undersøgelser, der afgør hvad der skal ske med byggematerialerne.

     

     

     
    Anbefalede artikler