<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://dc.ads.linkedin.com/collect/?pid=364418&amp;fmt=gif">
iveco2

På eDaily Road Touren vil IVECO præsentere deres nye IVECO eDaily, der kommer i varianter som kassevogn, chassi og dobbeltkabine

Tager på roadtrip med ny eldreven varebil til fire byer

  • Varevogne og Transport
  • TIL HÅNDVÆRKEREN
  • 2023-10-16

    IVECO tager på rundtur til forhandlere i fire byer med den nye banebrydende IVECO eDaily varebil. Udover at øge kendskabet til den nye varebil, vil man også tage en snak om lovgivning og krav til byggepladsen om elbiler.

    De nye miljøzoner i de fem største danske kommuner tegner en tendens, der peger mod, at i fremtiden vil der komme flere reguleringer for forskellige typer køretøjer, herunder varevogne, mener man hos IVECO, der snart tager på tur rundt i landet for at fortælle om fremtidens transportbehov og den nye eDaily varebil.   

     

    - De seneste fremskridt inden for bæredygtighed og energieffektivitet breder sig i hele branchen som en voksende bølge. Bylovgivningen strammes til ‒ et klart eksempel er den seneste ændring, der trådte i kraft den 1. oktober. Jeg er overbevist om, at dette blot markerer begyndelsen. Det vil ikke vare længe, før alle former for fossildrevne biler bliver totalt forbudt i storbyerne. Derfor er vores eDAILY en konkret, fremtidssikret løsning, siger salgschef for eDaily hos IVECO, Jeppe Heidemann, pressemeddelelse.

     

    ivecoSalgschef for Daily i Danmark hos IVECO, Jeppe Heidemann

     

    Mulighed for at opleve den elektriske varebil

    For at vise kunder hvad de eldrevne varebiler kan, tager Jeppe Heidemann, og hans team rundt og besøger de lokale IVECO-forhandlere i Roskilde, Odense, Aarhus og Aalborg.

     

    Her vil de præsentere den nye IVECO eDaily, der kommer i varianter som kassevogn, chassi og dobbeltkabine. Både nuværende og nye kunder kan her opleve den elektrisk drevne varebil på første hånd.

    - Vi har inviteret en række kunder, for hvem potentialet til at skifte til eldrevne køretøjer som vores IVECO eDaily er særligt relevant. Gæstelisten indeholder primært offentlige institutioner og private virksomheder, fortæller Jeppe Heidemann.




    Hold øje med krav til byggepladsen

    Der har været langt imellem løsningerne inden for ikke-fossile køretøjer og varevogne, og der har desuden ikke været konkrete lovgivningsstramninger på området. Til trods for det mærker Jeppe Heidemann en begyndende efterspørgsel blandt kunderne samt i markedet.

     

    - Vi mærker en efterspørgsel blandt vores kunder på den måde, at mange spørger efter eldrevne varebiler. Samtidig begynder kravene i udbud og licitation også at stramme til. Det betyder, at det hos mange af dem er et krav at have elbiler i flåden, fortæller Jeppe Heidemann om sine erfaringer fra branchen.

     

    Ny standard for fleksibilitet

    IVECO eDailyen har nylig modtaget en Guinness World Record-pris for sin imponerende trækkapacitet, som lovligt må trække op til 3.500 kg på anhængertrækket. Men IVECO eDailyen skiller sig ikke kun ud på grund af sin trækkraft. Den byder også på en innovativ funktion, der giver brugerne mulighed for at tilpasse batterikapaciteten på varevognen efter deres individuelle behov. Det tilføjer dermed en ekstra grad af fleksibilitet til bilen, som kan være værdifuld for forskellige brugsscenarier.

     

    - Med muligheden for modulopbygning af batteriet giver vi vores kunder den ultimative frihed. Frihed til at forme deres investering efter øjeblikkets behov, tilpasningsevne til skiftende udfordringer og en bæredygtig fremtid med mindre spild og mindre miljøpåvirkning. Med IVECO eDaily går vi ud over at tilbyde et køretøj; vi skaber en ny standard for fleksibilitet, og det er afgørende i den moderne forretningsverden, siger Jeppe Heidemann.

     

    Første stop på turen bliver for Jeppe og hans kollegaer i Aalborg. De efterfølgende dage fortsætter turen til Aarhus, Odense og slutter hos den lokale IVECO-forhandler i Roskilde.

    Anbefalede artikler