Styret underboring – sådan fungerer det

Det har ikke altid været let at lave underboringer – og slet ikke styrede underboringer. Men med underboringsmaskinen D100x140 S3 fra Vermeer er det en smal sag.

Faktisk kan det gigantiske maskineri bore huller i undergrunden på helt op til 1000 meter i længden – og samtidigt ramme sit bestemmelsessted forbavsende præcist.

Men hvordan gør den egentlig?

Bygge- & Anlægsavisen har spurgt direktør i Vermeer Danmark A/S, Bent Tangemann.

Han fortæller, at borehovedet er forsynet med en skråtstillet boreplade, som under rotation løsner jorden foran boret. Inde i boret pumpes samtidigt en særlig borevæske bestående af bentonit, som spules ud gennem borehovedet. Væsken tjener både som køle- og smøremiddel, men sørger også for, at en del af den udborede jord transporteres tilbage mod maskinen.

Ud over selve rotationen af borehovedet, der kan nå helt op på 215 omdrejninger i minuttet, leverer D100x140 S3 også det kolossale tryk på ca. 50 tons, der skal til, for at boret bevæger sig fremad.  

Og efterhånden som hullet bliver dybere og længere, forlænges boret med nye borerør, der hver især måler seks meter i længden.

Hvordan styres boret først ned og op – og udenom eventuelle forhindringer?

Bent Tangemann peger på den skråtstillede boreplade, der sidder på borehovedet. Når boret roteres og presses frem, vil det følge en lige linje. Men, når boret er i stilstand og samtidigt presses frem, vil pladen på grund af sin vinkel, guide boret i den retning, som det er orienteret i. Efter at være presset et stykke frem, vil boret have ændret kurs, og rotationen kan genoptages.

Men boret behøver langt fra at køre i slalom mellem diverse kampesten – eller for den sags skyld klippestykker. Afhængigt af undergrunden benytter man borehoveder, der stort set kan penetrere alt, siger Tangemann.

Hvordan ved maskinføreren, hvor borehovedet befinder sig?

Der findes flere teknikker, der gør det muligt at bestemme borehovedets koordinater, fortæller Bent Tangemann.

Hos Vermeer har man indbygget en sender i borehovedet. Signalet fra denne, kan så modtages med en håndholdt søger på jordoverfladen. De opsamlede data sendes derefter til maskinføreren, og giver ham et præcist billede af borehovedets placering.

Hvordan udvider man borehullet, så det passer til det rør eller det kabel, der skal trækkes igennem?

Udvidelsen foregår ifølge Bent Tangemann med en såkaldt reamer. Når borehovedet har nået sit mål og er fri af jorden, trækkes det tilbage mod maskinen. Men før det trækkes tilbage, fastgøres den kegleformede reamer i enden af boret. Reamerens spids, som er tættest på borehovedet, har henved samme diameter som borehullet, mens reameres anden ende har den ønskede huldiameter. Når boret nu trækkes tilbage sammen med reameren, udvides hullet. Processen kan gentages, til hullet har den ønskede størrelse.