02f65810-cca7-4fb0-8a67-9a276cd93d2b

Større fokus på byggeaffald - Junkbusters vækster med 40 %

  • Materialer og Løsninger
  • Byggeriets udvikling
  • Byggepladsen
  • Målbar bæredygtighed
  • Byggepladsservice og Udlejning
  • 2025-05-13
  • | Af Redaktionen
  • Grønne affaldsløsninger og digital CO2-rapportering har betydet, at affaldsvirksomheden Junkbusters oplever en markant fremgang i både Danmark og Tyskland.

    74720f66-0ca4-4726-8b93-a98f33972470Steffen Rasmussen, CEO, Junkbusters

    Junkbusters runder 120 mio. kr. i omsætning i 2024, hvilket svarer til en vækst på 40 % sammenlignet med året før. Det viser koncernens nyligt offentliggjorte regnskab, hvor også en bruttofortjeneste på 28,7 mio. kr. og et resultat før skat på 4,95 mio. kr. fremgår.

    - Vores egenudviklede software til CO₂- og miljørapportering gør os i stand til at levere dokumentation, som flere og flere kunder efterspørger – særligt i byggeriet,” udtaler adm. direktør Steffen Rasmussen i en pressemeddelelse og peger på virksomhedens langsigtede investeringer i digitale løsninger og affaldsdata som nøglen til væksten.

     

    Byggebranchen trækker efterspørgslen i Danmark

    Junkbusters har især mærket en stigende interesse fra entreprenører og typehusfirmaer, hvor behovet for dokumentation af affaldsmængder og klimaaftryk er i fokus. Virksomheden leverer i dag affaldsløsninger til flere af de største aktører i byggeriet og bidrager med datadrevet dokumentation, som understøtter lovkrav og ESG-målsætninger.

    Tyskland: Lokal samarbejdsmodel skaber gennembrud

    På det tyske marked har Junkbusters introduceret en ny forretningsmodel, hvor lokale vognmænd med flyttebiler håndterer indsamling af emballageaffald fra installatører af solceller og varmepumper. Modellen har medført et økonomisk gennembrud, og selskabets tyske datter opnåede for første gang overskud i 2023. Væksten fortsatte i 2024, hvor samarbejdet udvides.

    Affaldsdata som konkurrenceparameter

    Junkbusters’ software understøtter affaldssortering ved kilden og leverer automatiseret data om affaldsstrømme, genanvendelse og CO₂-aftryk. Ifølge Steffen Rasmussen er det afgørende i en branche med stigende dokumentationskrav:

    - Vores systemer er bygget til at håndtere det voksende bureaukrati. Det giver os mulighed for at optimere arbejdsgange og servicere kunderne med detaljeret miljødata.

    0958f1d9-a71a-45a7-ac58-407e28954886

    Solid udvikling trods negativ egenkapital

    Trods en negativ egenkapital, primært grundet investeringer i Tyskland, vurderer ledelsen, at udviklingen er mere end tilfredsstillende.

    - Vi er foran budgettet og forventer allerede positiv egenkapital næste år. 2025 er begyndt stærkt i både Danmark og Tyskland, udtaler Steffen Rasmussen.

    Læs flere artikler om udviklingen inden for nedrivning og affaldssortering

    Anbefalede artikler