<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://dc.ads.linkedin.com/collect/?pid=364418&amp;fmt=gif">
1_1960
Annonce

Solenergi skal gøre tegloverliggerens EPD endnu mere grøn

  • Materialer og Løsninger
  • Målbar bæredygtighed
  • Tegl
  • 2023-05-31
  • | Af Frank Ulstrup

    Med en livstid på 100 år, er tegloverliggere i forvejen et særdeles bæredygtigt produkt. Men med processtrøm fra 800 m2 solceller kan det blive endnu bedre, lyder det fra TS-Tegl A/S, der også er på vej med en EPD.

    Der er fuld damp på kedlerne hos TS-Tegl A/S i Låsby. Sidste år bandt man f.eks. 1,3 millioner teglsten sammen med jern og beton, og forvandlede dem dermed til solide overliggere. Dertil kommer, at virksomheden ikke bare én – men to gange har modtaget gazelleprisen for sin hastige vækst.

     

    Men det er ikke det hele. I øjeblikket er virksomhedens ejer, Torben Højbjerg, og hans 25 ansatte nemlig i gang med at gøre tegloverliggeren endnu mere grøn. Og ikke mindst med at dokumentere det hele via en EPD - eller en miljøvaredeklaration, som det hedder på dansk:

     

    – Vi er pt i gang med at montere to store 100 KW solcelleanlæg, som vil dække omkring halvdelen af vores energiforbrug til opvarmning og processtrøm. De to anlæg fylder 800 m2, så der er noget arbejde i at få det monteret og installeret, fortæller Torben Højbjerg.

     

     
    2_600

     

    Giver ro i maven

    Torben Højbjerg, der sammen med sin svigerfar grundlagde TS-Tegl A/S i 2002, medgiver, at elpriserne efterhånden er vendt tilbage til et mere fornuftigt leje, og at forrentningen kommer til at tage lidt længere tid. Men der er andre gode grunde til anstrengelserne, siger han:

     

    – Der er noget tilfredsstillende i at være selvforsynende i en eller anden grad. Det giver noget ro i maven, fordi man er mindre sårbar overfor, hvad typer som Putin kan finde på. Det er den ene grund.

     

    – Den anden er, at vi selvfølgelig gerne vil gøre vores overliggere, konsoller og profiler så miljøvenlige som overhovedet muligt. Der er vores energiforbrug en væsentlig faktor i den EPD, vi har undervejs, siger han.

     

    Bæredygtigt på den lange bane

    Torben Højbjerg fortæller, at man startede med EPD-arbejdet sidste efterår, og at man nu er næsten færdig med at indsamle data. Derefter laver eksperter en analyse af de indsamlede data, og kommer så med en samlet miljøvurdering. Den glæder Torben Højbjerg sig til at se:

     

    – Det siger sig selv, at et produkt, der består af tegl, beton og jern er relativt energitungt at producere. Men når man indregner en forventet levetid på 100 år, ser billedet helt anderledes ud. Dertil kommer, at teglsten jo kan genbruges, hvis en bygning rives ned. Det er alle sammen fordele, som vi glæder os til at kunne dokumentere endnu tydeligere, lyder det.

     

     

    Genbrug – en del af konceptet

    Men man behøver nu ikke vente på EPD’en, hvis man gerne vil have bevis for, at gamle mursten sagtens kan genbruges. For det sker allerede i stor stil hos TS-Tegl:

     

    – Ved renoveringer kan det jo nogle gange være svært at finde en ny sten, der matcher de gamle. Derfor tilbyder vi, at man kan levere sine egne sten, som vi så producerer en ny overligger med. Det betyder, at kunden enten kan pille gamle mursten ud af sin bygning eller levere en sending af det samme brændingsnummer til vores lager, og så klarer vi resten.

     

    Han tilføjer, at det er en service, som rigtig mange er glade for. Dels fordi de oprindelige sten giver et mere strømlinet udtryk, og dels fordi konceptet passer godt til tiden:

     

    – Det ligger jo i tiden, at produkter skal være mere cirkulære og dermed kunne genbruges. Og der er vi bare rigtig heldige med teglstenen, fordi den netop er holdbar og kan bruges igen og igen, lyder det fra Torben Højbjerg.

     

    Anbefalede artikler