Smuk bro mellem det gamle og det nye DTU

Det er altid en udfordring, når en ny bygning skal passe ind i et eksisterende bygningskompleks. Det var denne udfordring, som arkitektfirmaet Mikkelsen Arkitekter stod over for, da de i starten af 2015 fik til opgave at designe en ny forsknings- og laboratoriebygning til Danmarks Tekniske Universitet (DTU).

DTU Lyngby Campus er det største sammenhængende universitetsbyggeri i Danmark, tegnet af arkitekterne Eva og Niels Koppel og opført i årene 1961-74 på den tidligere Lundtofte Flyveplads. Byggeriet består af en række længehuse i gule mursten, der er placeret i et koordinatsystem omkring to gennemgående akser med grønne områder imellem. Det var denne strengt funktionalistiske og enkle arkitektur, som den nye bygning 225 skulle tænkes ind i.



En mere åben bygning
- Hvordan indpasser man en spændende ny forskningsaktivitet - en ny bygning - i en bygningsstruktur, der er så smukt og harmonisk?  Hvordan bringes et nutidigt formsprog i dialog med den eksisterende skala og materialitet? Det var der, den arkitektoniske udfordring lå, fortæller direktør Stig Mikkelsen fra arkitektfirmaet.

Den nye bygning 225 skulle danne bro mellem to af de eksisterende bygninger (bygning 224 og 223), så der blev dannet en ny hesteskoformet helhed omkring en central have i midten. Mikkelsen Arkitekter har blandt andet løst opgaven ved at designe et mere åbent byggeri, hvor centrale rum har adgang til udearealerne.

- Vore fokus var at skabe åbenhed og plads til de uformelle møder. Til forskel fra de traditionelle DTU-bygninger, hvor rummene er placeret om en central korridor, har vi i stedet skabt et indre rum, som er åbent igennem bygningens tre etager. Fra dette bevægelsesrum er der også udkig til haven i midten, ligesom at der for forbipasserende er mulighed for indblik, siger Stig Mikkelsen.

 

Aluminiumsfacade i to lag
 Den nye bygning indeholder både laboratorier, møderum, stillerum og supportzoner til forskning og undervisning.

- Vi har forsøgt at smelte de forskellige verdener sammen. Både med bevægelsesrummet, hvor forskerne og de studerende kan mødes, mens de er på vej, og ved at bruge glasvægge mellem zonerne. På den måde opfyldte vi også et ønske fra DTU om, at man i højere grad skulle kunne se den aktivitet, der foregår i bygningen, forklarer Stig Mikkelsen.

Også på ydersiden adskiller bygning 225 sig fra det oprindelige DTU. De gule murstensmure er erstattet af betonsøjler dækket af en aluminiumsfacade i to lag. Det yderste lag er perforeret, så der dannes et smukt relief, som dels skaber dybde i facaden, dels reflekterer

- Det matte sølv spiller smukt op til det gule og sorte på de gamle bygninger. Vi ser det som et nøgternt design, som er meget funktionelt dikteret, og som samtidig er i arkitektonisk dialog med de omkringliggende bygninger og udeområder, herunder det centrale strøg, som bygning 225 ligger lige ved siden af, siger Stig Mikkelsen.

Spændende samarbejde med DTU
For nylig blev den nye 2.000 kvadratmeter store bygning taget i brug. Det skete efter en toogethalvt år lang proces, hvor sagsarkitekt Niels Thorup fra Mikkelsen Arkitekter har skullet arbejde med at inddrage de kommende brugere og derefter i samarbejde med ingeniører nøje planlægge, hvordan den megen teknik og bygningens øvrige funktioner skulle flettes sammen. Stig Mikkelsen lægger dog ikke skjul på, at DTU-projektet været en meget vigtig og spændende opgave for arkitektfirmaet.
.
- Det har været meget spændende at arbejde sammen med DTU og blive indviet i, hvordan de tænker forskning, og hvordan forskere og studerende skal agere sammen. Her er DTU meget visionære og ligger helt fremme på den internationale scene.

- Samtidig har det været vigtigt for os, at videreføre de arkitektoniske traditioner på området. Det oprindelige DTU var det ypperste, dengang det blev bygget, og det skal det forsat være. Derfor skulle der skabes dialog mellem kvaliteten af det gamle og det nye, slutter Stig Mikkelsen.