<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://dc.ads.linkedin.com/collect/?pid=364418&amp;fmt=gif">
Byggeriets Klimapriser_2022

Se vinderne af Byggeriets Klimapriser 2022

  • Byggeriets udvikling
  • Målbar bæredygtighed
  • Materialer og Løsninger
  • 2022-05-04

    Et bredt udsnit af den danske byggebranche var samlet, da Danske Byggecentre uddelte Byggeriets Klimapriser 2022 i Vandværket i København. Formålet med prisuddelingen er at hylde innovative produkter og løsninger i byggeriet samt øge kendskabet til klimavenlige byggematerialer

    Palle Thomsen, adm. direktør i Danske Byggecentre bød velkommen og holdt et indlæg om bæredygtighed og det tilhørende stigende behov for dokumentation. På scenen var også Martin Ravn-Nielsen, der viste HusCompagniets imponerende vækstrejse siden 2007 og understregede vigtigheden af bæredygtighed for giganten med ordene: ’Som leverandør kan man understøtte vores projekt eller lade være at være med’.

     

    Palle Thomsen adm direktør i Danske Byggecentre

    Palle Thomsen adm direktør i Danske Byggecentre
    Martin Ravn-Nielsen CEO i  HusCompagniet

    Martin Ravn-Nielsen CEO i HusCompagniet
     
     

    Sidst men ikke mindst var Balder Johansen fra LOGIK & Co på scenen og talte om værdien af også at se på den bæredygtighed, som traditionelle byggemetoder og materialer som bl.a. træ, halm og f.eks. tang repræsenterer.

     

     

    Stærkt felt af nominerede

    De tre talere blev afløst på scenen af vinderne af henholdsvis Klimaprisen, Energiprisen, Miljøprisen og Arbejdsmiljøprisen. De fire vindere var udvalgt blandt et stærkt felt af i alt 26 nominerede produkter og løsninger. Ifølge Palle Thomsen et felt, der bliver stærkere år for år:

     

    – Vi har uddelt Byggeriets Klimapriser siden 2010, og vi kan se, at niveau og ambitioner bliver højere for hver gang. De nominerede i år har virkelig imponeret mig og resten af komiteen. Det viser, at branchen er godt i gang med at forny sig selv indefra.

     

    De fire vindere viser ifølge Palle Thomsen, hvor bredt i branchen de grønne og klimavenlige løsninger vinder indpas.

     

    – Vi oplever en branche, der tager bredt fat. De fleste virksomheder arbejder med bæredygtighed i en eller anden form og det kommer til at blive intensiveret fremover. Klimavenlige produkter og løsninger er og fortsætter med at være en af de allervigtigste konkurrenceparametre i byggeriet.

     

    Det var formanden for Danske Byggecentre, adm. direktør i XL-Byg, Thorbjørn Sejer Jensen, der overrakte priserne til de fire vindere af Byggeriets Klimapriser:

     



    Vinder af Klimaprisen  Aalborg PortlandVinder af Klimaprisen, Aalborg Portland

     

    Klimaprisen: Aalborg Portland A/S

    Aalborg Portland vandt prisen med FUTURECEM. En helt ny cementtype, der er udviklet for at reducere udledningen af CO2. Det er en kompositcement, der udnytter synergien mellem kalcineret ler og kalkfiller til at give markante CO2-reduktioner ved fremstillingen af cementen.

     

    Vinder af Energiprisen  Assa AbloyVinder af Energiprisen, Assa Abloy

    Energiprisen: ASSA ABLOY Opening Solutions Denmark

    ASSA ABLOY Opening Solutions Denmark vandt prisen for deres digitale låsesystem PULSE, der selv genererer energi til cylindre og hængelåse. PULSE genererer energi, når nøglen indsættes i cylinderen, hvorfor systemet er designet til en energivenlig fremtid, da der ikke bruges unødig strøm på eksempelvis standbytid.

     

    Vinder af Miljøprisen  AlfixVinder af Miljøprisen, Alfix

     

    Miljøprisen: Alfix A/S

    Alfix A/S vandt prisen for deres ambitiøse arbejde med miljø og arbejdsmiljø. Hos Alfix har de gjort FN’s verdensmål til en aktiv del af vækststrategien, implementeret 60 nye EPD’er og udvidet fabrikken med et DGNB-certificeret distributionscenter.

    Vinder Arbejdsmiljøprisen - BMI Group Danmark  Torben Nielsen (TH) - Overrækkes af Thorbjørn Sejer Jensen  formand Danske ByggecentreVinder Arbejdsmiljøprisen - BMI Group Danmark, Torben Nielsen (TH) - Overrækkes af Thorbjørn Sejer Jensen, formand Danske Byggecentre

     

    Arbejdsmiljøprisen: BMI Group Danmark

    BMI Group Danmark vandt for betontagstenen B&C 30 Ergo, der er gjort 25 procent lettere end den klassiske betontagsten, der reducerer tunge løft og risikoen for arbejdsskader. Forskellen i vægt har stor betydning for håndværkerne, der arbejder med oplægning af tag.

     

     

    Efter prisoverrækkelsen var det tid til at netværke for vinderne og de øvrige deltagere til prisoverrækkelsen over et let traktement akkompagneret af jazzkollektivet, om byggeri og bæredygtighed på tværs af produkter, faglighed og udvikling.




    Vinderne af Byggeriets Klimapriser 2022Vinderne af Byggeriets Klimapriser 2022
    Anbefalede artikler