2
Annonce

Scanning giver fuldt overblik over store tagflader

  • Materialer og Løsninger
  • Tag og Facade
  • Renovering
  • 2025-05-26
  • | Af Tim Panduro

    En tagscanning kan både bruges til at fange skader på flade tage, før det bliver for dyrt at fikse dem, give overblik, når skaden er sket – og klarlægge, hvor stor en renovering bør være. Forårsmånederne er den bedste tid for scanningerne.

    Mange industrivirksomheder, skoler og andre større byggerier er udført med fladt tag. Det er ofte det mest budgetvenlige valg, både når det handler om arbejdsløn og materialer – men det kommer også med nogle indbyggede fælder. Ikke mindst risikoen for fugt, der let angriber horisontale tagflader – specielt, når tagbelægningen bliver slidt eller når der er sket fejl under montagen.

    Fugtskader kan have konsekvenser for både indeklima og bygningens levetid – og de kan være dyre at udbedre, hvis de får lov til at udvikle sig.

    Det ved man hos ØSTERGAARD Bygge & Indeklimateknik. Virksomheden tilbyder rådgivningsløsninger, når skaderne er opstået – men de har også stærkt fokus på at sikre, at de ikke kommer til at ske. Således tilbyder ØSTERGAARD Bygge & Indeklimateknik tagscanninger, der giver et fuldt overblik over, hvor der kan være fugtproblemer i en flad tagkonstruktion.

    - Lokalisering og udbedring af fugtskader og skimmelskader og udbedring af dem udgør 80 procent af vore opgaver. Selve lokaliseringen bruger vi vores tagscanning til. Det er egentlig en ret lavpraktisk metode, hvor vi kører med en stor fugtmåler på taget. Vi begynder med at bede om tegninger over bygningen, så vi kan vurdere, hvor der kan være særlige udfordringer, for eksempel ved ventilationsanlæggene. Derefter scanner vi bygningen og markerer, hvor vi finder fugt og hvor der for eksempel er inddækninger, der ikke er udført korrekt eller trænger til reparation, siger Anders Petersen, der er seniorkonsulent hos ØSTERGAARD Bygge & Indeklimateknik.

    - Hvis man har flere tusinde kvadratmeter tagflade og ikke bruger en tagscanning, er det nærmest som at lede efter en nål i en høstak, når man skal finde og udbedre kilderne til fugt.

     

    3
    4


    Forebyggelse og overblik

    Anders Petersen har udført tagscanninger i ti år, og oplever, at han ofte først bliver tilkaldt, når der er konstateret fugt. Det er synd og skam, mener han.

    - Mange får i forvejen lavet vedligeholdelsesplaner for deres bygninger, og der kan en tagscanning indgå som et element, der kan spare penge i tabte lejeindtægter, produktionstab og fremtidige reparationer, siger Andets Petersen, der også peger på en anden typisk fejl, han oplever.

    Det er bygningsejere, der beslutter sig for at lægge nyt tag, uden det er nødvendigt – eller omvendt renoverer på tagpap, der burde have været skiftet uden at udbedre de underliggende fugtskader.

    - Hvis man står og skal vælge mellem, om man skal bruge to millioner kroner eller fem millioner kroner på sit tag, kan det sagtens svare sig at bruge 15-20.000 kroner på en tagscanning og den rapport, der følger med. Det er billigere end at bruge to millioner kroner og så finde ud af, at der stadig løber vand ned, siger han og kommer med et eksempel.

    - Jeg har for nyligt arbejdet med en institution i Jylland med 7-8.000 kvadratmeter tag, hvor de havde lagt nyt tagpap. Der kom vand ned efterfølgende, og der fandt jeg store områder, der markerede, hvor problemerne fortsat var, siger han.

    Plantegning

    En god årstid

    En scanning kræver adgang til taget – og det rette vejr. Forårs- og efterårsmånederne er særligt velegnede.

    - Der må ikke være sne eller rim på taget, og i de varmeste måneder bliver fugten presset ned i konstruktionen, så vi ikke får præcise målinger. I mere akutte tilfælde kan vi selvfølgelig godt udføre målinger, men de bedste resultater kommer på gråvejrsdage med 10-12 grader, siger han og påpeger, at tagscanningerne er helt uafhængige og ikke betyder, at man skal få eventuelle forbedringer udført af hans virksomhed.

    - Vi er medlem af Frie Ingeniører og helt uvildige. Vi kan selvfølgelig henvise til samarbejdspartnere, men det er op til kunden selv, hvordan de vil bruge vores rapport.

     

    Anbefalede artikler