Sådan gør du dine vinduer forårsklar
Forårets spæde solstråler er langsomt ved at melde sin ankomst, hvilket kan give de fleste mennesker lyst til at give vinduerne i hjemmet en ordentlig overhaling.
Både når det gælder rengøring og maling, for med de skrappe solstråler er det meget nemt at se skidt og slitage på vinduer og vindueskarme. Derfor er det en god idé allerede nu at sætte en weekend af, til at gøre dine vinduer klar til lysere dage. Derfor kommer der her en kort guide til hvordan du gør dit vinduesparti forårsklar.
Maling
Det er sikkert et godt stykke tid siden, at dine vinduer er blevet malet, og derfor har du her en god undskyldning for at komme igang igen. Når du alligevel er i gang med malertapen, kan du ligeså godt tage radiatoren nedenunder med i samme ombæring. Husk dog ikke at bruge den samme maling som til vinduerne, men metalmaling som er egnet til brug på radiatorer. De fleste vinduer er lavet af træ, og derfor skal du bruge en speciel egnet træmaling til dette. Du kan altid lege med farver til dine vinduer, men de fleste vælger dog at bruge en helt hvid eller knækket hvid, da dette vil give bedst muligt lysindfald i dine stuer.
Rengøring
Det er ligeså vigtigt at få gjort dine vinduer rene, så solens stråler kan trænge ubesværet gennem dine vinduer og lyse dagen op. Hvis du bor i et stort hus med mange vinduer eller du bor højt oppe i en etageejendom, kan det godt betale sig at hyre en vinduesvasker. Det er ofte billigere end man skulle tro, og du sparer risikoen ved at hænge halvvejs ud af vinduerne for at nå det sidste hjørne. Alternativt kan du tage dem selv indvendig, så du kun skal betale for udvendig vask.
Nye vinduer?
Det kan også være, at du overvejer om du egentlig bare skulle have helt nye vinduer nu du alligevel er igang. Det kan sagtens betale sig i det lange løb, da du nu om dage kan få energibesparende vinduer med tre lags glas. A-mærkede vinduer giver den bedste isoleringsevne og er med til at fremtidssikre din bolig, så den står flottere på papiret skulle du få lyst til at sælge igen. Dette kan især betale sig hvis du har gamle vinduer der giver dig en større varmeregning end nødvendigt.