Facadebeklædning af genbrugte vingetegl
Sådan genbruger du tegltagsten
Genbrug af tegltagsten kræver kendskab til materialets egenskaber og vurdering af dets tilstand. Nyt erfaringsblad fra Fonden BYG-ERFA beskriver begrænsninger, tests og restlevetidsvurdering og ikke mindst korrekt nedtagning, klargøring og metoder til genmontering af tegltagsten.

Eksempel på facade med ophængte, genbrugte vingetegl
Tegl har været anvendt i århundreder til at skabe langtidsholdbare tagløsninger. Selvom tegltagsten er et robust og langtidsholdbart byggemateriale med et stort potentiale for genbrug, skal de opfylde gældende byggestandarder for at kunne genbruges i nye konstruktioner. Desuden er der visse begrænsninger og risici, f.eks. miljøfarlige stoffer og fysiske skader, der skal tages højde for inden genbrug, anviser det nye erfaringsblad fra Fonden BYG-ERFA, Genbrug af tegltagsten (ID-nr. (99) 25 11 14).
– Dette blad beskriver mulighederne for genbrug af tegltagsten i form af vingetegl og falstagsten. Vingetegl er kendetegnet ved en ’vinge’, hvis overlæg giver beskyttelse mod regn. Falstagsten har også et overlæg samt false, der tillader trykudligning og dræning. Det gør begge typer tegltagsten velegnede at bruge i det danske klima, siger Magnus Sølvhøj Kühn, bygningskonstruktør, arkitekt BA, Lendager Arkitekter ApS, der er en af forfatterne af bladet.
Oprindelig form og funktion vs. Nye måder
Genbrug af tegltagsten indebærer, at de bevares og bruges i deres oprindelige form og funktion. Det kan f.eks. ske ved at nedtage tegltagsten fra et tag og genbruge dem som tagbeklædning på samme eller en anden bygning. Tegltagsten egner sig især til denne type genbrug, da de ofte bevarer deres styrke gennem mange år. Ved korrekt nedtagning og håndtering kan de genbruges og fortsat have en lang levetid.
– Men tegltagsten kan genbruges på andre måder, f.eks. som facadebeklædning, hvor de monteres som ophængte facader. Det giver mulighed for at udnytte tegltagstenenes holdbarhed og karakteristiske udseende i en ny kontekst. Genbrug i denne form kræver omhyggelighed mht. forarbejde, tilpasning og montering af de gamle tegl for at sikre, at de fortsat opfylder moderne krav til holdbarhed og funktionalitet, siger Magnus Sølvhøj Kühn.
Begrænsninger og generelle forhold ved genbrug
Genbrug af tegltagsten kan være en bæredygtig løsning, men det kræver nøje overvejelse ift. mulige begrænsninger. Ved at teste for miljøfarlige stoffer, evaluere mørtelrester, vurdere tegltagstenenes fysiske tilstand og patina kan det afgøres, om materialet er egnet til genbrug.
Falstagsten, der er stablet i træpalle¬rammer, inden genoplægning. Foto af BYG-ERFA
Tegltagsten, der er fremstillet og anvendt før nugældende miljøregler, kan indeholde eller være forurenet med miljøfarlige stoffer. Disse stoffer kan udgøre en risiko ved genbrug, og tegltagsten med disse stoffer skal derfor identificeres og frasorteres.
– Det gælder f.eks. glaserede tegltagsten, da glasuren kan indeholde tungmetaller som bly eller cadmium, som tidligere blev brugt for at give farve og beskyttelse til overfladen. Disse stoffer kan frigives til miljøet over tid og udgøre en sundhedsrisiko ved genbrug. Det kan også være overfladebehandling og sekundære kilder til miljøfarlige stoffer. Hvis tegltagsten er overfladebehandlede, fugede med elastisk fuge, klæbede med organiske klæbere eller er under-/overstrøgne, skal man være opmærksom på, at overfladebehandling og øvrige materialer kan indeholde skadelige stoffer, f.eks. asbest, PCB (polyklorerede bifenyler) eller bly. Disse stoffer er stærkt sundheds- og miljøfarlige og kræver korrekt bortskaffelse, siger Magnus Sølvhøj Kühn.
Ikke alle kan genbruges
Tegltagsten kan kun genbruges, hvis de ikke har været under- og/eller overstrøgne, eller hvis de er strøget med kalkmørtel, svag kalkcementmørtel eller cementmørtel med svag vedhæftning. Mørtelrester på vingetegl udgør en væsentlig hindring for genbrug, da stenene ofte må frasorteres, enten fordi mørtlen er umulig at fjerne, eller fordi stenene beskadiges under afrensningen.
– Hvis der er tale om tegltagsten fra forskellige tage i et større bygningskompleks, kan der desuden være stor variation i mørtelstyrken på de enkelte tage, hvilket gør afrensningen uforudsigelig. For at kunne estimere spildprocent og tidsforbrug realistisk kan der udføres et afrensningsforsøg med et passende antal nedtagne tegltagsten, udført af de samme håndværkere, der forventes at udføre det endelige arbejde, siger Magnus Sølvhøj Kühn.
Læs flere artikler om brugen af tegl i den danske byggebranche