<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://dc.ads.linkedin.com/collect/?pid=364418&amp;fmt=gif">
6
Annonce

Rørløsninger der er så stærke, at vejret bare kan komme an

  • Nordatlantisk Byggeri
  • Byggeriets udvikling
  • Anlæg
  • Landskab
  • VVS
  • 2023-11-20
  • | Af Frank Ulstrup

    Nordic Pipe ApS ser et stort potentiale i at blive taget med på råd tidligt i anlægsprojekter. Det giver færre omkostninger. I mere end 20 år har man leveret præisolerede rør til Grønland og er glade for samarbejdet nordpå.

    5
    7
     
     

    Når der er brug for forsynings- og spildevandsrør til anlægsarbejder i det arktiske, hvor temperaturerne kan nå ned på minus 30 grader, er den lille virksomhed Nordic Pipe Aps i Middelfart specialister.

    For når vinden raser i det nordligste Grønland, går den kraftigt til værks og det udsætter bygninger og installationer for et usædvanligt voldsomt slid.

    Siden 1998 har den fynske rørproducent via grossister og entreprenører været fast leverandør til projekter i Grønland. Herudover leverer man til Norden samt i stigende grad Tyskland og Østrig, hvor der dog efterspørges en anden type rør.

    Tag os gerne med på råd tidligt

    Leverancerne til Grønland udgør omkring halvdelen af virksomhedens omsætning, fortæller Steen Kjølby fra Nordic Pipe, og man er glade for de spændende opgaver.

    Han kan dog se, at et tættere dialog med rådgivere, tidligt i projekterne, ville kunne mindske omkostningerne:

    - Vi er jo i den situation, at vores leverancer går via en mellemmand, og sådan skal det også være. Men især i Grønland, hvor anlægsprojekter er ekstremt dyre, vil være meget at vinde, hvis vi kom tidligere ind og havde en dialog med rådgiverne, der projekterer.

    Det gør vi hellere end gerne, og vores telefoner er altid åbne, siger Steen Kjølby med et glimt i øjet og understreger, at det ikke handler om at gå udenom grossister og entreprenører.

    Det handler mere om at sikre, at løsningerne bliver de bedste, tilføjer han:

    Rørene, som kunderne bestiller til Grønland, har stort set ikke ændret sig gennem de sidste 20 år. Men der sker rigtig meget på materialer og teknikker derimod, så der er et stort potentiale for endnu bedre løsninger, hvis vi tages med på råd.

    1

    Rør med råstyrke til vildt vejr

    Når vejret rigtig slår sig løs ved Thulebasen og vinden skruer op i styrke, så bliver det så voldsomt at selv sten og små klippestykker bliver revet med.

    Derfor var det heller ikke helt almindelige præisolerede forsynings- og spildevandsrør, som Nordic Pipe ApS i Middelfart for nogle år siden leverede til basen.

    - Normalt har man et stålrør i midten, som er skummet med isoleringsmateriale – og dernæst en yderkappe i plastik. Men i Grønland ligger rørene oven på jorden, og granit og mudder kan komme flyvende med lynets hast, så her kan plastik slet ikke holde, forklarer Steen Kjølby fra Nordic Pipe.

    Løsningen har været at give rørene en yderkappe i solid cortenstål:

    - Vores rør har en kappe, som både er rustfast og slagfast, om man så må sige. Her kan elementerne bare komme an, siger Steen Kjølby og fortæller, at man har anvendt corten-kappen flere steder i Grønland - bl.a. i Sukkertoppen.

    Ud over den ydre kappe, der nærmest er et panser, er der en række andre finurligheder ved rørledningerne i Grønland.

    Når temperaturerne ved Thulebasen kan dale til på minus 30 grader, er det nødvendigt, at rørene bliver udstyret med varmekabler. Derudover kan rørene også sikre og beskytte andre linjeføringer.

    - Ud over selve vandrøret installerer vi typisk fire trækrør. To af dem er i kobber og beregnet til varmekabler med en effekt på 10 W pr. meter. Dertil kommer de to sidste trækrør, som er tilgængelige for diverse kommunikationslinjer, lyder det.

    Fleksibiliteten gør at man kan levere til deadlines

    Måske kan det overraske, at en relativt lille fynsk virksomhed med 20 ansatte leverer specialrør til nogle af jordens mest barske egne.. Men netop virksomhedens begrænsede størrelse og engagerede medarbejdere er essentielt for at kunne løse opgaverne.

    - Vi har 20 trofaste og meget fleksible medarbejdere, hvilket er helt afgørende for en ordreproducerende virksomhed, der leverer til Grønland. Når vi får at vide, at skibet sejler på tirsdag, så arbejder vi jo dag og nat. Det er sådan noget, man kan, når man har en beskeden størrelse, og når ens medarbejdere er topengagerede, siger Steen Kjølby og runder af:


    - Derfor har vi heller ikke noget ønske om at blive større og dermed tungere at danse med. Men vi vil som sagt rigtig gerne snakke meget mere i telefon med rådgiverne i bl.a. Grønland.


    Anbefalede artikler