<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://dc.ads.linkedin.com/collect/?pid=364418&amp;fmt=gif"> Rod på byggepladsen er et stort problem

Rod på byggepladsen er et stort problem

Indlæg af faglig-tekniske konsulent, Nina Ejs, Danske Malermestre

 

Håndværkere, der går og rydder op efter hinanden er efterhånden ikke noget særsyn på danske byggepladser. Her står gipsplader og andre materialer oplagret mellem maskiner og håndværktøj, mens savsmuld og afklippede ledninger flyder på gulvet. Det roder kort sagt på byggepladserne – og det roder meget. Alt sammen koster det i kroner og øre, da kostbare timer bliver brugt på at skabe plads til at arbejde på samtidig med, at det flow, der skal være i arbejdsprocessen, konstant bliver afbrudt.

 

Og det er et stort problem for alle parter i byggeriet, at vi helt generelt er så dårlige til at rydde op efter os selv. Men desværre er der nok en tendens til at glemme, hvor irriteret vi selv bliver over andres rod. Mange skynder sig nemlig bare videre, når de er færdige – for så er rod og affald ikke længere deres problem.

 

Læs mere om Byggebranchens Udvikling

 

Der er næppe nogen, der kan sætte et præcist tal på, hvad det koster, men det er åbenlyst, at når du hver dag skal bruge halve timer på at rydde op efter andre og skabe plads for overhovedet at kunne udføre dit arbejde, ja så bliver det til mange timer, når du summer det op.

 

Den manglende rydelighed kommer også til udtryk på andre måder, som når mureren lige skal skære lidt i en flise med en vinkelsliber eller tømreren, der saver i gipsplader lige op af de nymalede vægge. Det hører desværre med til dagens uorden, at det er sådan det. Og det gør det stort set umuligt at lave et flot stykke malearbejde i første hug. Ønskescenariet, hvor finisharbejdet, som malearbejde jo er, kan udføres, når alle andre håndværkere har forladt pladsen, hører vi desværre aldrig om.

 

Den manglende omtanke giver mange efterreparationer, som jo ofte bliver lagt til den endelige regning.

 

 

Men udover de økonomiske konsekvenser kan de rodede pladser også føre til flere arbejdsulykker. For der skal ikke meget fantasi til at forestille sig, hvordan et gulv, hvor ledningerne løber som spaghetti, kan få enhver til at miste balancen. Og faktisk er ulykker hvor du snubler eller falder over noget, den næstmest udbredte type arbejdsulykker i byggeriet. Det koster igen på sygedage og på arbejdsflowet og rutinen, når faste medarbejdere bliver skadet. Så jo, rod har store konsekvenser. Hvor utroligt det end kan lyde, så er der eksempler på, at Arbejdstilsynet har lukket byggepladser indtil der var ryddet op.

 

Der er selvfølgelig flere forklaringer på, at der er så rodet på byggepladserne. Én ting er den manglende omtanke, hvor man bare ”glemmer” at rydde op efter sig. Men også byggeriet stramme tidsplaner spiller en rolle. For det er klart, at når vi har travlt og skal hurtigt videre til næste opgave, ja så kan oprydning og det at fjerne sit affald godt være et af de steder, som du ser stort på. Det er ikke længere ”mit” problem, for jeg er videre i teksten.

 

Tanken om at råbe højt ”Så ryd dog op – din mor arbejder her ikke…” er ikke fjern. Men mor kommer jo ikke og rydder. Derfor kræver den en holdningsændring hos alle håndværkere, hvis vi skal ændre på dette.

 

Indtil denne slår igennem kan man godt efterlyse, at byggeledelsen bliver mere udfarende i forhold til problemet. For rod forhindrer jo en effektiv byggeproces, og det går i sidste instans ud over både økonomi og kvalitet i projektet.