<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://dc.ads.linkedin.com/collect/?pid=364418&amp;fmt=gif">
risiko for brandspredning-oprindelig

Solcelle (Photovoltaic(PV)) -brand i Østrig (2019) - Foto af Stefan Schneider BFK BADEN

Risiko for brandspredning ved tagmonterede solceller

  • Materialer og Løsninger
  • Energi og Energioptimering
  • Tag og Facade
  • Målbar bæredygtighed
  • 2023-01-09
  • | Af Gudrun Henrysdóttir
  • Forsker peger på betydelig brandfare ved tagmonterede solceller. Phd. Jens Steemann Kristensen har undersøgt brandfare ved solceller på tagkonstruktioner, som viser en brandspredning, vi bør være opmærksomme på.

    Brandfaren ved solceller på tage er et underbelyst område, fortæller Jens Steemann Kristensen, som har undersøgt brandsikkerheden ved tagmonterende solceller.

    Hans forskning viser, at brandfaren ved solceller på flade tage – som et den type tagkonstruktion, han har undersøgt – er noget, vi bør være opmærksomme på.

     

    Billede 1 - model - fotocredit Jens Steemann Kristensen – DBI_University of EdinbrughModel, Foto af Jens Steemann Kristensen, DBI University of Edinbrugh
    Billede 6 - Solcelle (Photovoltaic(PV)) - brand i Østrig (2019) - Fotocredit Stefan Schneider BFK BADENSolcelle,  brand i Østrig (2019), Foto af Stefan Schneider BFK BADEN
     
     




    - Når der installeres solceller på flade tagkonstruktioner, er der betydelig risiko for potent brandspredning i tilfælde af antændelse. På globalt plan har vi flere dokumenterede eksempler på store handelsbygninger, hvor der er opstået brandspredning forsaget af solcellepaneler. Men den eksisterende data er begrænset, og jeg mener, at problematikken bør tages mere alvorlig, end den bliver i dag. Eksempelvis har Amazon, som har nogle af verdens største varehuse, slukket for solcelleanlæggene grundet tilfælde af brand fortæller Jens S. Kristensen.

     

    Solcelleanlæg er per definition baseret på jævnstrøm og de større anlæg er oftest højspændssystemer, hvilket medfører en øget sandsynlighed for antændelse i tilfælde af elektriske fejl.

    Samtidig skaber solcellepanelerne et hulrum mellem det flade tag og undersiden af panelet, hvormed flammerne fra en indledende brand afbøjes og øger mængden af strålingsvarme mod tagfladen.

    Netop de øgede strålingsvarme gør, at branden kan sprede sig, uddyber Jens S. Kristensen, som er forskningsrådgiver hos Dansk Brand- og sikkerhedsteknisk Institut (DBI).   

    At Jens S. Kristensen nævner store varehuse som Amazon – og Wallmart og IKEA, som også har dokumenteret brande relateret til deres solcelleanlæg – skyldes blandt andet, at de ejer mange bygninger med store anlæg. Sandsynligheden for antændelse er større for store anlæg, da de har flere komponenter som kan fejle og dermed kan virksomhederne med mange anlæg konkludere, at brandene ikke er enkelttilfælde.  

     

    En anden vigtig pointe er, at når de store virksomheder, som også er de store CO2-udledere, fravælger solceller, går den grønne omstilling i stå.

     

     

    Billede 2 - grafisk model - fotocredit Jens Steemann Kristensen – DBI_University of EdinbrughGrafisk model - foto af Jens Steemann Kristensen – DBI University of Edinbrugh
    Billede 3 - model - fotocredit Jens Steemann Kristensen – DBI_University of EdinbrughModel - Foto af  Jens Steemann Kristensen – DBI University of Edinbrugh
     
     



     

     

    Brandspredning kan have alvorlige konsekvenser

    De nuværende konsekvenser af brandspredning er materielle og økonomiske tab for de primært store kommercielle aktører, der har installeret solceller. Men i takt med at vi søger vedvarende energikilder og arbejder med grøn omstilling, vil vi i stigende grad se solceller udbredes til andre bygninger end varehuse og lagerbygninger. Fx har EU fremlagt en plan for REPowerEU, som bl.a. fremfører krav om tagmonterende solceller på alle eksisterende offentlige bygninger på over 250 kvm frem mod 2027.


    - Hvis EU-planen bliver realiseret, hvilket den sandsynligvis gør, skal der sættes solceller på offentlige skoler, sygehuse og lignende institutioner. Dermed kan en manglende forståelse få betydning for kritiske dele af samfundets infrastruktur og ikke kun private virksomheder, fortæller Jens S. Kristensen.

     

    Bl.a. derfor ønsker Jens S. Kristensen en anerkendelse af problematikken fra myndighederne og installatører, da solcelleanlæg på flade tage ikke anses som en del af bygningen og derfor ikke er omfattet af bygningsreglementet i forhold til brandsikkerhed.

    Hans forskning er lavet med økonomisk støtte fra bl.a. IKEA som, naturligvis, har interesse i at forstå problematikken. På baggrund af PhD projektets konklusioner ligger der en række løsningsforslag på bordet, herunder forskellige typer af brandbælter eller øget afstand mellem taget og solcellerne.

     




    Billede 4 - model - fotocredit Jens Steemann Kristensen – DBI_University of EdinbrughModel, Foto af Jens Steemann Kristensen, DBI University of Edinbrugh
    Billede 5 - model - fotocredit Jens Steemann Kristensen – DBI_University of EdinbrughModel, Foto af Jens Steemann Kristensen, DBI University of Edinbrugh
     
     

     

    Fremtidens solceller integreres

    - I fremtiden vil vi se nye løsninger med solceller, hvor vi går fra en building-applied-model som en add-on teknologi til en buliding-integrated-model, som er en built-in teknologi, der integreres i konstruktionsmaterialerne. Men også her er behov for større fokus brandsikkerhed, end vi har i dag.

    Dette er især vigtigt, da komponenterne, som solcellerne integreres i, vil gå fra at være passive elementer til at være aktive komponenter, som producerer jævnstrøm. Og det kan give et potentielt problem, som minder om det med add-on teknologien, fortæller Jens S. Kristensen.

     

    Som det er vigtigt for forskeren at understrege, så er han ikke i tvivl om, at solcelleteknologien er fantastisk, og at den bidrager til bæredygtig og vedvarende energi, som er der, hvor vi skal hen. Det er bare også vigtigt, at vi husker på brandsikkerheden således at den ikke spænder ben for teknologiens udrulning på et senere tidspunkt.

     

    Øvrig kilde til REPowerEU: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/EN/TXT/HTML/?uri=CELEX:52022DC0221&from=EN

     

     

    Anbefalede artikler