<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://dc.ads.linkedin.com/collect/?pid=364418&amp;fmt=gif">
DSC_8358 (Øresund)

Øresundsbroen

Regn med flere kystsikringsprojekter

  • Anlæg
  • Klimasikring
  • Landskab
  • Veje og Infrastruktur
  • 2023-02-27
  • Tekst af Malene K. Holm
    Fotos af HedeDanmark
  • De lange kyststrækninger i Danmark er enestående, men med udsigt til stigende havvande bliver byer og infrastruktur udfordrede. Hos HedeDanmark er man godt i gang med kystsikring, men kan godt frygte, at der tages for små skridt.

    - Kystsikring er jo dyre projekter, så økonomien kan spænde ben. Men hvert eneste år ser man jo, også nu med al regnvejret i januar, at flere byområder bliver oversvømmet. Så helt så hurtigt, går det ikke, siger Johnny Pedersen, projektleder hos HedeDanmark.

    Før maskinerne kommer i gang

    Selvom der i de senere år er kommet et politisk fokus på kystsikring med tilskudsordninger til anlægsprojekter, begynder en kystsikring oftest hos den enkelte grundejer eller grundejerforening, fortæller kystbeskyttelseseksperten.


    IMG_1354 (Øresund)Øresundsbroen


    - Det kan være en omfattende proces og noget uoverskuelig for mange. Vi anbefaler altid, at ejerne tidligt tager kontakt til kommunen, der er myndighed og skal give godkendelser, samt til en rådgivende ingeniør, som kan vurdere lige præcis den enkelte problemstilling. Der er nemlig et stort forarbejde, før vores maskiner kan komme ud i vandkanten og realisere kystsikringsprojekterne.

    - Når selve planlægningen og myndighedsbehandlingen er på plads, har vi et projekt, der bare kører. Men når det dermed er sagt, arbejder vi jo tæt på havet, så vejret er altid en udfordring. Vi arbejder jo nede i vandkanten, så bølger og højvande kan være en modspiller.  

     



    IMG_0426 (Sunddraget)Sunddraget, Thyholm.
    IMG_0479 (Sunddraget)Sunddraget, Thyholm.
    IMG_0865 (Sunddraget)Sunddraget, Thyholm.
     
     

    Hård og blød kystsikring

    Oversvømmelser er et stigende problem fra både hav, åløb og større søer, og hos HedeDanmark tager man forskellige teknikker i brug for at begrænse vandets ødelæggelser.

    Som i Thy, hvor de anlagde et dige for en grundejerforening, der årligt stod med huse under vand, fortæller Johnny Pedersen:

    - Vi etablerede et dige i op til tre meter i højden og som supplement, anlagde vi ni stenhøfder for at sikre, at sandstranden foran diget ikke bliver spist af havet. Ved at anlægge høfderne oplevede vi - mens vi endnu arbejdede deroppe - at grundejerne fik mere sandstrand på trods af, at der ikke blev sandfodret. Havet skubber selv sandet ind udefra, som bliver fanget mellem høfderne. Det giver også en kystsikrende effekt.

    Kystsikring har flere facetter. Roskilde Fjord og Isefjord er eksempelvis udsatte områder, men har samtidig en høj naturbeskyttelse som Natura 2000-områder.


    -  I fredede naturområder vil metoden være at sandfodre. Derved mindskes vanddybden, og det gør, at bølgerne bryder længere ud til havs, inden de når ind til de kritiske områder. Det er dog en ongoing proces og skal løbende gentages.

     

    Stendiger, stenrev og ålegræs

    Et af HedeDanmarks større projekter er stormflodsikring af Øresundsbroen og den kritiske infrastruktur omkring bro og tunnel.

    - For at sikre Øresundstunnelen mod det, man kalder en 10.000 års hændelse etablerede vi sidste år et stort dige langs nedgangen til tunnelen. Man taler altså om en ekstrem stormflod, som kun sker én gang hvert 10.000 år. Det er nærmest utænkeligt, at det sker i vores levetid. Men skulle den ske, vil den have enorme konsekvenser rent økonomisk for Øresundsbroen. I de kommende år kommer vi til at arbejde med lignende løsninger ude på Peberholm.

    20221026_132534 (Øresund)Øresundsbroen


    Et relativt nyt projekt er etableringen af fem stenrev i Randers Fjord og plantning af ålegræs. De nye stenrev skal rette op på fortidens stenfiskeri af havbundens store sten til brug i kystsikring, havneprojekter eller byggeri. Med stenrevene tænkes kystbeskyttelse bredere ind med det mål at øge biodiversitet, afrunder Johnny Pedersen.

    - Det bliver der meget af fremadrettet, da man er blevet opmærksom på de udfordringer for biodiversitet, flora og fauna, man har skabt ved at fjerne sten fra havbunden i både fjorde og kyststrækninger ud mod det åbne hav. Stenfiskeriet har forringet levevilkårene for dyre- og planteliv på havbunden. De mangler skjulesteder og steder at gro på. Stenrevene kan være et supplement til sandfodring, da de har en kystsikrende effekt, idet man hæver havbunden og laver en form for bølgebryder – godt nok under havoverfladen

    Anbefalede artikler