<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://dc.ads.linkedin.com/collect/?pid=364418&amp;fmt=gif">
PV-udlejning

PV-Udlejnings direktør Ken Kock (til venstre) og Stemas-salgskonsulent Jens Andersen kan nyde en imponerende parade af røde Weidemann-maskiner. Ikke færre end 14 nye rullede ind hos udlejningsfirmaet med adresser både i Ølstykke, Hillerød, Hedehusene og Holbæk.

PV-Udlejning har netop investeret i 14 nye læssemaskiner fra Stemas A/S

  • Byggepladsen
  • Byggepladsservice og Udlejning
  • 2024-10-15
  • | Af Redaktionen
  • Det sjællandske udlejningsfirma PV-udlejning har netop udvidet vognparken med 14 nye læssere fra det tyske firma Weidemann.

    Firmaet PV-udlejning med hovedsæde i Ølstykke og afdelinger i Hillerød, Hedehusene og Holbæk har historisk haft et tæt samarbejde med Stemas, som startede i 1996, da Stemas blev importør af Weidemann-maskiner. Samtidig grundlagde Peter Vest sammen med sin far PV-Udlejning. Dengang drev firmaet dog primært udlejning af mobiltoiletter, og det var først i 2008, at entreprenørmaskiner blev en del af sortimentet.

    Direktør Ken Kock fortæller i en pressemeddelelse, at de nye maskiner er både en opgradering og en udvidelse af maskinparken.

    - Det er Weidemann-læssere, som vi kender særdeles godt og har gode erfaringer med. Enkle og stærke maskiner, som er gode til udlejning, hvor mange forskellige kommer til at køre dem. De 14 maskiner er dels en udvidelse og dels en fornyelse af vores maskinflåde, siger han.



    Flere modeller

    Maskinerne inkluderer en række modeller fra Weidemann, herunder seks 2080LP-læssere med fast tag, fem 1390CL-modeller med foldetag, to teleskoplæssere og en fuldelektrisk 1190e på batteri.

    Stemas har gennem årene leveret både Weidemann-maskiner og udstyr fra Wacker Neuson til PV-Udlejning, som tidligere i år også modtog en leverance på 27 nye Wacker Neuson-maskiner og fire Himoinsa-generatorer.

    - Denne gang skulle det så være Weidemann. Stemas' salgskonsulent Jens Andersen har leveret os seks 3900 kg Weidemann 2080LP med fast tag, fem styk Weidemann 1390CL med foldetag, som hver vejer 3000 kg, to styk 2900 kg tunge Weidemann T4512 teleskoplæssere, og så også en fuldelektrisk Weidemann 1190e maskine på batteridrift, fortæller direktør Ken Kock.
    Anbefalede artikler