<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://dc.ads.linkedin.com/collect/?pid=364418&amp;fmt=gif">
Hedehus4_1960
Annonce

OSCON Aps: Sportsgulve af træ er stadig med i kampen

  • Materialer og Løsninger
  • Gulve, Vægge og Lofter
  • Træ
  • 2023-06-07

    Et sportsgulv udsættes gennem sin levetid for ekstreme belastninger sammenlignet med andre gulve. OSCON’s Hevea sportsgulv er markedets mest fugtresistente trægulvsløsning.

    Danskernes forkærlighed for håndboldspil er udfordrende for gulvene i de danske sportshaller.

    Mange bygherrer vælger derfor sportsgulve af vinyl eller PU for at være sikre på, at gulvet kan klare belastningen fra et aktivt idrætsliv og hård rengøring som afrensning af harpiksklatter. Men syntetiske overflader er ikke de eneste belægninger, der klarer hyppig vask.

    Ingeniør- og entreprenørfirmaet med speciale i sportsgulve, OSCON Aps, peger på, at selv i de danske sportshaller er der ikke grundlag for at dømme sportsgulve af træ ude.

    Haandbold_kolding_1600Hevea gulv fra OSCON i Arena Syd, Kolding

    Træ klarer belastning

    Direktør og ejer i OSCON Aps, Ole Slott, anslår, at to ud af tre nylagte sportsgulve i dag er med syntetiske belægninger, men han vil gerne skubbe til en udvikling, hvor kvaliteterne ved træ bliver mere værdsat:

     

    - Der er i Danmark en tendens til, at flere og flere vælger syntetiske sportsgulve ud fra den lægmandsbetragtning, at trægulve ikke kan klare mosten. Men der findes gulve i træ, som kan klare belastningen.

    Haarby_vaskemaskine_600bHevea gulvet i Haarby-Hallerne er blevet harpiksafrenset tre-fire gange ugentligt siden hallens indvielse tilbage i 2016, oplyser Centerchef Børge Pedersen.

    Hård afrensning af harpiks

    Et sportsgulv skal ofte kunne klare at blive harpiksafrenset 3-4 gange ugentligt dikteret af hallens brugsmønster, hvor alle harpiksklatter skal fjernes, inden badmintonspillere eller gymnaster rykker ind. Harpiksfjerner er et stærkt basisk rengøringsprodukt, og det er ikke alle gulve, der kan klare den behandling.

     

     

    Parketgulv med 50 års levetid

    OSCON har alle typer belægninger i sit sortiment og erfaring med belægningernes styrker og svagheder.

    Da OSCON tilbage i 2009 lancerede sine første sportsgulve i massivt træ, var det med fokus på at udvikle et parketgulv, der havde de rette sportsfunktionelle egenskaber samtidig med, at det kunne modstå fugtbelastningen fra vaskevand. Ligeledes var kravet, at parketbræt og den fjedrende underkonstruktion samlet som gulvsystem havde styrkeegenskaber med en forventet levetid på 50 år.

     

    Hevea træ uden fuger

    Parketbrættets stærke egenskaber opnås med træarten Hevea eller gummitræ, som er et PEFC certificeret plantagetræ.

    I stabilitet kan træet sammenlignes med teak træ, som mange kender fra skibsdæk. Samtidig er parketstavene fingersamlede og fuldlimede. Det sikrer en lukket overflade, samtidig med at brættets styrke- og stivhedsegenskaber øges.

    Sammen med én af OSCONs fjedrende undergulvstyper giver det løsninger med homogene egenskaber og maksimal levetid. Hevea brædderne er så stabile, at de ikke skal monteres med fuger. De slås blot tæt sammen og efterlader en fugefri overflade.

     

    Lang erfaring

    I dag har OSCON en lang række referencer og sælger sit eget Hevea sportsgulv som ”markedets mest fugtresistente trægulvsløsning”. Virksomheden har lang erfaring med udvikling, installation og vedligehold af sportsgulve, både i Danmark og internationalt.

    Tribune_Kolding_600cHevea gulv fra OSCON i Arena Syd, Kolding – her ved tribunen.

    Undergulve skal bære mere

    Ole Slott anfører samtidig, at det er afgørende at have undergulve i en kvalitet, som på længere sigt kan klare de forskellige trykbelastninger, som sportsgulve bliver udsat for. For  eksempel når der skal bygges en scene eller der kører en sakselift ind for at skifte belysningen i loftet.

    Den bagvedliggende EN standard sikrer et sportsgulv med de rette sportsfunktionelle egenskaber, men standarden indeholder ikke krav til bæreevnen, udover en rullende last, hvor gulvet skal kunne optage en hjullast på 1,5kN / 150kg svarende til en udstyrsvogn.

    Direktøren for OSCON peger på, at sportsgulve skal have styrkeegenskaber, der modsvarer de laster, der findes i EuroCode, vores lastnorm. Her er punktlasterne 4-7kN (400-700kg), alt efter anvendelsesklassen.

     

    Også for lokale håndværkere

    OSCON er sportsgulvsentreprenører, typisk i større projekter, men virksomheden leverer også materiale-pakkeløsninger, så den lokale håndværker kan stå for entreprisen, eventuelt med supervision fra OSCON.

    En anden løsning er FlexiPRO 21 gulvet, designet som undergulv for belægninger af vinyl, PU eller linoleum. Det installeres nemt og effektivt, uden brug af meget værktøj. Opstregning af baner skal projekteres ind i løsningen.

    Anbefalede artikler