<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://dc.ads.linkedin.com/collect/?pid=364418&amp;fmt=gif">
DSC04316

Nye værktøjsløsninger i spil på renoveringen af AKB Bellahøj

  • Byggepladsen
  • Renovering
  • Værktøj
  • Nedrivning
  • 2023-08-08
  • | Af Mikkel Weber Sandahl
  • Renovering af historiske bygninger kan være en vanskelig opgave, og da AKB Bellahøj er Danmarks første højhuse, så har det for M Niemann A/S & LH Hockerup A/S krævet en hårfin balance mellem at bevare bygningens historiske træk og samtidig renovere den til en moderne standard. Og her valgte man at gå nye veje.

    Da M Niemann og LH Hockerup i starten af 2021 tog fat på renoveringen af de fredede Bellahøjhuse fra 1956  var udfordringen var stor: Den yderste del af facaden skulle fjernes, som derefter skulle efterisoleres og rekonstrueres, og det skulle alt sammen skulle foregå så nænsomt som muligt, og så hurtigt som muligt. Så der var et akut behov for at nytænke tilgangen.

     

    DSC04420



    Ved at bruge en specialiseret sav fra Hilti til at skære facaden af, i stedet for at bryde den af, ville arbejdet kunne gøres hurtigere og samtidigt være mere skånsomt ved de historiske bygninger. I praksis gøres dette ved at køre saven diagonalt op og ned langs facaden, og denne nye metode gør det muligt at arbejde langt hurtigere, idet der bliver fjernet ca. 40 kvadratmeter pr. dag.

    Hilti DST 20-CA diamantsaven, der bliver anvendt til dette projekt, blev specifikt tilpasset til opgaven i Bellahøjhusene, og det krævede en del forberedende arbejde, og ikke mindst en fremsynet entreprenør.

     

    DSC04340



    Michael Niemann fra M Niemann A/S fortæller i en pressemeddelelse, at man fra starten havde en klar vision om, at den mest effektive og skånsomme tilgang til renoveringen ville være at skære hele facaden af, men vidste at han havde brug for at inddrage en værktøjs-leverandør, som kunne forstå opgaven og med ekspertisen til at designe værktøj, som opfyldte de skarpe specifikationer til projektet. Han havde tidligere haft kontakt til Hilti i forbindelse med andre projekter, og rakte ud for at høre til mulighederne. I samarbejde med Hilti Danmark samt ingeniørerne i deres globale hovedkvarter, gik arbejdet i gang med at få gjort Michaels vision til virkelighed og på rekordtid få skabt en skræddersyet løsning, som kunne opfylde projektets specifikke behov.

     

     

    Michael Niemann fremhæver Hiltis lydhørhed og fleksibilitet og siger:

     

    – Normalt er det svært at få producenter af værktøj til at samarbejde om at skabe skræddersyede løsninger, da der bare er så mange forskellige typer af arbejdsopgaver. Men Hilti var hurtige til at sætte sig ind i vores specifikke behov og hjælpe os med en effektiv løsning.

     

    DSC04335



    Den specialfremstillede sav, som er designet i fællesskab med M Niemann og Hilti, er i stand til at skære både dybt, præcist og med stor hastighed i den nuværende facade, som består af fliser og letbeton. I alt er der 5 specialfremstillede save på byggepladsen, som er sat i sving forskellige steder på de i alt 8 blokke som entreprenøren arbejder på.

     

    Ud over sin præcision og kraft blev saven designet med sikkerheden for øje. Specialløsningen opfylder de seneste sikkerhedsretningslinjer, og er udstyret med en række sikkerhedsfunktioner, herunder nødstopknapper og sikkerhedsskærme, for at beskytte arbejderne mod potentielle farer.

     

    Samarbejdet mellem M Niemann, LH Hockerup A/S og Hilti Danmark viser vigtigheden af at bruge skræddersyede løsninger, når det drejer sig om renovering af historiske bygninger og ikke mindst et tæt kunde-leverandør samarbejde. Ved at indgå i dialog med leverandører, som har den nødvendige specialviden og ressourcer til at udvikle skræddersyede løsninger, kan byggefirmaer sikre, at deres projekter gennemføres sikkert og effektivt, samtidig med at de bevarer den unikke karakter og historie i de bygninger, de arbejder på.

    Anbefalede artikler