<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://dc.ads.linkedin.com/collect/?pid=364418&amp;fmt=gif">
Gamle by dag5-min

Ny indgang til den Den Gamle By vinder århusianernes hjerter

  • Materialer og Løsninger
  • Tag og Facade
  • Byrum
  • Træ
  • 2023-12-04

    Den Gamle Bys nye hovedindgang vinder Aarhusianernes Arkitekturpris 2023. Hos Hustømrerne er man begejstrede for anerkendelsen: - Den enorme trækonstruktion har kun kunne lade sig gøre med håndværksmæssig snilde og stædighed.

    Den Gamle By2-min (002)


    Store arkitekturpriser bliver ofte uddelt fra et lille panel af arkitekter, men i Aarhus Kommune har man valgt at lade borgerne stemme om deres favorit-byggeri.

    Efter at de mere end 1.700 stemmer er blevet talt op er aarhusianernes dom er klar. Deres nye favoritprojekt er Den Gamle Bys nye hovedindgang, der har vundet Aarhusianernes Arkitekturpris 2023.

     

    Hårdt arbejde har båret frugt

    Hos Hustømrerne, der har stået for fagentreprisen, er man glade for anerkendelsen:

    - At stadsarkitekterne påpeger det fine håndværk viser, at flere års hårdt arbejde har båret frugt. For de løsninger man har valgt her, er noget af det mest komplicerede tømrerarbejde man kan forestille sig, fortæller Sam Philippon, der er projektleder i Hustømrernes aarhusianske afdeling, der har stået for den omfattende tømrerentreprise på byggeriet af Den Gamle Bys nye hovedindgang.

    - De enorme træspær, der skaber loftets spændende konstruktion har været krævende at arbejde med og det har kun kunnet lade sig gøre fordi vi har nogle erfarne tømrer, der besidder lige dele håndværksfaglig snilde og stædighed.

    Vi har jo aldrig prøvet at bygge sådan her før og det ved jeg at arkitekterne heller ikke har. Vores sjakbajs Jens Jørgen Rauff har været en stærk drivkraft i at vende udfordringer til løsninger, siger Sam Phillippon i en pressemeddelelse.

    - Vi er selv en tømrervirksomhed med aarhusianske rødder, og vi har været en del af byggeriet i denne her by i mere end 100 år. Det er derfor en fornøjelse at være med til at skabe noget, som bliver taget så vel imod af byens borgere, fortæller Sam og afslutter:

    - Afslutningsvis skal der også lyde en stor ros til projektets mange andre håndværkere, der som vores tømrere, har arbejdet gennem hele projektet med øje for det gode håndværk.

    Det har været en meget inspirerende byggeplads at være på. Hertil vil vi også gerne rose Cubo Arkitekter for at have sat stregerne til så spændende et byggeri, hvor man har sat sin tillid til at håndværkerne har kunnet løse denne komplekse opgave.

    Det gode tømrer- og konstruktionsarbejde

    Det valg kan Anne Mette Boye, der er stadsarkitekt i Aarhus Kommune, godt forstå.

    - Jeg kan virkelig godt forstå, at aarhusianerne er glade for den nye hovedindgang. Den skaber en flot invitation til at træde ind i Den Gamle By. Bygningens åbne facade står særligt smukt om aftenen som en varm lanterne, og når man træder ind i foyeren, løfter den imponerende trækonstruktion sig op over én, fortæller hun i en pressemeddelelse fra Aarhus Kommune og uddyber:

    - Den skaber en varm atmosfære og viser et flot samspil mellem arkitektens idé med bygningen og godt tømrer- og konstruktionsarbejde. Bygningens bund, gulv og belægning i tegl, skaber kobling mellem ude og inde, og samlet står en ny bygning, der både fortæller om det håndværksmæssige arbejde med flot detaljering samt brug af materialer, der patinerer smukt.


    Fakta om byggeriet

    Bygherre: Den Gamle By Danmarks Købstadmuseum

    Arkitekt: Cubo Arkitekter A/S

    Ingeniør: Slothmøller A/S del af Oluf Jørgensen Group

    Bygherrerådgiver (projekteringsleder): Rambøll Danmark A/S

    Fagentreprise (Træ): Hustømrerne











    Anbefalede artikler