Ny direktør i aarhusianske Airteam A/S
Efter 27 år i det danske ventilationsfirma overlader direktør og medstifter Poul Pihlmann nu roret til Lars Nørgaard, der fremover skal stå i spidsen for at udvikle løsninger til fremtidens ventilation.
Med virkning fra 1. januar 2026 får ventilationsentreprenøren airteam ny administrerende direktør i Danmark. Det bliver Lars Nørgaard, nuværende afdelingsleder i Kolding og mangeårig medarbejder i virksomheden, som overtager ledelsen efter Poul Pihlmann.
Poul Pihlmann var med til at grundlægge airteam i 1998 og har spillet en central rolle i udviklingen af virksomheden til en af landets førende leverandører af tekniske ventilationsløsninger inden for både komfort- og industriventilation. Han udtræder af direktionen ved årets udgang, men fortsætter som aktionær og rådgiver i en overgangsperiode.
- Jeg har arbejdet i ventilationsbranchen i mere end 40 år, heraf 27 år med airteam, så jeg synes, det er tid til at trappe lidt ned og fortsætte i en mere tilbagetrukken rolle. Jeg er utrolig glad for, at Lars har sagt ja til at overtage ansvaret, fortæller Poul Pihlmann i en pressemeddelelse.
Læs også portrættet af elektriker Peter Olsen:
Peter Olsen har aldrig fortrudt, at han blev elektriker – heller ikke selvom den hastige udvikling gør, at noget af hans børnelærdom i dag er forældet. Forandringerne i branchen er med enkelte vigtige undtagelser, noget jeg har det rigtig godt med, siger hanLars Nørgaard har været i airteam siden 2015 og har mange års erfaring i ventilationsbranchen. Som ny administrerende direktør skal han fortsætte udviklingen af både forretningen og organisationens tekniske kompetencer.
– Det er nogle store sko, jeg skal forsøge at udfylde efter Poul, og jeg ser frem til at fortsætte parløbet med vicedirektør Benny Holm Kristensen og arbejdet med at udvikle løsninger til fremtidens ventilation for vores kunder sammen med vores dygtige medarbejdere, fortæller Lars Nørgaard.
Airteam har i dag en markant markedsposition i Danmark og er i vækst i Sverige.
Læs flere artikler om indeklimaløsninger