<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://dc.ads.linkedin.com/collect/?pid=364418&amp;fmt=gif">
Jens Otto Kjær Hansen-kopi

Jens Otto Kjær Hansen

Ny Radon-rapport burde få alle op af stolene

  • Materialer og Løsninger
  • Indeklima
  • Gulve, Vægge og Lofter
  • 2022-11-08
  • 39 % af énfamiliehuse opført før 2020 har for højt radonindhold i indeluften, viser rapport fra Aalborg Universitet. Der bliver gjort alt for lidt i Danmark for at beskytte mod Radon, siger formanden for Danvaks Radonfaggruppe.

    Mandag den 7. november startede kampagner rundt om i Europa for at beskytte borgerne mod det kræftfremkaldende radon i boligerne.

    I Danmark gør myndighederne intet, selv om der ifølge den danske Radonhandlingsplan burde ske noget – og selv om forskning fra Aalborg Universitet viser, at det står langt værre til med radon-faren end antaget.


    Europæisk Radon Dag 7. november markeres mange steder i Europa, og f.eks. i England startede en hel kampagneuge.

    Ideen er at gøre borgere, virksomheder og offentlige institutioner opmærksom på at det er nødvendigt at tjekke radon-indholdet i boliger, på arbejdspladser og de steder hvor børn, gamle og syge opholder sig.

    Den Danske Radonhandlingsplan fastlægger også, at der skal ske en årlig tilbagevendende markering af at sæsonen for radonmåling er inde, netop med udgangspunkt i Den Europæiske Radondag.

    Men myndighederne foretager sig intet, og har heller ikke reageret på Det Internationale Atomenergiagenturs kritik af Danmark for manglende handling.

     

    - Det er helt uforståeligt, at danske myndigheder kan slippe af sted med at lade være med følge den nationale radonhandlingsplan og ignorere Det Internationale Atomenergiagenturs åbenlyse kritik, siger formanden for Danvaks Radonfaggruppe, Jens Otto Kjær Hansen, og tilføjer:

    - Oven i købet har de seneste forskningsresultater vist, at radon-problemet i danske boliger både er langt større og mere geografisk udbredt end man indtil nu har troet.

     

     

    Han henviser til en ny rapport fra Aalborg Universitet, baseret på den mest omfattede undersøgelse i Danmark hidtil.

    Den viser, at 39 % af danske énfamiliehuse, kæde- og rækkehuse opført før 2020 har for højt radonindhold i indeluften.

    Den viser også, at der i gennemsnit er dobbelt så meget radon i danske boliger som vist i de mere end 20 år gamle undersøgelser, som myndighederne baserer sig på.

    Endelig viser det, at ingen egne af Danmark går fri.


    - De nøgterne tal burde få alle op af stolene, siger Jens Otto Kjær Hansen og tilføjer:


    - Måske højst 20.000 ud af 1,2 millioner énfamiliehuse, kæde- og rækkehuse i Danmark er blevet tjekket for radon. Det er under to procent. Så er der alle de steder hvor børn, gamle og syge opholder sig. Ingen holder øje med, om radonindholdet bliver tjekket der.

     

     

    Anbefalede artikler