<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://dc.ads.linkedin.com/collect/?pid=364418&amp;fmt=gif">
8d2cb9b2-2017-43cc-9d7a-f15acf1ab6bc

Nu skal de unge undervises i diversitet og inklusion

  • Byggeriets udvikling
  • Byggepladsen
  • Uddannelse og Rekruttering
  • Arbejdsmiljø
  • 2023-08-21
  • Sammen med Byggeriets Samfundsansvar vil NEXT Uddannelse København tage et opgør med kulturen på byggeuddannelserne for tiden er til at udvikle tryggere ungemiljøer på både erhvervsskolerne og i branchen generelt. 

    Tryghed, gode fællesskaber og accept af alle minoriteter kommer til at blive emner, de unge skal tale om på byggeuddannelserne. Mange af erhvervsskolerne har længe haft fokus på det fysiske arbejdsmiljø, men psykologisk tryghed og psykisk arbejdsmiljø bliver der nu også gjort mere for.

     

    Sammen med Byggeriets Samfundsansvar har NEXTs byggeuddannelser udviklet workshops for faglærerne og tilført fag på byggeuddannelsernes læreplan med temaerne inklusion, diversitet og psykologisk tryghed.  

     

    De nye fag kommer de unge til gode på NEXTs byggeuddannelser til tømrer, snedker, sikkerhedsvagt, struktør, murer og brolægger.

     

    - Både byggeuddannelserne og byggebranchen skal sikre sunde fællesskaber, hvor det er trygt og rart at være, ellers søger den nye generation væk og finder andre steder, hvor de føler sig mere velkomne, siger Lasse Falck Steenland, uddannelsesdirektør på NEXT i en pressemeddelelse:

     

    - Tryghed for og accept af alle minoriteter på byggeuddannelserne er helt essentielt, lige meget om man er kvinde, har anden etnisk baggrund, seksuel orientering eller lignende. Som uddannelsesinstitution er vi sat i verden for at danne og uddanne, så vi har et stort ansvar.

     

    6385e7ef-357f-43a7-bb71-ea051447dae9

     

     

    Tiden skubber til forandring

    Diversitet og inklusion bliver en del af arbejdsmiljøundervisningen på grundforløb 2, så eleverne når fagene, inden de skal ud som lærlinge.

     

    - Ligesom at der i disse år er fokus på en kulturændring og debat om nøgenplakater, skurvogns-jargon, sexisme og diskrimination i byggebranchen, så skal erhvervsskolerne også være en del af ændringen, for vi er med til at forme den næste generation af håndværkere.

      

    Workshops skal give faglærerne med værktøjer til bedre at kunne håndtere diversitet og inklusion i klasseværelset.



     

    Byggeriets Samfundsansvar: Positivt at klæde de unge bedre på

    Christina Schultz, der er sekretariatschef i Byggeriets Samfundsansvar, synes at det er meget positivt, at man fra erhvervsuddannelsernes side sætter fokus på det, så de unge mænd og kvinder, der kommer ud på arbejdsmarkedet, er bedre rustet til at tage dialogen med deres ledelse om fx kulturen i virksomheden eller konkrete oplevelser.

       

    - I byggeriet er der en særlig bramfri og til tider hård tone og en hierarkisk opbygning. Kulturen er i høj grad bygget op omkring den maskuline identitet i traditionel forstand, hvor det at indgå i et sjak, fysisk styrke og at være med på en til tider sexistisk jargon, er kendetegnet for mange. Stikker man ud fra dette fællesskab af den ene eller anden grund, kan det føles usikkert. Det er noget af det, der kan gøre det svært at være kvinde eller anden minoritet i byggeriet, siger Christina Schultz:

     

    - Derfor er det vigtigt at understrege, at virksomhedslederne har et særligt ansvar for at skabe en inkluderende kultur, men hvis de unge fra start klædes på til at turde sætte spørgsmålstegn ved plejer, kan de i høj grad være med til at sætte strøm til den kulturforandring, der må ske i byggeriet.  


    74e9f692-e832-4b5b-9494-e2a5b16851fe

     

    Anbefalede artikler