<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://dc.ads.linkedin.com/collect/?pid=364418&amp;fmt=gif">
Håndværker-PR

Fra venstre: Anders Wetting, Simon Klug og Mads Helmich Pedersen

Norsk opkøb sætter turbo på Håndværker.dk

  • Byggeriets udvikling
  • Byggepladsen
  • TIL HÅNDVÆRKEREN
  • IT og ny teknologi
  • Virksomhedsnyt
  • Håndværker-portræt
  • Byggepladsservice og Udlejning
  • 2026-03-25
  • | Af Redaktionen

  • Tjenestetorget overtager majoriteten i Håndværker.dk og vil skalere den via Fixa. Derved får platformen langt større rækkevidde og udviklingsmuligheder, siger grundlægger Simon Klug.

    Håndværker.dk blev etableret i 2006 og er et centralt univers for håndværksvirksomhederne, da den formidler opgaver mellem boligejere og håndværksvirksomheder. Nu bliver platformen styrket, da den norske platform Tjenestetorget har købt mere end 50 % af den digitale platform Håndværker.dk og bliver dermed ny majoritetsaktionær. Opkøbet skal accelerere væksten i Danmark og indgå i en bredere strategi om at opbygge en fælles skandinavisk markedsplads for håndværkerydelser.

    Håndværker.dk fungerer ved at tilbyde op til tre uforpligtende tilbud og give overblik over priser, anmeldelser og kvalifikationer. I dag er over 3.500 virksomheder tilknyttet, og der formidles årligt omkring 14.000 opgaver.

    Ny ejer giver flere muskler til håndværkerplatformen

    Ifølge CEO og grundlægger Simon Klug giver ejerskiftet adgang til flere ressourcer og teknologiske muligheder:

    – Med Tjenestetorget i ryggen får vi de muskler og ressourcer, der skal til for at udvikle vores platform. Vores mål er at gøre processen endnu mere effektiv for både forbrugere og håndværkere, siger Klug i en pressemeddelelse.

    Fokus er blandt andet på digital udvikling, bedre match mellem opgaver og udførende samt øget volumen på platformen.

    Integration i Fixa-platformen

    Opkøbet er en del af Tjenestetorgets strategi om at samle flere markeder i én digital infrastruktur via platformen Fixa. I Norge har Fixa allerede over 5.000 tilknyttede virksomheder.

    Administrerende direktør i Tjenestetorget, Anders Wetting, peger på det danske marked som næste vækstområde:

    – Håndværker.dk har et fantastisk fundament. Vi glæder os til at tilføre vores erfaring med digitale markedspladser, så vi sammen kan skabe Nordens foretrukne løsning for både fagmænd og boligejere.

    Skal skabe skandinavisk rækkevidde Med integrationen får Håndværker.dk adgang til et større netværk og fælles teknologi. Det skal styrke platformens position i Danmark og samtidig gøre det muligt at skalere løsningen til andre nordiske markeder.

    – At blive en del af Fixa åbner døre, vi ikke kunne have åbnet alene. Det giver os markant større rækkevidde og styrker vores muligheder for at udvikle platformen i de kommende år, slutter Simon Klug.


    Læs også vores portrætserie af den moderne håndværker

    Anbefalede artikler