Nordic Tech Tools fjerner tunge løft fra vinduesmonteringen
En dansk iværksætter har lanceret et redskab, der gør livet lettere på byggepladsen – og kan blive til fordel for en lang række faggrupper.
Men en dansk opfindelse kan gøre opgaven lettere.
Upclimber hedder produktet, som iværksættervirksomheden Nordic Tech Tools ApS har lanceret i samarbejde med Lolle og Nielsen Inventions, der udvikler løsninger til byggebranchen og står bag Upclimber.
Vinduesløfteren Upclimber består af en aluminiumskasse med sugekopper eller gafler, der enten styres ved hjælp af håndtag eller med en fjernbetjening. Den er batteridrevet, og er derfor uafhængig af ledninger. Den kræver blot et ophæng, for eksempel på et stillads, en skinne eller en bygningsdel, så den indbyggede nylonwire kan tage sin tørn i løfteprocessen.
Der findes andre løftesystemer på markedet, men batteriet og størrelsen er med til at gøre Upclimber unikt.
- En enkelt mand kan have den med under armen og op på et stillads, hvor han kan komme til, hvor andre ikke kan, siger direktøren.
Det er ikke tilfældigt, at netop Upclimber er blevet det første produkt i sortimentet hos Nordic Tech Tools ApS. Jonas Uffe Møllenborg har nemlig selv haft problemet med tunge og uhåndterlige vinduer inde på livet.
- 2012 overtog jeg entreprenørvirksomheden Casadana sammen med to andre. I begyndelsen havde vi hovedsageligt opgaver med vindues- og dørudskiftninger. I den forbindelse manglede vi noget at løfte vinduer med, siger Jonas Uffe Møllenborg.
Læs også:
Entreprenør Morten Heide: Upclimber forlænger muligheden for at holde længere i vores branche
Flere brancher er interesserede
Han kom i kontakt med stifterne af
Lolle og Nielsen Inventions, der dengang var DTU-studerende. De havde behov for at have en entreprenør i ryggen for at få støtte til udviklingsprojektet, og det blev mig. Samtidig fik vi et samarbejde i udviklingen med to store entreprenører, der bød ind med, hvad der manglede i branchen.
Det førte til en prototype, en stor gennemtestning – og et foreløbigt fund af en forhandler. I 2020 valgte Jonas Uffe Møllenborg dog selv at stifte Nordic Tech Tools ApS, der nu står for forhandlingen.
- Kunderne er meget begejstrede. Når de får den i hånden, fungerer den, og den er let at gå til. Men mange ved stadig ikke, at vi er på markedet, og det vil vi selvfølgelig gerne ændre på, siger Jonas Uffe Møllenborg, der dog har oplevet en vis gennemslagskraft i andre håndværksgrene end blot vinduesmontage.
- Når vi kommer ud til en byggeplads, hører vi for eksempel tømrerne sige 'hold kæft, det er smart, men kan vi gøre noget ved det her,' og så laver vi en prototype til en ny del, siger han.
Både entreprenørvirksomheder, tømrermestre, glarmestre, murermestre og vvs'ere har vist interesse – og det har en helt særlig brancheaktør også.
Arbejdsmiljøbus viser frem
Byggeriets Arbejdsmiljøbus Bambus, der farer land og rige rundt med redskaber og rådgivning, der kan forbedre miljøet på danske håndværkerarbejdspladser har nemlig et eksemplar af Upclimber med ombord i hver af de to busser der kører henholdsvis på Sjælland og Fyn og i Jylland.- Det betyder meget, at Upclimber har fået en placering i bussen. Hvis man som håndværker er interesseret i at prøve den, kan man bestille bussen ud til sin plads, og hvis man vil teste den af over en længere periode, kan man forsøge sig med Arbejdstilsynets pulje til leje af hjælpemidler, siger Jonas Uffe Møllenborg.