<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://dc.ads.linkedin.com/collect/?pid=364418&amp;fmt=gif">
received_622346619658176_1920
Annonce

Nem tagløsning sikrer årtiers strømproduktion

  • Materialer og Løsninger
  • Tag og Facade
  • 2023-05-15
  • | Af Tim Panduro

    Den danske virksomhed  Solartag har markeret sig i den grønne omstilling med et tagsystem, der er let at lægge, næsten uopslideligt – og fyldt med usynlige solceller, der leverer gratis strøm til husejerne.

    Solartag-Referencer_600


    Solceller står højt på ønskelisten, når der skal energirenoveres på parcelhuse, i etageejendomme og hos virksomheder rundt omkring i Danmark. Men ofte står æstetiske hensyn eller lokalplaner i vejen for at bruge traditionelle solcelleløsninger, der da heller ikke altid føjer noget positivt til helhedsindtrykket på villaen eller firmadomicilet.

    Det problem er dog ved at høre fortiden til takket være Solartag. Det er en innovativ løsning med tagplader i hærdet glas med indbyggede solceller, der er komplet usynlige, når taget er lagt. De sorte tagplader minder udseendemæssigt mest af alt om et skifertag. De er udviklet af den danske tømrermester Thomas Pedersen og kan indtil nu findes på mere end 400 danske bygninger – et antal, der hurtigt vokser.

     

    – Der kommer nye tage til hele tiden. Alene i denne uge bliver tre-fire tage færdige, siger Jens Romundstad, der er administrerende direktør i Solartag.

     

    Som entreprenør eller håndværker kan det være fristende at fortsætte med business as usual i stedet for at give sig i kast med nye produkter. Men  Solartag skriver sig ind i tidens fortælling om bæredygtighed – og takket være et verdenspatenteret beslagssystem er det usædvanligt let at lægge.

     

    – Det er nærmest tagfladernes svar på et klik-gulv, siger Jens Romundstad.

     

    – Der skal ikke bruges skruer. To mand kan lægge ti kvadratmeter i timen, og man er kørende, lige så snart man har fået sin montage- og installationsvejledning. Nogle bliver måske forskrækkede, når de hører, at det er lavet af hærdet glas. Men jeg har set 120 kilo tunge håndværkere gå rundt på det uden problemer. Faktisk forventer vi, at tagene har en levetid på mindst 80 år, og vi giver 40 års garanti på klimaskærmen, siger direktøren, der understreger, at  Solartag naturligvis rådgiver håndværkere og projekterende fra start til slut.

     

    De hærdede glasplader kan ikke skæres til, men Solartag kommer også med sandwichplader, der kan skæres, så de passer til kantning af skorstene, karnapper og tagudhæng.



    Solartag-Referencer_1600


    Solartag-Referencer-1_600

    Det grønne aftryk

    Løsningen fra Solartag er lettere at arbejde med end de fleste andre former for tagbelægning. Men den vigtigste feature er naturligvis elproduktionen.

     

    – Folk har fået øjnene op for, at det giver mening at producere sin egen el, siger Jens Romundstad, der – naturligvis – selv har tagløsningen på sin villa.

     

    – Her har vi 20.000 Watt peak, og sidste år sparede vi over 35.000 kroner på elregningen samtidig med, at vi solgte overskudsstrøm for over 17.000 kroner. Så man har et meget håndgribeligt return of investment, siger han og nævner også andelsboligforeningen Amsterdamgaarden i Hørsholm. Her er der 42 lejligheder, som nu er 85 procent selvforsynende og Jens Romundstad oplyser, at  andelsboligforeningen selv har opgjort besparelsen til 170.000 kroner det første år.

     

    Prismæssigt ligger et tag fra Solartag i samme leje som et naturskifertag, men prissedlen er højere end hvis man vælger den billigste løsning med tagpap. Til gengæld er der den helt konkrete indtjening på varmeproduktionen – og så er der besparelse i form af den lange levetid, en vedligeholdelsesfri overflade og det, at taget faktisk er en indtjeningskilde.

     

    – Det er supergodt for både energimærke og ejendomsvurderingen, når man gør sin bygning mere energieffektivt på den måde – og det er uanset om der er tale om en andelsboligforening på 1700 kvadratmeter eller en villa på 150 kvadratmeter, siger Jens Romundstad.

    Anbefalede artikler