Nedriverbranchen står foran store forandringer

Indlæg af Thomas Kingo, formand for Nedrivnings- og Miljøsaneringssektionen

 

Nedriverbranchen står foran store forandringer, som vil professionalisere virksomhederne yderligere og forhåbentlig bane vejen for mere ordnede forhold og dermed mere fair konkurrence om opgaverne.

 

En mere cirkulær byggesektor – fokus på selektiv nedrivning

Et stort politisk flertal ønsker at øge hastigheden på den grønne omstilling. Derfor står Miljøstyrelsen bag et forslag om at indføre Selektiv Nedrivning i byggeriet. Vi skal høste mange flere byggematerialer i de bygninger, vi river ned eller renoverer. I første omgang gældende fra 2023 alene for totalnedrivninger. Hvis vi skal genbruge byggematerialer, skal de selvfølgelig være rene. Det stiller krav om en professionel miljøsanering inden enhver seriøs renovering eller nedrivning.

 

Visionen er, at det skal være lige så nemt at genbruge byggematerialer som at købe nye ved at få mange flere brugte byggematerialer ud på markedet. I mange tilfælde vil det faktisk kunne blive både hurtigere og billigere at genbruge byggematerialer. Da vi næsten altid skal bygge noget nyt samme sted, når vi river en bygning ned, bør de brugbare byggematerialer i den gamle bygning i fremtiden i højest muligt omfang tænkes ind i den nye. Så reducerer man CO2-udledningerne og skal ikke vente på eller transportere nær så mange nye byggematerialer ind til det nye byggeri. Det bliver nye tider for både bygherrer og arkitekter.

Forslaget indeholder også bedre kontrol med, at byggeaffaldet håndteres korrekt efter miljøsanering. I dag sker det alt for ofte, at byggeaffaldet hverken anmeldes eller dokumenteres afleveret det korrekte sted. F.eks. oplevede en stor boligforening i det midtjyske, at nedriveren for at spare penge kørte giftigt byggeaffald ud i skoven.

 

Meget bedre styr på asbesten – behov for ny autorisationsordning for firmaer med asbestopgaver

Den alvorlige sundhedsrisiko ved asbestfibre har vi kendt længe, og der sket flere stramninger af love og regler i årenes løb. Alligevel dør 300 mennesker hvert år af asbestrelaterede sygdomme, selvom asbest har været forbudt i ca. 35 år. Dobbelt så mange, som dør i trafikken..

 

Bare det sidste år har man kunnet læse om flere grelle eksempler i medierne, når asbesteternittage pilles ned uden at tage hensyn til regler om miljø og arbejdsmiljø. I Ansager fløj asbestfibrene rundt i skolegården og i Næstved var det legepladsen til et nyligt opført lejlighedsbyggeri, det gik ud over. I Randers blev 3 villahaver fyldt op med asbesteternitstumper, mens hele kvarteret omkring fabriksnedrivningen måtte leve med forurenet isolering der føg rundt og spredte asbestforureningen yderligere. Eksemplerne er mange, og der et naturligvis kun få sager, der når medierne.

 

Og selv når de når medierne kan synderne fortsætte deres praksis, så snart ”støvet har lagt sig”. Arbejdstilsynet udsteder desværre uendeligt få asbestrelaterede bøder, og kommunerne har ikke kapacitet til at føre tilsyn. Det presser kvalitetsniveauet ned og skaber unfair konkurrence overfor de virksomheder, der ønsker at følge love og regler.

 

Af disse grunde er der behov for en autorisationsordning, der sikrer forbrugere og professionelle bygherrer/entreprenører, at det firma de hyrer til en asbestsanering har de rette kompetencer. Og at nedriveren løber en reel risiko ved at tjene nemme penge på ulovligt asbestarbejde – han vil kunne miste sin autorisation.

 

Autorisationsordningen bør omfatte alt asbestarbejde på nær måske helt små renoveringsopgaver. Især er det vigtigt at få tagnedtagning inkluderet. Eternittagene udgør suverænt det største asbestreservoir i Danmark. Og der er fortsat 7-900.000 bygninger tilbage i Danmark med eternittag. Så problemet er her endnu og skal vi undgå en fremtidig tsunami af kræfttilfælde bør vi handle nu.

 

Højere kvalitet og fair konkurrence

En vigtig sideeffekt af de to ovennævnte indsatser er mere lovoverholdelse og dermed fair konkurrence på markedet, så de brodne kar i branchen ikke presser kvaliteten ned.

 

Danmarks største nedrivning

Faktisk er det meget aktuelt at etablere en autorisationsordning for asbestarbejde netop nu. I løbet af kort tid udbydes nemlig den måske største nedrivningsopgave i Danmarkshistorien. Nok også den største asbestsaneringsopgave.

 

1200 minkfarme skal hurtigst muligt rives ned, så minkavlerne kan få deres erstatning og komme videre i deres liv. På de tidligere minkfarme er der masser af asbest. Ikke mindst i tage, vægge og læhegn. Erfaringerne viser også en del jordforurening stammende fra nedslidning af ikke mindst tagene men også ”deponi” i forbindelse med vedligehold af samme i årenes løb. Der står mange slidte eternitpladerne rundt omkring i landet bagved laden eller hvor de nu befinder sig. Tidligere kunne man finde på at knuse disse og bruge stumperne til at stabilisere markvejen eller fylde et hul.

 

Det giver selvfølgelig rigtig god mening at gennemføre denne statslige nedrivningsopgave, så kvaliteten bliver på niveau med asbestautorisationsordningens og den selektive nedrivnings ambitioner. Ingen har brug for et nyt uheldigt kapitel i minksagen.