<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://dc.ads.linkedin.com/collect/?pid=364418&amp;fmt=gif">
1

Jacob Brix: Mere vidensdeling. Men hvordan?

  • IT og ny teknologi
  • Den effektive byggeproces
  • Virksomhedsnyt
  • Byggeriets udvikling
  • 2014-12-02
  • | Af Mikkel Weber Sandahl
  • Vi skal leve af vores know-how i Danmark, og én af de store udfordringer i dagens byggebranche er at få vores eksisterende viden sat i spil, så de enkelte virksomheder bliver i stand til at udvikle innovative løsninger og indgå i nye samarbejder på tværs af faglige, geografiske og andre eksisterende grænser. Vi taler med Jacob Brix, erhvervs-Ph.d. fra Aarhus Universitet om vidensdeling i byggebranchen.

    Innovation er et nøgleord i dag, men udvikling og nytænkning kommer ikke af selv. Når man skal udnytte potentialet for innovation i sin virksomhed, så er det en forudsætning, at man forstår at dele og anvende den eksisterende viden. Det fortæller adjunkt ved Aarhus Universitet afdeling Herning, Jacob Brix, som har beskæftiget sig med vidensdeling og innovationsprocesser i erhvervslivet:

     

    - Jo større forståelse, du har for hele den proces, som du er en del af, desto nemmere er det skabe innovation – og lige netop derfor er vidensdeling så vigtigt. I byggebranchen er der en tradition for at løse problemerne, efterhånden som de opstår, fremfor at fokusere på de tendenser og systemer, som forhindrer problemerne i at opstå.

     

    Udvikling eller tilbagegang?

    Jacob Brix er erhvervs-Ph.d. fra Aarhus Universitet, og han lægger meget vægt på den praktiske tilgang til videnskab, så man gør afstanden mellem en videnskabelig rapport og den virkelige verden mindre.

     

    - Mit mål er at omsætte universitetsviden til en hjælp for de danske virksomheder til at blive bedre. Og vilkårene i dag er sådan, at man som virksomhed skal udvikle sig, ellers kommer man hurtigt bagud i forhold til konkurrenterne. Der er eksterne faktorer som nye bygningsreglementer og krav om CE-mærkning, som skubber på, men det er ingen tvivl om, at forandring er livsnødvendigt i dag, siger Jacob Brix og fortsætter:

     

    - Mange folk mener stadig, at de har så mange års erfaring på deres felt, at de ikke har behov for at lære noget nyt, og det er virkelig dumt. Ny teknologi og nye byggesystemer kan overflødiggøre virksomhedens eksisterende forretningsgrundlag, som man i dag tager for givet – for eksempel kan du se på hvor mange, der i dag lever af at producere DVD’er sammenlignet med for fire år siden. I dag kan man ikke længere sige: Hvorfor lave det om, hvis det er godt nok?

     

    At give viden videre

    - Vidensdeling foregår ikke automatisk. Det er altid svært, og det skal man være bevidst om. Alt for mange steder tænker man bare på sit produkt og sin markedsføring, når man skal være innovativ, men efter min mening bør folk i højere grad sætte fokus på deres processer og arbejdsgange. Herved kan man bedre skabe nye mønstre – eller i hvert fald tydeliggøre de mønstre, der er i virksomheden, fortæller Jacob Brix, som er begejstret for byggebranchens mesterlæreprincip, som det er på tale at genindføre i universitetsverdenen, således man bruger et mentor-princip i samarbejde med virksomhederne.

     

    Ifølge Jacob Brix skal man tilegne sig viden – gøre den til sin egen. Viden opstår af en læreproces, og det kræver, at man forholder sig til det, man får fortalt.

     

    - Al viden er personlig, og derfor er det ikke nok at sende noget information ud med posten – det er ikke en garanti for, at det bliver omdannet til viden. Alle kender fornemmelsen at være til et orienteringsmøde om morgenen, hvor man har glemt indholdet 10 minutter efter. Her kan man understøtte læringsprocessen ved eksempelvis at få en blok op ad lommen, så man forholder sig direkte til det, der bliver sagt.

     

    Jacob Brix tilføjer, undersøgelser viser en tendens til, at mænd meget nemt glemmer mundtlige beskeder, og da byggebranchen hovedsagligt består af mænd, så giver det mening at få information skrevet ned. Her bør man generelt være bedre til at spørge, hvis der er noget, man ikke forstår. På den måde har man forståelse for helheden. En lille fejl i en byggeproces kan give store omkostninger til udbedringer.

     



    Videns-bredde og videns-dybde

    I læringsteori skelner man ifølge Jacob Brix mellem to former for viden, hvor videns-bredde handler om at dirigere og orkestre viden, hvor videns-dybde er den specialiserede viden, som fagnørden har.

     

    - Vidensdeling er ikke let, og derfor skal man have forståelse for, hvor stor bredden og dybden skal være. Inden for byggebranchen har mange en dyb viden inden for deres område, hvor de er eksperter, men det har mindre værdi, hvis man ikke kan bruge den viden. Her kan det eksempelvis have stor effekt at gå sammen med andre, så man i fællesskab kan levere et komplet produkt, siger Jacob Brix og uddyber:

     

    - Videns-bredde er at se ud over sit eget fag, så man ser den funktion, man udfører, i forhold til helheden. For eksempel er mange håndværkere ikke uddannet til at se ud over sit eget fag og tage hensyn til de efterfølgende fagentrepriser i et byggeprojekt, og det lider processen til tider under.

     

    For at virksomheder kan vidensdele kræver det ifølge Jacob Brix tillid og åbenhed, så man kan hjælpe hinanden, fremfor at fokusere på sit eget.

     

    ”Processen er vigtigere end produktet”

    Jacob Brix ser et problem for byggeriet som branche, da der er et brud mellem indkøber og slutbruger, således der går viden og erfaringer tabt her, som ikke bliver samlet op i de følgende projekter:

     

    - Man har en tendens til at tage noget for givet, hvis man ikke konstant bliver udfordret i forhold til hvorfor man gør tingene på en bestemt måde. Her skal virksomhederne være i stand til at se bagud og opfange generelle mønstre – og kvalitetssikre sine processer. Herved skaber man en læringsplatform, som man betyder, at man kan reagere på ny viden. For det er naturligvis lige så vigtigt, at man er klar til at tage konsekvensen af den nyskabte viden.

     

    Et enormt uforløst potentiale

    I leverandørvirksomheden HauCon A/S arbejder man aktivt for at blive bedre til at vidensdele, og nu er man begyndt implementeringen af en fælles social vidensplatform for virksomhedens medarbejdere med udgangspunkt i ESN systemer (Social Enterprise Network). HauCon blev etableret i 1988 af Per og Jan Haugaard, og i dag har Aarhus-virksomheden næsten 100 ansatte fordelt i Danmark, Norge, Sverige og Finland.  For Jan Haugaard har indgangsvinklen til vidensdeling ganske enkelt været: Hvordan får vi vores medarbejdere til at trække på hinandens erfaringer over landegrænser?

     

    - Jeg ser et enormt uforløst potentiale i vidensdeling i HauCon. Vi lever af vores kompetencer og know-how – derfor skal vores folk i Trondheim kunne udveksle erfaringer med vores folk i Danmark, så vi udnytter den viden, som vi har implicit i organisationen. Og i stedet for at bruge tid på at udveksle erfaringer, når vores medarbejdere er sammen til halvårlige møder, så kunne vi bruge den tid på at hygge, fortæller Jan Haugaard, som lægger stor vægt på, at motivationen til at få ny viden skal komme fra medarbejderne selv:

     

    - For fem år siden indførte vi et lignende stykke værktøj for vores medarbejdere på intranettet, som blev en dundrende fiasko. Folk stejler over rapportering, og denne gang har vi startet nedefra med at lave en tilbundsgående undersøgelse af hvad, vores folk ønsker sig af den fælles sociale platform. Det er lysten til at få viden, der skal drive værket. Det er en vigtig pointe, for på den måde handler det ikke om at købe et stykke software – det handler om vi få en ny kultur, hvor man frit trækker på sine kollegers viden. Det giver også større troværdighed for vores kunder.

     

     

     

     

    Omkring at tilegne sig viden

    Den amerikanske forsker Edgar Dale konkluderede følgende tilbage i 1946: 

     

    • Man husker: 10 % af det, man læser
    • Man husker: 20 % af det, man hører
    • Man husker: 30 % af det, man ser
    • Man husker: 50 % af det, man ser og hører
    • Man husker: 70 % af det, man udfører
    • Man husker: 90 % af det, man vurderer og videreudvikler…

     

     

     

    Konkrete anbefalinger om vidensdeling

    Af adjunkt Jacob Brix fra Aarhus Universitet Herning

     

    Start aldrig en proces med at gå direkte i problemløsning

    I stedet bør man først undersøge og fastlægge, hvad der er årsagen til problemet, og herefter vælge, hvad man vil gøre ud fra de resurser, man har til rådighed.

     

    Vær altid kritisk, når nogen mener, at noget ikke kan forbedres

    Spørg personen, hvor man tidligere har begået kompromisser i forbindelse med beslutningstagning, 2) hvor dan han/hun er sikker på sin sag, og 3) om personens viden er konstrueret på baggrund af egne holdninger eller på baggrund af en læreproces.

     

    Afliv falske deadlines

    Hvis du står over for en beslutning med høj usikkerhed, så brug mere tid på at søge eller skabe den viden, der hjælper dig til at tage et begrundet valg. Danske ledere er alt for gode til at sætte falske deadlines for, hvornår noget skal afleveres/være færdigt.

     
    Anbefalede artikler