<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://dc.ads.linkedin.com/collect/?pid=364418&amp;fmt=gif">
article_image

Der blev budt velkommen til ScanMek 2022 med stil og rød løber.

Maskinfolket var glade for ScanMek-messen i nye forårsklæder

  • BYGGEPLADSEN
  • Entreprenørmaskiner og Materiel
  • 2022-05-09

  • Mange besøgte Scantrucks maskinmesse ScanMek, der i år var rykket frem til foråret og bød på læskende softice frem for den traditionsrige suppe. En ny kraftkarl fra Sennenbogen på 50 tons var især populær.

    Corona, krig og andre faktorer skaber forandringer. Det forholdt Scantruck A/S sig til, da det blev besluttet at rykkede firmaets egen maskinmesse, ScanMek, fra vintermåneden januar til forårssol i begyndelsen af maj. Det var tid for sæsonkorrigeringer – store og mindre. Den traditionsrige dampende varme suppe blev skiftet ud med læskende softice. Og hele messen blev samlet i og omkring Scantrucks store brugtcenter.

    - Samtidig valgte vi at komprimere ScanMek 2022 til en enkelt dag, og forandringerne blev vel modtaget af gæsterne, som talte både entreprenører, byggefolk, landmænd og folk fra industrien og udlejningsbranchen, fortæller Scantrucks markedschef, Dennis Faurby.

    - Først og fremmest var det dejligt at se så mange besøge Scantruck igen. Mange mennesker i huset skabte en god stemning, som også vores gæsteudstillere med tilbehør og materiel til maskinerne bidrog til, siger markedschefen.

     


    2Der var også lejlighed til at se hestekræfter i arbejde på årets ScanMek.

    50 tons med hjem

    - Det er ingen hemmelighed, at både vi selv og mange andre i øjeblikket oplever udfordringer med leveringerne af nye maskiner og reservedele. Alligevel fornemmer vi optimisme både i bygge- og anlægsbranchen og i landbruget. Vores sælgere havde da også god gang i slutsedler på både nye og brugte maskiner i løbet af ScanMek-dagen, siger Dennis Faurby.

    En af dem blev på en funklende ny Sennebogen 653E teleskopkran, som Per Nielsen og Jacob Sørensen udvalgte sig til Nordjysk Lift. En kraftkarl, som dels selv vejer 50 tons, men også har løftekapacitet til 50 tons og præsterer en løftehøjde op til 43 meter.

     

     

     

     

     

     

     

     

    Anbefalede artikler