<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://dc.ads.linkedin.com/collect/?pid=364418&amp;fmt=gif">
Care4nature (4)

Maskiner under Broen sætter fokus på biodiversitet og GPS-maskinstyring

  • Anlæg
  • Entreprenørmaskiner og Materiel
  • Landskab
  • Klimasikring
  • 2024-07-21
  • | Af Redaktionen
  • Maskiner under Broen i Middelfart den 28. og 29. august 2024 er ikke kun en udstilling af maskiner og tekniske løsninger, men også en kilde til ny viden for park-, vej- og anlægssektoren. Seks faglige miniseminarer vil dække emner som fremtidens græsser, biodiversitet og GPS-maskinstyring.

    - Det handler om at få bundet eksperternes viden sammen med de maskiner, man rent faktisk ser på messen. Maskiner under Broen skulle gerne både give de besøgende det fulde overblik over udbuddet på markedet lige nu og samtidig noget ekstra viden og ny inspiration, som man ikke finder i brochurerne og på hjemmesiderne, siger Klaus Nissen, branchedirektør hos Maskinleverandørerne – Park, vej og anlæg i en pressemeddelelse.

     

    Frøproducenterne fortæller om fremtidens græsser

    Begge dage vil miniseminaret ”Fremtidens græsser” præsentere den nyeste viden fra frøproducenterne DLF og Barenbrug / LINDS Semenco om udfordringer og løsninger for landets græsplæner.


    Biolog: Skab liv med den daglige drift

    Biolog Hans Wernberg fra Care4Nature vil i miniseminaret ”Skab liv i græsset” rådgive om, hvordan daglig drift kan øge biodiversiteten i græsarealer.

    - Det er vigtig viden for eksempelvis anlægsgartnere, der passer grønne arealer for virksomheder, kommuner og boligforeninger, som ønsker mere biodiversitet, forklarer Hans Wernberg.

    DLF Research&development (2)

     

    Maskinopgaver med GPS-styring

    Miniseminaret ”GPS Maskinstyring” med Claus Bjerre fra Traqnology vil vise, hvordan GPS-styring kan optimere forskellige grønne maskinopgaver.

    - Jeg vil præsentere, hvordan GPS kan bruges til at gøre hverdagen nemmere og resultatet mere pålideligt, siger Claus Bjerre.

     

    Entreprenørfirmaet Kaj Bech A/S har allerede erfaret fordelene ved GPS-maskinstyring, som teamleder Jens Hummelmose forklarer i pressemeddelelsen:

    - Tidligere skulle vi ud med snor og måle op og finde vinkler. Nu sidder der bare en GPS-sender på maskinen, som selv stopper og starter kridtet.

    Du kan læse mere og få en gratis billet på www.maskinerunderbroen.dk, ligesom du kan finde tidspunkter for alle seminarer på Maskiner under Broens hjemmeside her.

    DLF Research&development (1)

     

    Fakta om Maskiner under Broen

    Maskiner under Broen er en grøn fagmesse, der finder sted onsdag og torsdag i sidste uge af august i lige år. Næste messe finder sted den 28. og 29. august på arealerne ved Lillebæltsbroen, Gl. Strandvej 113, 5500 Middelfart.

     

    Anbefalede artikler