<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://dc.ads.linkedin.com/collect/?pid=364418&amp;fmt=gif">
JMA-2301-3K

Mandskabslift med fordoblet kurvestørrelse sparer på tid og løft

  • Byggepladsen
  • Entreprenørmaskiner og Materiel
  • Den effektive byggeproces
  • Byggepladsservice og Udlejning
  • Kraner, lifte og arbejdsplatforme
  • 2023-05-25

    Liftproducenten Genie har fordoblet kurvestørrelsen på de populære modeller. Det betyder, at to personer kan arbejde i kurven, så man når et større område og får mere effektiv arbejdstid, siger Jørgen Martinsen, Jøma Lift Teknik.

    JMA-2301-1-2K


    Hos Lift og Løft fra Hedehusene kan man skrive under på, at størrelsen gør en forskel – når det gælder kurvestørrelsen på mandskabslifte. Liftudlejeren har hele tre af Genies 4-meter liftkurve i sit sortiment.

     

    – Med dobbelt så meget plads kan to arbejde i kurven ad gangen. Samtidig kan de nå et større område på samme arbejdsgang. Det giver mere effektiv arbejdstid, da man ikke skal flytte og indstille liften så ofte. Derudover er der hele aspektet med at kunne tage lange og uhandy materialer med op, som bliver meget nemmere at håndtere med flere meter at arbejde på. Kurvene er derfor særligt populære blandt de af vores kunder, som har mange male,- montage,- og facadeopgaver, fortæller Mads Laursen, medejer og grundlægger af Lift og Løft i en pressemeddelelse.

     

    4-meter kurvens størrelse er en fordobling af de 2-meters liftkurve, som ellers er den primære størrelse i udlejningsbranchen. Senest er 4-meter kurven sikkerhedsgodkendt til brug på Genies S85XC bomlift, så brugerne nu kan tage den helt op til 28 meter i højden.

     

     

    Planlægger at købe flere kurve

    Det er Jøma Lift Teknik, der har leveret kurvene, som eksklusiv importør af det amerikanske liftmærke. Liftudlejeren planlægger endda at tilføje flere kurve til sortiment, fordi de tre, de allerede har, er så populære, at de næsten hele tiden er ude af huset, fortæller Mads Laursen:

     

    – Kurvene er konstant udlejet, og typisk til de samme kunder over flere uger ad gangen. Jeg er ikke i tvivl om, at vi kunne have endnu flere kurve ude ad gangen, og derfor planlægger vi også at skulle have to-tre stykker mere på lager inden for den nærmeste fremtid.

     

    Hos Jøma vil man gerne udbrede kendskabet til de store kurve.

     

    – På trods af de mange fordele ved større kurve, så er det de færreste liftbrugere og liftudlejere, som ved, at det er en reel mulighed at udruste liftene med andet end de to-meter kurve, som de altid har brugt, siger Jørgen Martinsen, grundlægger og ejer af JØMA Lift Teknik.

     

    Mads Laursen tilføjer:

    – Der er et kæmpe potentiale i at benytte større kurve for mange af vores kunder, og vi er godt i gang med at anbefale og vejlede herom. Man skal selvfølgelig lige huske, at når kurven er det større, skal man være ekstra opmærksom, når man flytter liften fra sted til sted. Men vores kunder er jo professionelle, så det har de helt styr på.

     

    Fakta om Genie 4-meter kurv

    • Kompatibel med Genies S-45 XC, S-65 XC og S-85 XC bomlifte
    • Mere end 60 procent ekstra plads i kurven
    • Det udvidede arbejdsområde gør det muligt for operatørerne at dække et større areal, så antallet af bombevægelser halveres, hvilket øger arbejdspladsens produktivitet markant
    • Særligt velegnet til opgaver, der involverer et omfattende arbejdsområde såsom renovering og maling af bygninger og vinduespudsning og beklædning-, samt arbejdspladser med begrænset plads til at manøvrere på jorden.
    Anbefalede artikler