<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://dc.ads.linkedin.com/collect/?pid=364418&amp;fmt=gif">
P1088342

LCA-krav: Skal vi bruge tiden på papirarbejde eller på at bygge?

  • Byggeriets udvikling
  • Byggepladsen
  • Materialer og Løsninger
  • Målbar bæredygtighed
  • Den effektive byggeproces
  • 2025-03-19
  • | Indlæg af Oline Stærke, CEO & co-founder, Acembee

    For håndværkere og entreprenører kan de nye klimakrav lige nu føles som endnu en administrativ byrde, men Oline Stærke fra tech startup’en Acembee tror på, at kravene kan være den katalysator, der skal til for at digitalisere byggebranchen og i sidste ende spare tid, penge og reducere fejl.

    DSC_0135Oline Stærke, CEO & co-founder, Acembee


    Er de nye LCA-regulativer vejen til en mere effektiv og digitaliseret byggebranche?

    En entreprenørs opgave handler om meget mere end at planlægge og opføre et byggeri. I dag indebærer det også en lang række regulativer og dokumentationskrav, der skal indsamles, struktureres og præsenteres - til certificeringer, bygherrens krav og dansk lovgivning. Disse krav eksisterer af en grund. De skal sikre en mere fair, bæredygtig og sikker branche. Men med de nye LCA A4+A5-krav vokser dokumentationsbyrden yderligere.

    Spørgsmålet, som mange entreprenører stiller sig selv, er:

    ”Hvordan skal det kunne lade sig gøre i en branche, hvor der hele tiden bliver skåret i ressourcer?”

    Jeg kan ikke lade være med at spekulere på, om det i sidste ende betyder færre timer til at bygge, flere fejl og hermed mindre bæredygtighed.

     

    Hvad betyder de nye krav?

    LCA A4+A5 betyder, at vi nu skal dokumentere:

    - A4: CO₂-udledning fra transport til og fra byggepladsen.
    - A5: Energiforbrug og affald fra selve byggepladsen.


    Konkret betyder det, at byggepladser skal have styr på, hvor meget strøm og varme de bruger, hvor materialerne kommer fra, og hvad der ender som affald.

    Er det her et wake-up call?

    Lige nu føles det som endnu en administrativ byrde. Men lad os tage et skridt tilbage. Byggebranchen er verdens næstmindst digitaliserede industri. Kan kravene være den katalysator, der skal til for at modernisere måden, vi arbejder på? Hvis vi udnytter teknologien rigtigt, kan rapportering blive 100 % automatiseret – og faktisk spare tid, penge og reducere fejl.

     

    Vi skal samarbejde - på tværs af løsninger

    Hvis vi for alvor vil digitalisere byggebranchen, skal vi dog sikre os, at de tekniske systemer, vi bygger, er åbne og kan tale sammen. Digitalisering handler ikke kun om nye teknologier - det handler om samarbejde. Vi skal sikre, at data ikke låses inde i lukkede systemer, men kan flyde frit mellem aktører, så vi kan skabe de bedste løsninger på tværs af platforme og leverandører.

    Fremtiden er digital - og vi bestemmer, hvordan den skal se ud.

    Vi kan vælge at se de nye krav som endnu en byrde eller som en mulighed for at gøre arbejdet bedre. Ved at udnytte teknologien rigtigt kan vi bruge vores tid på at bygge i stedet for at rapportere. Teknologien findes allerede, nu handler det om at tage den i brug.

    Jeg tror på, at vi sammen kan skabe en branche, hvor dokumentation ikke er en hovedpine, men en integreret del af en mere effektiv og bæredygtig fremtid. Og måske kan automatiseringen brede sig til andre områder, så Danmark bliver foregangsland for et digitalt og effektivt byggeri – udover regulativer og dokumentation!

     

    Om Acembee

    Sammen med Holger Bregnhøi har Oline Stærke stiftet Acembee og udviklet et tæt på 100 % automatiseret rapporteringsværktøj i samarbejde med syv entreprenører. Ved at bruge kunstig intelligens, IoT-sensorer og API-integrationer kan man sikre, at dokumentationskravene opfyldes i baggrunden. Byggelederen skal herved kun forholde sig til data, der viser, hvordan byggepladsen klarer sig, og hvor der kan optimeres. Det betyder, at de nye krav ikke behøver at føre til mere arbejde – tværtimod kan de frigøre tid til at bygge fremfor at indsamle og indtaste data. Acembees system har blandt andet gjort, at man kan spare op til 40 % på strømforbruget i skurvogne.

    Læs flere artikler om IT og digitalisering i byggebranchen på vores temaside

    Anbefalede artikler