Krav om dokumentation skaber udfordringer for vvs-installatører

Det er i sagens natur svært at bevise, at man har udført en opgave godt nok. Som håndværkere er flest, er der en vis grad af stolthed forbundet med arbejdet, og kvaliteten er som sådan givet på forhånd. Det, at kunden villigt betaler fakturaen, er for mange ensbetydende med, at arbejdet er accepteret og udført i henhold til det aftalte. Men i forbindelse med vandskader kræver forsikringsselskaberne efterfølgende ekstra dokumentation, for eksempel for tæthedsprøvning/trykprøvning.

Ifølge Birger T. Christiansen, teknisk konsulent hos Tekniq Arbejdsgiverne, er dette et stigende problem for branchen. For i praksis er der flere udfordringer forbundet med at kunne dokumentere tryk- eller tæthedsprøvning. I Danmark er der ikke krav om dokumentation af tæthed, udover at en eventuel utæthed skal være ”let at konstatere”. 

Skyldig indtil det modsatte er bevist

- Enhver installatør ved, at der kan være mange årsager til, at en vandinstallation ikke holder tæt. Kvaliteten af det udførte arbejde er én faktor, men det kan lige såvel være en defekt i produktet, drift- eller slidmæssige forhold eller en brugerfejl. Men disse forhold er svære at identificere for forsikringsselskaberne ved en pludselig vandskade. Kan de derimod påvise “en mangel” ved det oprindelige arbejdes udførelse, har de noget konkret at forholde sig til. Forsikringsselskaberne vælger i stigende grad denne metode, hvilket skaber problemer for den enkelte installatør som normalt dokumenterer arbejdets korrekte udførelse med slutfakturaen, mener Birger T. Christiansen.

Men hvorfor så ikke bare lave trykprøvning på installationerne?  Det er der flere gode grunde til. Birger T. Christiansen forklarer:

- I første omgang er der forskel på nye og eksisterende installationer. Det er kun på nye installationer, at der skal udføres tæthedsprøve i henhold til reglerne. Efter mindre opgaver, fx udskiftning af beholder på eksisterende installationer, kan en tæthedsprøve faktisk fremprovokere en ellers ikke-eksisterende fejl andet sted i installationen.

 

Installatører bliver gjort til syndebukke

Et andet problem er, at sagerne kan have lang bagkant, så en installatør kan modtage et erstatningskrav på et stykke arbejde udført 2, 3 eller 4 år tilbage. Ofte uden at have fået at vide, at der overhovedet har været et problem med installationen.

- Hvis der vitterligt var et problem, ville det typisk vise sig ret hurtigt efter opgaven var afsluttet. Så hvis installatøren har udført et stykke arbejde for en kunde og ikke har hørt noget fra denne efterfølgende, er det derfor en mærkværdig oplevelse pludselig at modtage et erstatningskrav - nogle gange flere år efter at have udført arbejdet.

- Utætheder kan opstå på længere sigt og af årsager, der ikke har noget at gøre med det oprindeligt udførte arbejde. Derfor kan man som installatør nemt få følelsen af at blive gjort til syndebuk for et problem, man ikke er ansvarlig for.

- Man er her på sin vis skyldig indtil det modsatte er bevist, forklarer Birger T. Christiansen. Og for at komme ud af kniben, skal du kunne dokumentere, at arbejdet dengang og måske for år tilbage var korrekt udført. Og det er udover at være svært også modsat normal praksis.

 

Læs flere artikler om VVS på vores temaside