Kalkstabiliseret jord kan erstatte sand og grus - og vi har masser af det

Jord med kalk

Ivan Hornbek er noget nær en specialist i kalkstabiliseret jord. Han arbejder som Sustainability Manager hos miljøvirksomheden RGS Nordic. Han er ikke bleg for at kalde det en regulær ressource-krise for branchen.

– Nogle af materialerne er vi allerede løbet tør for, andre synger på sidste vers. Der er lavet undersøgelser, der viser, hvor mange år endnu vi kan regne med at benytte materialerne, hvis vi ikke ændrer behovet. Det er ikke opmuntrende læsning, fortæller Ivan Hornbek.

 

Læs også: Mere spiselig og bæredygtig motorvejsudvidelse

 

Femern - storforbruger af kalkstabiliseret jord

Kalkstabiliseret jord er ingen ny opfindelse, og det bruges allerede flittigt primært af de store aktører i branchen. Ivan Hornbek forklarer:

– Banedanmark og Vejdirektoratet har jo brugt kalkstabilisteret jord i mange år. Og Danmarks største anlægsprojekt, Femern-forbindelsen, har indtil videre anvendt 1,5 millioner tons af materialet, og står til at skulle bruge mere. Meget mere faktisk. I Central- og Sydeuropa har man længe brugt kalkstabiliseret jord, da de ikke har samme forekomster af de jomfruelige materialer, som vi har her i Norden.

 

Ideen er i al sin enkelhed at tilsætte brændt kalk til almindelig lerjord. Det forbedrer jordens bæreevne markant og gør den indbygningsegnet, så jorden i vid udstrækning kan anvendes som erstatning for stabilgrus og sand. Og det er jo nærmest genialt, for lerjord har vi jo masser af. Alene RGS Nordic modtager intet mindre end 4,5 millioner tons overskudsjord årligt. Potentialet er derfor helt enormt!

 

Læs også: Københavns største projekt for rensning af forurenet jord og grundvand

 

Kan anvendes alle vegne

Kalkstabiliseret jord kan blandt andet bruges som opfyldning/tilfyldning, når der skal laves fortove, cykelstier og veje samt graves rør, kabler og ledninger ned. Større anlægsprojekter som etablering af fjernvarme, dæmninger, diger, støjvolde, m.m. kan også fint gøre brug af den kalkstabiliserede jord. Det kan tilmed erstatte sandfyld, når der funderes i byggeriet. Endelig er kalkstabiliseret jord indbygningsegnet, så det mange steder kan anvendes på lige fod med sand og grusmaterialer i bygge- og anlægsbranchen.

Uvidenhed og politiske benspænd

Man kan jo så spørge sig selv, hvorfor det ikke anvendes mere, hvis det både er billigere, mere miljøvenligt og nemt at opdrive?

Ivan Hornbek giver sit bud:

- En del af forklaringen er nok, at der en del myter og mangel på viden forbundet med brugen af kalkstabilisteret jord herhjemme. Vi har nok alle sammen en tendens til at foretrække at arbejde med de materialer, vi kender, og som vi kender egenskaberne for. Det er én side af det. Noget andet er, at det kan være besværligt at få godkendelse til at benytte kalkstabilisteret jord, da der fra politisk side ikke er åbnet tilstrækkeligt op for anvendelsen af materialet. Nogle steder er det for trægt og for besværligt, og så ender man jo med at vælge den sikre løsning.

 

- Heldigvis går det i den rigtige retning - men det kunne godt gå hurtigere. Det er et godt tegn, at de store aktører som Vejdirektoratet og særligt Femern-projektet nu bruger det i stor stil. Det er god reklame og et kvalitetsstempel i sig selv.

 

Nu håber vi i RGS Nordic, at vi, som én af landets største jordleverandører, kan være med til at skubbe yderligere til udviklingen, afslutter Ivan Hornbek.