Indlæringen ånder ud i landets klasselokaler
Indlæringen kvæles i klasseværelsernes dårlige indeklima, som gennem en årrække ikke er blevet nævneværdigt bedre. Ifølge TEKNIQ Arbejdsgiverne kræver det politiske prioriteringer, hvis vi skal vende den dårlige udvikling.
Sommerferien er slut og nu starter børnene igen op rundt omkring i landets institutioner. Det betyder også at den friske ferieluft skiftes ud med klasseværelser med dårligt indeklima, som risikerer at påvirke deres evne til at koncentrere sig og lære nyt.
Dårligt indeklima er et velkendt fænomen i landets skoler og flere undersøgelser, tegner et billede af problematiske tendenser, når det kommer til indeklimaet i klasseværelserne. Sidste år viste ”Masseeksperimentet”, som forskere fra DTU blandt andet står bag, de mange problemer, der er med skolernes indeklima. Her overskred mere end halvdelen – 53 % – af klasseværelserne i undersøgelsen det anbefalede niveau for CO2 i luften. I knap hvert femte klasseværelse var niveauet dobbelt så højt.
Undersøgelser viser også, at det kun er 44 % af de danske skoler, hvor luftkvaliteten er acceptabel. Til sammenligning er tallet er 84 % i Sverige.
- Det kan ikke nytte noget, at det er op til den enkelte lærer eller pedel at huske at lufte ud. Det kræver bygningsautomatik og mekanisk ventilation, som automatisk sørger for luftskifte i klasseværelserne, siger Maria Schougaard Berntsen.
Udviklingen står stille
Maria Schougaard Berntsen, underdirektør i TEKNIQ Arbejdsgiverne
For Maria Schougaard Berntsen, der er underdirektør i TEKNIQ Arbejdsgiverne, der repræsenterer mere end 4.000 virksomheder inden for el, vvs og metal, er det den manglende udvikling, der er det mest frustrerende:
- Det værste er næsten, at det har været sådan i mange år, uden der er sket det helt store. Den forrige undersøgelse fra 2014 viste, at 59 % af klasselokalerne overskred grænseværdien for CO2 i luften, så på ni år er der altså kun sket en marginal forbedring af indeklimaet. Det er ganske enkelt ikke godt nok, siger Maria Schougaard Berntsen.
Med efterår og vinter lige om hjørnet går vi en tid i møde, hvor indeklimaet helt naturligt bliver ekstra udfordret. Fra september stiger CO2-niveauerne i klasseværelserne voldsomt frem mod marts, hvor den så begynder at falde igen. Det kan man blandt andet se i undersøgelsen fra 2020 ”Samfundsøkonomiske gevinster ved forbedret indeklima” lavet af DTU og INCENTIVE med støtte fra Realdania.
Dårligt indeklima er en dårlig forretning
Samme undersøgelse viser, at det går direkte ud over skolebørnenes præstationsevne, når indeklimaet er dårligt. I takt med at indeklimaet bliver dårligere, får eleverne også svære og sværere ved at suge læring til sig. Den tendens kan have stor betydning for samfundsøkonomien.
- Tendensen har været, at man i høj grad har nedprioriteret eller overset de tekniske løsninger på et forbedret indeklima, når blandt andet skoler har skullet renoveres. Det kan hurtigt blive de synlige løsninger, der får mest fokus, mens de mere skjulte problemer ikke får samme bevågenhed, når der skal uddeles kommunale kroner til renoveringer, hvilket i sidste ende koster i indlæring og i kroner og ører, siger Maria Schougaard Berntsen.
Fakta
Rapporten Samfundsøkonomiske gevinster ved forbedret indeklima lavet af DTU og INCENTIVE med støtte fra Realdania estimerer, at den samlede gevinst ved bedre indeklima er en fremgang i BNP på omkring 1,3 milliarder kroner årligt, og en forbedring af de offentlige finanser på omkring 270 millioner kroner som følge af færre sygedage hos lærere, øget produktivitet og færre elever der er nødt til at tage 10. klasse, fordi de er fagligt bagud.
Foto af Jeppe Carlsen
