<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://dc.ads.linkedin.com/collect/?pid=364418&amp;fmt=gif">
Ford E-Transit

Bygge- & Anlægsavisen var med da Ford E-Transit blev lanceret i Barcelona.

Hvornår skal du vælge en elektrisk varebil kontra én på diesel?

  • Byggepladsen
  • Varevogne og Transport
  • 2023-08-30
  • | Af Sean Fitzgerald Coard

    Hvornår er tiden inde til at gå over på el? Vi har sammenlignet verdens bedst sælgende varevogn Ford Transit op imod sin navnebror Ford E-Transit.

    Det kan til tider være svært, såvel angstprovokerende at skulle ændre vaner. Det samme er gældende, når man skal vælge mellem en fossildreven varevogn eller en elektrisk varevogn.

    Ved første øjekast ligner de hinanden både udvendig, såvel indvendig. Selv i lastrummet ligner de meget hinanden, da batteriet er blevet klasket op i bunden af vognen og herved virker pladskapaciteten identisk.


    Efter at jeg begynder at nærstudere modellerne, er der dog meget hvor de differentierer sig og derfor begynder vægtskålen at hælde tungt til den elektriske E-Transits fordel. Hvilket jeg er ret overrasket over, da den fossildrevne trods alt har længere rækkevidde og en bestseller på verdensplan.

     

    Den elektriske larmer mindre, nærmest lydløs, men har en betydelig kortere rækkevidde end den fossildrevne. Men den elektriske giver bedre smag i munden, da du er med på den grønne bølge og herved skåner miljøet, samtidig med at den giver dig et bedre image, da du tager ansvar for jordens fremtid. Desuden kan dette valg faktisk give ”dollars” på bankbogen, da nogle vælger leverandør ud fra deres miljøpolitik.

     

    Tankning af den fossildrevne sker på siden imod sætning til den elektriske E-Transit, hvor det gøres foran bag frontgitteret.

     

     

    Har taget det bedste fra sin forgænger

    Uden læs, virker den elektriske mere kvik og smooth, samt moderne. E-Transit har en elektrisk rækkevidde på op til 317 km og en imponerende brutto nyttelast på 1.758 kg, hvilket er betydeligt kortere rækkevidde og brutto nyttelast end forgængeren.

    Ford TransitVerdens bedst sælgende varevogn Ford Transit.

     

    Det er friskt med den roterende gearskifter imod sætning til en gearstang. Desuden har E-Transitten en elektrisk parkeringsbremse, der frigør pladsen i kabinen og et digitalt informationsdisplay. Den elektriske 12 tommer skærm i kabinen gør også en stor forskel til den nymoderne følelse, samt dét at du kan benytte dit værktøj via Pro Power Onboard i lastrummet uden en generator.  

     

    Begge modeller har god benplads. Som altid godt med kopholdere også til lærlingen i midten. I den elektriske talte jeg hele 7 stk. Der er også i denne plads til alverdens habengut i kabinen. Jeg fornemmer, at der er mere space i den elektriske, når det kommer til nyttige opbevaringsløsninger end i forgængeren.



    En elektrisk varevogn er mere smidig

    Fedt at vægten er fordelt ligeligt i den elektriske. Normalt er der en tung dieselmotor foran, der godt kan gøre at køreegenskaberne kræver mere.

     

    Ford har med deres elektriske Ford E-Transit taget det bedste fra sin forgænger, hvilket kommer kunden til gode, når den elektriske model skal på værksted. For størstedelen af alle komponenter er de samme som forgængeren, hvilket letter processen, da delene er hjemme på værkstedets hylder.

     

    Med klasseledende batteristørrelse, rækkevidde og motorydelse er den populære varevogn skabt til at forbedre og lette produktiviteten for varevognskunder- og brugere. Ford E-Transit tilbydes i 25 forskellige varianter og med en nyttelast på op til 1.758 kg for varebilsvarianten.

     

    Den har et omdrejningsmoment på 430 Nm og er tilbudt med motorydelser på 184 og 269 hk. Batteriet på 68 kWh giver en rækkevidde som tidligere oplyst i denne artikel på op til 317 kilometer (WLTP) - ligesom den kan oplades fra 15 til 80 % på 34 minutter ved en DC-hurtiglader med op til 115 kW.

     

    E-Transit er lig med et kvantespring for varevognskunderne. Den elektriske drivlinje, kompromisløse kapacitet og samspillet med Ford Pro strømliner kundernes forretning og øger deres produktivitet, når de overgår til fuldelektriske flåder.


    Jeg konstaterer, at Ford E-Transit er endnu mere et værktøj, hvor 80 % af fokus ved tilblivelsen har været at gøre det let, 20 % har de brugt på selve vognen. E-Transit har 25 karosseri kombinationer. De tre overordnede karosserityper er Van, Dobbelt Cab-i-Van og Single Cab Chassis

     

    E-Transit leder introduktionen af Ford Pro. Bedst i klassen 317 km (196 miles) rækkevidde iht. WLTP* Nyttelast kapacitet på op til 1,7 tons på Van-varianter og op til 2 tons på Chassis-varianter. Avanceret SYNC 4 infotainment og en hurtig og fleksibel opladning, hvilket er fordelagtigt for chaufføren, der har en travl hverdag.

     

    De tre køreindstillinger ‘normal’, ‘slippery’ og ‘eco’ tilpasses hver især kørslen for at optimere ydelsen ift. forholdene. Om vognen er ulastet eller fyldt, vil den innovative accelerationskontrol tilpasse accelerationen og herved gøres kørslen mere økonomisk og maksimere rækkevidden. Modsat en tilsvarende Transit-diesel vil E-transit have et lavere energiforbrug ved lave hastigheder, hvilket gør den til et attraktivt valg, især hvis man har meget kørsel i byområder.

     

    Jeg skal ærligt tilstå, at jeg til tider ifm. test af alverdens modeller har haft “rækkeviddeangst”, men det issue har Ford virkelig tænkt på med deres intelligent rækkeviddefunktion.

    Anbefalede artikler