Hvordan opnår man energibesparelser uden at kompromittere indeklimaet?

Peter Thygesen, Produktchef hos Menerga

Ta’ energi-brillerne på

Stigende energipriser på baggrund af stigende inflation, er derfor heller ikke nogen undtagelse. De stigende energipriser er opstået meget pludseligt, og det ser ud til, at man fortsat ikke har set topniveauet endnu.

Tager man energi-brillerne på og kigger ind i byggeriet, ser tiden heller ikke ud til at være moden til investering i udskiftning af gamle anlæg til mere energibesparende, grundet de usikre inflationstider. Det vil ganske simpelt være en længere proces og dermed koste mere. Men noget skal der gøres, og det skal gøres nu.

 

Så hvordan opnår man energibesparelser uden at kompromittere indeklimaet? Vil man gennem simple setpunkts-ændringer kunne sænke sit energiforbrug?

Husk den sociale bæredygtighed

Man fristes til at gøre drastiske ting, som at slukke for det varme vand i bruseren eller sænke vandtemperaturerne i bassinerne. Begge dele vil kompromittere den Sociale bæredygtighed (som bl.a. dækker over et sundt indeklima for de personer der opholder sig i svømmehallen), og dette kunne medføre færre gæster og et ubehageligt indeklima. Koldt bassinvand vil for mange føles ubehageligt og ikke give den ønskede velværeoplevelse man søger i sit svømmehalsbesøg, og dette kan i værste fald betyde, at svømmegæsterne helt bliver væk.

 

Værre er det med koldt vand i bruseren, så vil afvaskningen ikke blive ordentlig og man risikerer at der dannes ekstra THM’er i luften (temperatur, luftfugtighed og fjernelse af forurening), som skal ventileres ud.

 

Skal det bæredygtige perspektiv opretholdes, så kan vi altså ikke spare på den energi vi tilfører, men kun på den energi vi fjerner fra systemet, jf. termodynamikkens 1. hovedsætning. Løsningen er simpel, for ved at anvende de rigtige indekonditioner, skal vi skrue ned for friskluften. Og helt uden at vi mærker det!

 

Det handler om at begrænse afdampningen

Mange har som tommelfingerregel, at lufttemperaturen skal være 2-4K over vandtemperaturen, for at mindske fordampningen. Det står i den tyske VDI2089 standard, som en huskeregel. Men kigger man på formlen for fordampning i samme norm, så vil man se at lufttemperaturen påvirker afdampningen med ca. 1/600 del pr. 1K. Det skyldes at der divideres med T, som er den gennemsnitlige værdi af vand- og lufttemperatur i Kelvin, der er den absolutte temperaturskala (°C + 273,13).

Det der hovedsageligt bestemmer fordampningen er drivtrykket, som er trykdifferencen mellem partialtrykket af vand i luften (pD) og skillelaget (ps), der ligger over vandoverfladen.

 

Partialtrykket fra vand i luften er helt analogt med det absolutte vandindhold, ergo, des mere vand i luften,

des højere partialtryk og dermed mindre drivtryk, hvilket begrænser afdampningen.

 

VDI2089 foreskriver et partialtryk på 22,7 hPa, som svarer til 14,3 g/kg vandindhold. Man kan opnå dette vandindhold ved flere forskellige indekonditioner.

 

30 °C / 54 RH% => 22,7 hPa = 14,3 g/kg - (32)

29 °C / 57 RH% => 22,7 hPa = 14,3 g/kg - (30)

28 °C / 60 RH% => 22,7 hPa = 14,3 g/kg - (29)

 

Denne grænse kaldes også lummergrænsen og er et udtryk for, hvornår indeklimaet bliver ubehageligt at være i. I Danmark har vi ikke en norm på samme måde som i Tyskland, og det giver os mulighed for at arbejde med den følte temperatur. Den afhænger også af temperatur og fugtighed, som vi kender det fra Wind-Chill effekten eller kuldeindekset. Man kan bruge et heat-indeks til at bestemme den følte temperatur. Her vil man kunne se, at des mere vand der er i luften, des varmere føles det.

 

Hvis vi har et setpunkt på 30 °C / 54 RH% vil temperaturen føles som 32 °C. Så hvis vi ikke skal mærke ændringen, så kunne vi anvende:

29 °C / 64 RH% => 25,6 hPa = 16,1 g/kg - (32)

 

Det vil reducere afdampningen med 19% ved en vandtemperatur på 28 °C, pga. den øgede mængde vand i luften, hvilket man så kan reducere friskluftmængden med.

Men hvorfor så ikke bruge et setpunkt med 100 RH%, så man får mest muligt vand i luften? Her kunne vi med fordel anvende:

27 °C / 100 RH% => 35,6 hPa = 22,7 g/kg - (32)

 

Der er en fysisk grænse, ved 65 RH%, så begynder metaller at ruste. Da en svømmehals aggressive luft indeholder THM’er, vil selv rustfrit stål begynde at ruste. Af samme grund skal man være påpasselig med at gå over 60 RH% og helst gøre det i samarbejde med en specialist. Et setpunkt man kunne prøve er:

29°C / 60 RH% => 24,0 hPa = 15,1 g/kg - (31)

 

Det vil reducere afdampningen og dermed friskluftmængden med små 9% ved en vandtemperatur på 28 °C. Dette stort set uden at kompromittere indeklimaet.

Skru op for varmen og spar energi!

Det vil typisk være livredderne der har det varmt i en svømmehal og også dem der kontrollerer og begrænser temperaturen, som også har en påvirkning af mængden af vand i luften. Men når svømmehallen er lukket, har man ikke længere en temperaturbegrænsning at tage hensyn til.

 

I svømmehallen lukkede timer, kunne man med fordel hæve temperaturen i svømmehallen til 32 grader. Her vil setpunktet se sådan ud:

32 °C / 60 RH% => 28,5 hPa = 18,0 g/kg - (37)

 

Det vil reducere afdampningen og dermed friskluftmængden med 38% ved en vandtemperatur på 28 °C. Det vil dog medføre øget varmetab igennem klimaskærmen med 8%, men totalset vil det betyde en klar energibesparelse.

 

Det kan være svært for svømmehallens indeklima at stabilisere den hævede temperatur, for derefter at sænke den igen i et relativt kort interval. Det afhænger meget af den enkelte svømmehal og dens tyngde. Des tungere ting er, des mere varme kan de optage, som derved skal afgives igen.

 

En anden udfordring eller begrænsning kan være det enkelte ventilationsaggregats evne til at regulere friskluftmængden ned. Det vil gøre det svært at få vandindholdet op i luften, da den tørres for meget. Alle ventilationsaggregater leveret med fabriksmonteret automatik, bør dog kunne absolvere en regulering af friskluftmængden.

Tør du energioptimere svømmehallens indeklima?

Alle svømmehaller er forskellige og den enkelte halinspektør har gennem erfaring fundet et indeklima, der giver færrest klager.

I disse tider bør man dog kigge på, om man kan få mere vand i luften ved at lave en setpunkts ændring. Dette skal gøres med hensyn til, hvordan badegæsterne og de ansatte oplever ændringerne. Man skal huske på den ventilationstekniske regel med ”Predicted Mean Vote”, som siger, at 5% altid vil være utilfredse med indeklimaet, da mennesker er forskellige i størrelse, form og isolering.