Hvilken ventilation er bedst til badeværelset?
Er du ved at renovere badeværelset eller måske bygge et nyt? Så går du sikkert også med en del overvejelser om, hvilke valg der vil være de bedste til dette rum. For lige netop badeværelset er lidt anderledes end andre rum.
Her skal for eksempel installeres en del forskellig VVS. Derudover er her også ofte en del mere fugt end i andre rum. Og netop på grund af fugten, er det altså også særligt vigtigt at tage stilling til, hvilken type ventilator til badeværelse der er bedst.
Er en naturlig ventilator nok?
På mange badeværelser har man naturlige ventilatorer. Det er den slags ventilatorer med en klapventil, som kan åbnes ved håndkraft. En naturlig ventilator placeres i øvrigt altid højt oppe på en væg eller i loftet. Denne form for ventilation fungerer faktisk ganske godt og har en naturlig drivkraft. Ventilationen sker nemlig, fordi varm luft altid vil drive opad, hvorved det ledes ud af ventilatoren. Du kan altså sagtens vælge denne model, hvis ikke dit badeværelse er særligt indelukket.
Har du brug for bedre ventilation?
Selvom den naturlige ventilator kan være et godt valg for mange, så vil der i nogle tilfælde være behov for mere styrke. Det kan skyldes, at du har et lille, indelukket badeværelse, et særligt stort et, eller at du blot vil være ekstra påpasselig, hvad angår fugt.
Der findes flere muligheder at vælge imellem. Ofte vil der dog være tale om et ventilationssystem, der er drevet af elektricitet. Herved vil fugten ikke bare blive ledet langsomt ud på naturlig vis. Den vil nemlig med ekstra kraft blive suget ud ad rummet. På den måde får du altså en mere effektiv og sikker form for ventilation.
Den gode ventilation er vigtig, hvis du vil undgå, at badeværelset bliver udsat for alt for meget fugt. Herved kan du altså også undgå, at der kommer fugtskader.