<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://dc.ads.linkedin.com/collect/?pid=364418&amp;fmt=gif">
Morten - Dahl Pedersen

Erhvervssælger Morten Gravesen fra Dahl Pedersen i Viborg

Hvad skal man være opmærksom på, når man køber en brugt elektrisk varebil?

  • Byggepladsen
  • Varevogne og Transport
  • 2023-09-25
  • | Af Sean Fitzgerald Coard

    Det er muligt at finde brugte elektriske varevogne i form af forhandlernes egne demo vogne, men Bygge- & Anlægsavisen erfarer ud fra en dialog, som vi har haft med forskellige forhandlere indenfor erhvervsbiler, at det er få virksomheder, der sætter deres elektriske varevogn til salg, da vognen i ”alle henseende” har haft kort tid på landevejene.


    - Der er interesse for brugte elektriske varevogne, men de kan være svære at støve op på landsplan. På nuværende tidspunkt har f.eks. alle Ford forhandlere i Danmark ca. 40-70 brugte Ford el varevogne, da man har indregistreret dem til at kunderne kan prøvekøre dem, når de kommer ned i forretningerne. Siden el varevognenes indtog har Andersen Biler i Ballerup kun haft en håndfuld til salg. Generelt kommer der mere og mere interesse for miljøbevidste varevogne fra landets virksomheder. Flere virksomheder kan f.eks. også blive valgt som leverandør ved at tænke bæredygtigt, udtaler Lars Christensen, salgschef erhverv hos Andersen Biler i Ballerup.

    Men er det samme oplevelse, hvis vi kigger mod Jylland?

    Hos Dahl Pedersen A/S i Viborg, der sælger Volvo, Renault og Dacia udtaler erhvervssælger Morten Gravesen:


    - Vi har som udgangspunkt ingen brugte elektriske varevogne til salg. Men vi har 3-4 indregistreret af den elektriske varevogn Renault Kangoo som demomodel. Det er jo forholdsvist nyt med elektriske varevogne. Der har faktisk ikke en eneste gang været en kunde, der har solgt sin brugte el varevogn til os. Der er mange, der kommer ind og prøver vores elektriske varevogne og får dem på prøve i 1-2 dage for at de kan opleve en elektrisk varevogn i sin dagligdag. Vi spørger altid ind til kundens kørselsbehov og ud fra dette sammensætter vi den rette varevogn.

     

     

    Lars - Andersen BilerLars Christensen, salgschef erhverv hos Andersen Biler i Ballerup.

     

    En god fingerregel til at træffe det rette valg

    Står du i et dilemma, hvor du skal træffe valget om, skal jeg købe en ny eller en brugt elektrisk varevogn, så vil vi her på Bygge- & Anlægsavisen anbefale, at du først og fremmest spørger indtil hvad koster den brugte vs. den nye elektriske varevogn. Herefter spørger ind til hvor meget har den brugte el varevogn kørt.

    Lad os sige, at du kan sparer 10-30.000 kr. ved at købe en brugt elektrisk varevogn vs. en ny elektrisk varevogn. Men at den brugte varevogn er 2 år gammel. Der skal skiftes bremser, der f.eks. koster 10.000 kr. eller at dækkene er nedslidt, at den ikke har overholdt alt service etc. Bliver der så nogle problemer udenfor garantien, så kan du få håret i postkassen, hvor det kan beløbe sig op i det samme beløb som besparelsen eller mere.

     

     

    Desuden bør man have i baghovedet, at udviklingen indenfor elektriske erhvervsbiler, såsom varevogne og kassevogne går stærkt, hvilket gør, at din opladning kan risikere at blive meget hurtigere ved valg af en ny varevognsmodel, det samme kan være gældende for din rækkevidde.  Desuden opleves der også en stor udvikling indenfor digitaliseringen.

    Så vi vil faktisk anbefale, når det kommer til brugte elektriske varevogne, at du køber nyt, nyt og nyt.

    Husk også på at problemer tager tid og tid er penge i enhver håndværkervirksomhed.

     

    Anbefalede artikler