<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://dc.ads.linkedin.com/collect/?pid=364418&amp;fmt=gif">
IMG_2194

Hent beton tæt på i Fibo Collect – drive-in betonblandeanlæg

  • Materialer og Løsninger
  • Byggeriets udvikling
  • Tag og Facade
  • Målbar bæredygtighed
  • Den effektive byggeproces
  • Beton
  • 2022-11-24

    Med det mobile Fibo Collect-anlæg vil fibo intercon hjælpe bygherrer, anlægsgartnere og gør-det-selv-folk med at løse problemet med "små læs" og samtidig mindske CO2 udledningen fra den nuværende transport af færdig beton.

    fibo intercon har udviklet et mobilt betonblandeanlæg, Fibo Collect, der er et mobilt fuldautomatisk, selvrensende selvbetjeningsanlæg til salg af beton. De nye maskiner integrerer et automatiseret betonblandeanlæg med en betalingsterminal, så kunderne kan købe beton, mørtel osv. af høj kvalitet ved et tryk på en knap, når de vil. Uden der bringes rester fra en produktion ind i den næste.

     

    IMG_0665
    IMG_7867
     
     

     

    Betonblandeanlæg til byggemarkeder

    Fibo Collect-maskinerne blev først introduceret på det franske marked, hvor der er etableret 15 anlæg. I øjeblikket er fibo intercon ved at installere et anlæg i England og det første anlæg i Danmark er planlagt til opsætning i begyndelsen af 2023.

    - Da vi kiggede på betonmarkedet, så vi en enorm mulighed for at tackle både kundernes udfordringer og den miljømæssige udfordring, som levering af beton udgør. Vores løsning giver i sidste ende slutkunden flere valgmuligheder - De vælger præcis, hvilke typer opskrifter (på beton, red.), hvor meget de vil hente, hvornår de vil hente dem, og endda hvordan de vil betale.


    - Vi har lavet denne løsning til de lokale byggemarkeder; da vi mener, at det er en rigtig god mulighed for dem til at udvide varesortimentet til deres eksisterende kunder og samtidig tiltrække nye kunder, fortæller direktør for fibo intercon, Henrik Jeppesen i en pressemeddelelse.

     

     

    DJI_0388 low

    Små læs og mellemstore læs

    Bygherrer, landskabsarkitekter og gør-det-selv-folk, der har brug for små til mellemstore læs beton, har hidtil fået deres beton via en af tre følgende metoder:

    1. De blander selv på stedet: Dette kan være en dyr og ofte tidskrævende metode afhængig af, hvilke blandeanlæg de har.
    2. Afhentning på den lokale betonfabrik: Dette ofte problemer med ventetid samt begrænset mulighed for specielle betonblandinger.
    3. Leveret til byggepladsen med lastbiler: Dette er langt den mest almindelige løsning. Her vil man ofte opleve, at der krav om minimumsmængder og ofte også tillæg for levering enten pga. afstanden eller mængden. Samtidig kan det være et problem at komme af med affald, hvis der er leveret for meget, og der kan være ventetid på, at lastbilen kommer. Denne metode anser man for at være den mindst miljøvenlige løsning for mindre læs, da transporten kommer til at udgøre en stor del af CO2 belastningen.

     

    Fibo Collect produktfunktioner


    Automatiseret betalingsterminal med touch screen-teknologi:
    Det betyder, at ejeren af anlægget kan vælge en eller flere af følgende muligheder:

    - Kunderne forudbetaler i butikken

    - Kunderne betaler med kreditkort ved betalingsterminalen

    - Kunder med konto betaler med RFID-chip ved terminalen


    Selvrensende blandekar:
    Et fuldautomatisk internt vaskesystem, der renser blandekarret umiddelbart efter, at en batch er leveret, så blanderen er klar til den næste batch og en ny opskrift.


    Udløb til vand:
    En ekstra udløbsluge, der er placeret på maskinens side væk fra kunderne og som bruges til at fjerne vaskevandet indeholdende betonrester og snavset vand efter en vask af blandekarret.


    Recycling water tank:
    Et kar ved siden af betonblanderen, der adskiller betonrester mm.  fra vaskevandet og genanvender vandet til brug i betonblandingerne.


    Programmering af opskrifter på stedet og på afstand
    : Op til 60 opskrifter med op til 4 forskellige tilsætningsstoffer.


    Alarmer om tid til genopfyldning:
    Siloniveauer måles ved hjælp af vejeceller, og genopfyldningsalarmer udløses via e-mail og SMS.


    Kontrolpanel:
    En skærm på maskinen, der bruges til at identificere fejl, programmere opskrifter ad hoc og se serviceskemaer.


    Modemforbindelse:
    Giver mulighed for at gøre maskinen cloudbaseret og tilgængelig for fjernsupport. Denne teknologi gør det også muligt at hente leverings- og produktionsnoter for hver batch fra Fibo-skyen, enten som pdf eller CSV.


    Overvågning af produktionsdata:
    Outputdata om forbrug sendes via skyen, så de kan fjernaflæses. 

     

    Anbefalede artikler