<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://dc.ads.linkedin.com/collect/?pid=364418&amp;fmt=gif">
Skave Nedbrydning - ejerne Steen Madsen og Kristoffer Traberg Madsen - Anders Traberg Madsen og Frederik Traberg Madsen

Skave Nedbrydning - ejerne Steen Madsen og Kristoffer Traberg Madsen - Anders Traberg Madsen og Frederik Traberg Madsen

Genbrugstømmerhandel booster salg med webshop

  • Materialer og Løsninger
  • Byggeriets udvikling
  • Virksomhedsnyt
  • Renovering
  • Gulve, Vægge og Lofter
  • Tag og Facade
  • 2022-11-29
  • | Fotos af Anita Toft Fotografi
  • I Skave Nedbrydning er tredje generation indtrådt i ejerskabet sammen med Steen Madsen. De tre sønner er i gang med at systematisere varelageret og har lavet en webshop, der har boostet salget i 2022.

    Mangel på byggematerialer har tvunget mange bygherrer og private husejere til at tænke anderledes, og det har givet Skave Nedbrydning et større salg. Nedbrydningsfirmaet har også styrket salget ved at oprette en webshop, og den har også medført en stigende eksport.

    Skave Nedbrydning - nye medejere Kristoffer og Anders Traberg MadsenSkave Nedbrydning - nye medejere Kristoffer og Anders Traberg Madsen
    Skave Nedbrydning - Kristoffer Traberg MadsenSkave Nedbrydning - Kristoffer Traberg Madsen
     
     


    En landmand i Tyskland har 2.000 køer og 60 ansatte, og nu er han i gang med at opføre huse til medarbejderne. Mange vinduer, døre og andre materialer henter han hos Skave Nedbrydning, øst for Holstebro. Firmaet har i mange år specialiseret sig i genbrug af byggematerialer, og det er en branche i vækst. Ikke mindst efter at coronakrisen og krigen i Ukraine har gjort, at priserne er eksploderet på træ, jern og stål.

     

    En hollænder er begyndt at hente brugte brændeovne i Skave. Han sætter dem i stand og sælger dem. Fra Vestjylland sendes der også brugte byggematerialer til blandt andet Færøerne, Rumænien og Sverige. Desuden er salget øget til Sjælland og andre dele af Danmark.


    Omsætningen vokser også, fordi virksomheden har taget en webshop i brug. Den rummer foreløbig over 5.000 varenumre, og antallet stiger hele tiden. Omkring 1/3 af salget i Skave går nu gennem webshoppen, og der er udsigt til, at virksomhedens omsætning sætter rekord i år.

     

      

    Skave Nedbrydning har hidtil været ejet personligt af Steen Madsen, der er søn af firmaets grundlægger. Men i år er firmaet omdannet til et aktieselskab, og Steen Madsens tre sønner er indtrådt som medejere: Anders, Kristoffer og Frederik Traberg Madsen.

     



    Den nye generation er gået i gang med at systematisere varelageret. De foretager gennemgribende oprydninger i haller og på det tre hektar store areal. De måler, vejer og fotograferer vinduer, døre og alle andre varer, så de kan præsenteres udførligt på nettet.

     

    - Webbutikken gør, at mange lokkes til at besøge vores fysiske butik. Dermed får de også øje på andre ting på lageret. Vi har fået mange nye kunder, fortæller Steen Madsen i en pressemeddelelse.

    Steen Madsen - Skave NedbrydningSteen Madsen, Skave Nedbrydning
    På bjælken - De fleste medejere og et par ansatte - Skave NedbrydningPå bjælken, De fleste medejere og et par ansatte, Skave Nedbrydning
     
     



    Skave Nedbrydning nyder også gavn af, at Danmark skal mindske mængderne af affald og genbruge mere. En række nedbrydningsfirmaer ringer til det vestjyske firma og tilbyder, at de kan komme på en plads og pille vinduer, døre og andre ting ud af et hus. Til Skave kommer der også nye ting, for eksempel overskudspartier, fejlfarvede varer, fejlmål, varer fra konkurser osv. Der kommer blandt andet større sendinger fra vindues- og dørproducenterne Velfacs og Rationels fabrikker.

     

    Skave Nedbrydning har haft ry for, at kunder kom og spurgte om et eller andet, og så sagde Steen Madsen, at de skulle kigge i det og det hjørne. Der var en vis systematik.

     

    - Men meget har ligget i kasser, og så kunne kunder ikke se tingene. Nu får vi det hele frem, siger Anders Traberg Madsen.

     

    Anbefalede artikler