<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://dc.ads.linkedin.com/collect/?pid=364418&amp;fmt=gif">
BIG_Hovedkontor_3
Annonce

Futurecem kan reducere byggeriets CO2-aftryk

  • Målbar bæredygtighed
  • Beton
  • 2023-08-21
  • | Af Astrid Helene Seier Ellemo

    Klimavenlig cementproduktion er fremtiden. For bruger man det nye CO2-reducerede cement fra Aalborg Portland, FUTURECEM, opnår man en reduktion på op til 30 % sammenlignet med standardprodukter. Derfor har bl.a. Bjarke Ingels Group valgt at bygge deres nye hovedkvarter med FUTURECEM.

    På trods af den grønne omstilling er det svært at forestille sig en byggebranche, der ikke anvender cement og beton. Cement indgår som et uundværligt materiale i alverdens byggerier, og spørger man landets ældste og største producent af cement, Aalborg Portland, er man klar til at skubbe på i retning af bæredygtig fremtid med klimaneutral cement. Virksomheden har netop udgivet sin klimahandlingsplan i en stor ESG-rapport, hvor målet er en CO2-reduktion på 1,6 mio. tons, hvilket er den største enkeltstående reduktion i landet. Det svarer til en 73 % reducering af CO2-udledningen frem mod 2030.

    For at nå denne ambitiøse målsætning arbejder Aalborg Portland på tre fronter: Fossile brændsler udskiftes til grønnere energikilder som biogas og biomasse, CO2 fra kridtet skal opfanges og lagres, og endelig udvikles nye produkter med lavere CO2-aftryk.  

    - Hos Aalborg Portland er vi indstillet på, at man stiller flere krav til brug af mere bæredygtige byggematerialer. Man er nødt til – for at nå i mål – at købe det produkt med laveste CO2-aftryk. Vi ser to elementer, der kan bidrage; Byggeri skal leve op til kravet i Bygningsreglementet krav om at udlede under 12 kg CO2 pr. kvm i sin levetid. Men det offentlige bør også stille krav om valg af CO2-reducerede produkter i deres indkøb, siger, siger Michael Lundgaard Thomsen, direktør i Aalborg Portland A/S.

    BIG_Hovedkontor_13

     

    Samme styrke


    Michael Lundgaard Thomsen understreger, at Aalborg Portland har udviklet den nye cement, FUTURECEM ®, som et vigtigt ben for at nå målet om en CO2-reduktion på 1,6 mio. tons. FUTURECEM ®. blev lanceret i 2021, og efter moderate salgstal det første år  blev salget femdoblet i 2022, så det udgjorde omkring 20% af markedet for færdigbeton. Ambitionen er at fordoble denne mængde inden for de næste par år.

     

    - Vi håber på, at alle i værdikæden inden for byggebranchen får øjnene op for produktet, som ikke er dyrere at anvende. Selv om FUTURECEM® opfører sig anderledes end traditionel cement på nogle punkter, opfylder den alle krav i bygningsreglementet, siger Michael Lundgaard Thomsen og fortsætter:

     

    - Det nye CO2-reducerede produkt er en kompositcement baseret på en globalt patenteret teknologi, der muliggør udskiftning af cementklinker med brændt ler og kalk. Normalt vil cementens styrke falde, når der blandes andre delmaterialer i, men det sker ikke i FUTURECEM®på grund af den nye teknologi.

     

    Målet hos Aalborg Portland er, at alle deres typer cement inden 2030 skal være baseret på FUTURECEM-teknologien. Det gælder naturligvis både hvid og grå cement.

     

    - Som et eksempel på  det lave CO2-aftryk fra FUTURECEM viser beregninger, at Troldtektplader produceret med FUTURECEM har et negativt CO2-aftryk i produktionsfasen. Det viser, at man kan komme rigtig langt, hvis man vil, uddyber Michael Lundgaard Thomsen.

     

    BIG bygger klimavenligt

    Mulighederne i den nyudviklede teknologi fik BIG Group også øjnene op for, da de allerede i 2020 valgte at bygge deres nye hovedkvarter i København med FUTURECEM® overalt i betonen.  

     - BIG er gået all-in på et optimeret forbrug af materialer med mindst muligt CO2-aftryk. Ved at anvende FUTURECEM® kan de opfylde kravene i bygningsreglementet, hvilket viser, at man godt kan finde løsninger selv med produkter, som ellers ofte anses for at være problematiske i CO2-regnskabet, siger Michael Lundgaard Thomsen, som påpeger, at det er i anlægsfasen, at cement har sit CO2-aftryk.

     

    Når først det er opført, kan betonbygger holde i mange årtier, hvilket sætter fokus på det dilemma omkring et byggeris livstid og den miljømæssige påvirkning her og nu. Cement er et materiale, der har en meget lang levetid, og det er samtidig svært at udelade ved f.eks. støbning af fundamenter.

    - 70% af cement bruges i eller på jorden, da det er udviklet til at kunne modstå et aggressivt jordmiljø med f.eks. nedbør, frost, salt osv. Det er den eneste løsning, der kan klare det. Derfor bør byggebranchen se på effekten af nye CO2-reducerende produkter, forklarer Michael Lundgaard Thomsen.

    BIG_Hovedkontor_14
    Anbefalede artikler