Fremtidens klima kan give øget risiko for skimmelvækst

Ventilerede facader som vi kender dem i dag, bygger på princippet om at fjerne fugt i konstruktioner gennem ventilation med udeluft. En konstruktion, som på papiret ser ud til at fungere fint forudsat, at udførelsen af facadebeklædning og fuger er korrekt, så der ikke kommer f.eks. regn på vindspærreren.

 

I praksis er oplevelsen dog ofte, at konstruktionen er udfordret af at være stoppet til eller at åbningerne ikke er store nok eller, at der ganske enkelt ikke er nok åbninger. Og så ser det ovenikøbet ud til, at fremtidens klima vil give endnu en udfordring til de ventilerede facader.

 

Højere vandindhold i udeluften

Lies Vanhoutteghem arbejder til daglig på Teknologisk Institut, hvor hun bl.a. arbejder med fugtsimuleringer og både ser på, hvordan vores bygninger reagerer på det klima, vi oplever nu, og på det, vi forventer i fremtiden.

 

- Noget af det, som allerede nu udfordrer den måde vi bygger på i dag, og som vi kan se bliver endnu mere udtalt i fremtiden, er luftfugtigheden i kombination med temperaturstigninger, siger Lies Vanhoutteghem.

 

Hun refererer helt specifikt til den relative luftfugtighed, som i det fremtidige klima i Danmark forbliver nogenlunde den samme som i dag – men med en anden spændvidde, og det kommer, ifølge Lies Vanhoutteghem, til at få indflydelse på den måde, vi konstruerer vores facader på i dag.

 

- Kombinationen af højere temperaturer, men uændret relativ luftfugtighed, er noget de færreste tænker over. Men det som sker, når man kombinerer de to er, at vanddampindholdet i udeluften forventes at stige i Danmark. Og det kan øge risikoen for skimmelvækst og udfordre brugen af ventilerede konstruktioner som vi kender dem i dag, siger Lies Vanhoutteghem.

 

 

Den fugttekniske performance er under pres

I Danmark har de ventilerede konstruktioner typisk været anvendt i tagkonstruktioner og krybekældre, mens ydervægge traditionelt blev opført som murstenydervægge. Men sådan er det ikke nødvendigvis i dag.

 

- I dag kan ventilerede vægkonstruktioner findes i en lang række sammensætninger lige fra hybridkonstruktioner med f.eks. en ikke-bærende formur af mursten, ventileret luftspalte og bærende trækonstruktion med isolering til de almindelige træskeletkonstruktioner, siger Lies Vanhoutteghem, og det åbner op for helt nye udfordringer i facaderne.

 

Derfor er Teknologisk Institut, i et stort Resultatkontraktprojekt, som er støttet af Uddannelses- og Forskningsministeriet, i gang med at undersøge, hvad der vil ske med den fugttekniske performance af den slags konstruktioner vi kender i dag, men sat i et fremtidigt klima.

 

- Vores hypotese er, at fremtidens klima kan forårsage en øget risiko for skimmelvækst i disse konstruktioner, selv når de er korrekt ventileret, forklarer Lies Vanhoutteghem og fortsætter.

 

- Det kan vi undersøge ved hjælp af detaljerede fugtberegninger, de såkaldte hygrotermiske beregninger og vi kan se, at der rent faktisk sker en øget risiko for skimmelvækst i de ventilerede konstruktioner i det klima vi ser ind i som det fremtidige klima i Danmark, siger Lies Vanhoutteghem.

 

Arbejdet indtil videre, har givet resultater fra en 1-2-årig måleperiode (2021-2022) af den relative luftfugtighed og temperatur ved forskellige positioner og orienteringer i en ventileret letvægtsvæg, en ventileret loftskonstruktion og tidligere målinger i en ventileret krybekælder.

 

- For hver af disse konstruktioner blev der opstillet en såkaldt kalibreret hygrotermisk model og udført simuleringer med forskellige vejrdatasæt for fremtidigt klima. Herefter blev risikoen for skimmelvækst for de undersøgte scenarier og konstruktioner vurderet ved brug af forskellige skimmelvækstmodeller, forklarer Lies Vanhoutteghem.

 

 

Mere viden skal sikre langtidsholdbarheden

Resultaterne fra de forskellige vejrdatasæt for fremtidens klima, viser, at der er en øget risiko for skimmelvækst i alle undersøgte ventilerede konstruktionstyper.

 

- Det store spørgsmål er så, hvordan vi kommer videre herfra og undgår at indbygge optimale levevilkår for skimmelsvampe i vores konstruktioner og facader? Et af de steder vi kan få inspiration fra, er fra Sverige og Norge, hvor man i en del år har sat isolering foran vindspærren, hvilket medvirker til, at temperaturen bag vindspærren bliver højere, og dermed reducerer risiko for skimmelsvampevækst bag vindspærren. Den anbefaling er også i Byg Erfa blad (21) 22 08 19 (Skalmurede Træskelletvægge), samt i Træinformationernes blad Træ 56 (Træskelethuse). Dog gælder anbefalingen kun i tilfælde af, at der er tale om en ventileret skalmur, hvor isoleringen fungerer som beskyttelse af organiske vindspærretyper, siger Lies Vanhoutteghem, og afslutter.

 

- Resultaterne af vores undersøgelser understreger, at der er brug for yderligere forskning- og udvikling, for at evaluere ydeevnen af ventilerede konstruktioner i Danmark under fremtidige klimaforhold, men også, at vi skal finde ud af enten at gentænke brugen af ventilerede konstruktioner i fremtidens danske klima eller at vi bliver nødt til at tage forskellige konstruktionstyper i brug for at sikre langtidsholdbarhed af vores bygninger.