<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://dc.ads.linkedin.com/collect/?pid=364418&amp;fmt=gif">
Layher_hero

Frem mod en mere digital stilladsbranche

  • 2026-07-01
  • | Af Malene K. Holm

  • Layher arbejder for at professionalisere og digitalisere stilladsbranchen gennem tidlig rådgivning, dokumentation og digitale værktøjer, så byggeprojekter fremadrettet bliver mere effektiviseret, sikre og præcise.

    Stilladser er ofte noget af det sidste, der bliver tænkt ind i et byggeprojekt – men samtidig noget af det første, der skal sættes op. Det er en branche, hvor der arbejdes med korte tidshorisonter og hvor opgaver kan opstå fra den ene dag til den anden. Derfor arbejder stilladsproducenten Layher Danmark ApS målrettet på at bringe stilladsløsninger tidligere ind i byggeprocessen og tilbyde digital projektering, dokumentation og teknisk rådgivning.

    – Byggebranchen bevæger sig hurtigt, og kunderne har ofte brug for materiale med meget kort varsel. Derfor er det vigtigt, at vi har et lager, der modsvarer efterspørgslen og den korte leveringstid. Hos Layher bliver der derfor konstant arbejdet på at optimere og tilpasse lagrene efter årstiden og kundernes behov, siger administrerende direktør Stefan Duedal Sydbøge.

    Mere end et stillads

    Layher er kendt for at fremstille stilladser, men ifølge virksomheden er produkterne kun en del af løsningen.

    – Vi sælger sikkerhed og ergonomi. Der arbejdes hurtigt i stilladsbranchen og som oftest arbejder vores kunder på akkord, derfor skal de sikre løsninger også være de nemme løsninger at anvende. Et eksempelt kan være vores opskydelige rækværk(AGS), der er indbygget i systemet, fortæller konstruktionsingeniør Alexander Simonsen.

    Samtidig oplever virksomheden, at stilladsets rolle på byggepladsen er under forandring.

    I dag er stilladsløsninger blevet en mere central del af mange byggeprojekter, hvor især inddækninger og overdækninger efterspørges i stigende grad som følge af krav til arbejdsmiljø, vejrsikring og de skærpede regler for asbestarbejde. Dette medfører,at kompleksiteten i projekterne også stiger, oplever man hos Layher.


    Større projekter kræver bedre planlægning

    Udviklingen i branchen betyder også, at kravene til dokumentation bliver mere efterspurgt. Hos Layher oplever man, at mange projekter stadig inddrager stilladsentreprenøren sent i processen, selv om stilladsløsningen ofte har stor betydning for både økonomi, sikkerhed og udførelse.

    – Vi vil gerne involveres tidligt i processen, allerede inden entreprenørerne afgiver tilbud. Når design, materialeforbrug og belastninger er afklaret på forhånd, får entreprenøren et langt bedre grundlag for at prissætte opgaven, siger Stefan Sydbøge.

    Virksomheden arbejder derfor med det, de kalder ”Assisted Engineering”, hvorrådgivning, projektering og beregning bliver en integreret del af løsningen. Derfor sidder Alexander i deres tekniske afdeling og designer samt beregner stilladsløsningerne for at sikre, at stilladset holder til det, det skal bruges til.

    Derfor bliver Layhers kunder tilbudt teknisk rådgivning, der giver den præcise hjælp de mangler, uanset om det er en materialeliste, tegning eller en beregning. En involveringsgrad, der fra start til slut i kundernes projekter sikrer, at designet af stilladset bliver lavet effektivt og efter gældende regler og normer.

    Digitale værktøjer skaber større præcision

    Digitalisering er med tiden blevet et større fokusområde hos Layher på grund af branchens udvikling. Derfor arbejder virksomheden blandt andet med BIM-modeller, 3D-projektering, laserscanning af eksisterende bygninger og AR-teknologi, som gør det muligt at koble projekteringen direkte til udførelsen på byggepladsen. Formålet er at reducere fejl og sikre, at det projekterede stillads også bliver opført præcist i virkeligheden.

    – Vi kan nu digitalt placere stilladset på byggepladsen ud fra koordinater og vise en 3D-model af dit stillads gennem AR-teknologi. På store byggepladser kan små afvigelser udvikle sig til store problemer, men den teknologi giver en helt anden nøjagtighed end tidligere, forklarer Alexander Simonsen.

    Specialdesignede stilladsløsninger til projekter på tværs af branchen

    Gennem årene har Layher været involveret i en lang række projekter, nogle større end andre, men alle med forskellige udfordringer, hvor der har skullet designes smarte stilladsløsninger for at komme i mål med opgaverne. Projekter som Marmorkirken, Rådhustårnet, Lufthavnen og Papirøen. Det er kun et lille udpluk af projekter Layher har bidraget til. Fælles for projekterne er, at de har stillet høje krav til planlægningen og designet.

    Et eksempel på et projekt, der også krævede mange timers arbejde fra Layher var Hyltebjerg Kirke, som skulle totalrenoveres efter en brand. Opgaven var særligt udfordrende, fordi der ikke eksisterede brugbare tegninger af bygningen.

    – Vi brugte mere end en måned på at tegne og tilpasse løsningen. Det var et mindre projekt, men teknisk meget komplekst, fortæller Alexander Simonsen.

    Et andet projekt fandt sted i Københavns Lufthavn, hvor loftrenovering skulle udføres uden at påvirke passagerernes færden gennem terminalen. Her blev der designet en platform med et spænd på 6 meter, som gjorde det muligt at arbejde over de rejsende, men uden at påvirke den daglige drift.

    Også renoveringen af Københavns Rådhus bød på udfordringer. Det så fint ud på tegningerne, men da de kom op i højden, viste bygningen sig flere steder ikke at stemme overens med projektmaterialet. Derfor måtte der løbende tilpasses og genberegne dele af løsningen for at få det hele til at gå op.

    Et aktuelt projekt er Nationalbanken, hvor Layher sammen med sin kunde har udviklet en specialdesignet overdækning til taget.  

    Ambitionen er at løfte branchen

    Hos Layher ser man en stilladsbranche, der gradvist bevæger sig fra praktisk erfaring til mere dokumenterede og digitale arbejdsmetoder.

    – Mange er vant til, at arbejdet primært foregår med hænderne. Men kravene til dokumentation, beregninger og digital projektering bliver større, og det er den udvikling. vi gerne vil understøtte, siger Alexander.

    Ifølge Stefan Sydbøge handler det i sidste ende om at tænke længere frem i byggeprocessen.

    – Når vi designer løsninger, designer vi til de belastninger og vejrforhold der kan opstå under hele projektforløbet. Jo tidligere vi bliver involveret, desto bedre kan vi hjælpe entreprenørerne med at reducere fejl, skabe overblik og sikre en mere effektiv gennemførelse af projektet. Det er den sikkerhed, man får hos os.

    Om Layher

    Layher er i dag repræsenteret i 47 lande og har hovedsæde i Tyskland. Den danske afdeling blev etableret i 2015, og siden da er virksomheden vokset betydeligt. Dette medførte blandt andet en flytning i starten af april 2023 fra Albertslund til Ishøj for at skabe bedre muligheder for lagerkapacitet og for at kunne servicere kunderne mere effektivt.

     

    Læs også artikelserien om arbejdsplatforme, kraner og lifte

    Anbefalede artikler