<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://dc.ads.linkedin.com/collect/?pid=364418&amp;fmt=gif">
Fog åbning 1

Fogs nye flagskib i Lyngby er håndværkernes hjemmebane

  • Byggeriets udvikling
  • TIL HÅNDVÆRKEREN
  • Byggepladsen
  • Virksomhedsnyt
  • Værktøj
  • Arbejdsmiljø
  • 2024-01-31

    Trælast- og byggecenterkæden Fog åbner 4.000 m2 stor butik i flere etager, trælast og mere end 20.000 varenumre på hylderne, der imødekommer de professionelle håndværkeres ønske om en effektiv hverdag. 

    Karsten Østergaard Larsen (002)Karsten Østergaard


    Den officielle åbning af et nyt flagskib på Firskovvej 20 i Lyngby d. 30. januar er den store sløjfe på trælast- og byggecenterkæden Fogs modernisering af deres hovedsæde. Godt to år efter projektets start kan Fog byde de professionelle håndværkere velkommen i nye omgivelser med direkte adgang fra motorvejen via afkørslerne ved Jægersborgvej. 

    - Vi forstår, hvor værdifuldt tid er for håndværkerne. Det er tænkt ind i vores nye flagskib og dets muligheder, som ikke bare understøtter deres ønske om og behovet for en effektiv hverdag, men som også skaber merværdi. Hos Fog kan de nu få alt det, de skal bruge - fra løsninger og produkter til ekspertrådgivning. Firskovvej 20 bliver håndværkernes nye hjemmebane, hvor kvalitet, udvalg og bekvemmelighed forenes. Alt sammen under ét tag og med nem adgang, siger Karsten Østergaard Larsen, adm. direktør hos Johannes Fog A/S i en pressemeddelelse.

    Faglig dygtighed

    Ambitionen har samtidig været at skabe et unikt byggecenter. Fordelt over 4.000 kvadratmeter kan håndværkerne nemt og hurtigt kan finde frem til det, de skal bruge i forretningen.

    Forretningen har alt i materialer til under terræn og op til skorstenstag, ligesom der bydes på et omfattende murersortiment, en stor malerafdeling, og et bredt udvalg af arbejdstøj til mænd og kvinder - samt en trælast med træ i alle sorteringer.

    - Vores ambition er at være den foretrukne samarbejdspartner, der tilbyder den faglige dygtighed og rådgivning, der kan løfte håndværkeres arbejde til næste niveau. Den ambition lever vi op til med vores nye flagskib i Lyngby, siger Karsten Østergaard Larsen. 

    Fog åbning 2


    Et knudepunkt for både de unge og de erfarne

    Karsten Østergaard Larsen forklarer, at Fogs nye flagskib er en investering i Lyngby som handelsby og det lokalsamfund, der omgiver det.

    Omtrent 1.000 fuldtidsstuderende fra Cphbusiness Lyngby rykker ind på samme adresse, ligesom de nybyggede kollegieboliger kommer til at danne en ramme for lokale studerende.

    - Vores sigte er at være et knudepunkt, der forener lokalområdet. Her kan alle – fra den erfarne håndværker og entreprenør til de studerende og den dedikerede 'gør-det-selv'-entusiast – finde det, de søger. Vi er langt mere end blot en trælasthandel og et byggecenter. Vi betragter os selv som en vital støtte i dagligdagens projekter og som en bidrager til fællesskabet, siger Karsten Østergaard Larsen.

     

    Anbefalede artikler