scantruck_top-banner
Annonce

PC26E er snart på vej på arbejde også i Danmark. Komatsu præsenterede de batteridrevne minigravere på Bauma i april. Nu er Scantruck klar til at bestille hjem til de første, der vil grave elektrisk

Første el-Komatsu klar til at grave i Danmark

  • Byggepladsen
  • Byggeriets udvikling
  • Entreprenørmaskiner og Materiel
  • Byggepladsservice og Udlejning
  • IT og ny teknologi
  • Arbejdsmiljø
  • 2026-02-12

  • Det er lige op over for batteridrevet minigraver-trekløveret fra Komatsu: PC20E, PC26E og PC33E – den største af dem er med på ScanMek.

    scantruck2Den mindste i Komatsus trekløver af elektriske minigravere. PC20E på indendørs, emissionsfri opgave


    Maskinkæmpen Komatsu lægger an til at sende et helt trekløver af elektriske minigravere på markedet i Danmark. Maskinerne blev præsenteret på verdens største entreprenørmesse, Bauma i München tidligere på året, hvor Komatsu havde afsat en hel afdeling af standen til el-maskiner. Og når den danske Komatsu-importør, Scantruck A/S, afvikler sin egen messe, ScanMek, vil den største af de tre nye modeller være med i Skive.

    - Vi har allerede Komatsu PC33E-6 som demo-maskine i Skive, og både PC20E-6 og PC26E-6 kan bestilles hjem, siger produktchef Michael Bom Skytte hos Scantruck.

    Europæiske maskiner

    Komatsu tager hul på den elektriske æra med maskiner med fokus på det europæiske marked. De tre el-minigravere er både udviklet og bygget på Komatsus fabrik i Italien. Det afspejler sig blandt andet i en helt ny kabine-specifikation, designet til maskinførere i europæisk størrelse.  

    Samtidig giver batteridriften en række fordele, blandt andet et farvel til udstødningsgasser og støj. Dermed er el-trekløveret ideelt også i indendørs miljøer og emissionsfølsomme områder.

    El-maskinerne har samme ydeevne som de klassiske diesel-maskiner. Drejningsmomentet er højt, og motorerne leverer power øjeblikkeligt, så gravemaskinerne kan håndtere selv de mest krævende opgaver.

    Høj kapacitet

    - Maskinerne har batterier med høj kapacitet og dermed lang driftstid. En enkelt opladning giver tilstrækkelig driftstid til en arbejdsdag. Da el-motorer kræver mindre vedligeholdelse end dieselmotorer, kan ejerne tillige glæde sig over lavere driftsomkostninger, siger produktchef Michael Bom Skytte.

    Den PC33E-6, som produktchefen præsenterer på ScanMek 2026, vejer 3.820 kg. De to mindre brødre, PC20E og PC26E, er begge trailer-egnede med vægt på henholdsvis 2.190 og 2.730 kg.

    - Der er for alvor gang i udviklingen af elektriske maskiner hos Komatsu. Der kører PC138E og PC210E i Europa som field test-maskiner. Det vil sige, at de endnu ikke kan købes, men at de i øjeblikket bliver testet godt igennem i forskellige miljøer, inden fabrikken frigiver dem til salg. Derfor er det muligt at finde dem på diverse sociale medier, men de maskiner, som man på sigt vil kunne købe, vil naturligvis være med de endelige tilretninger og ændringer, siger Michael Bom Skytte.

    Komatsu arbejder tillige på en elektrisk mini-gummihjulslæsser i fem tons-klassen, som også blev vist på Bauma 2025.

     

    Læs flere artikler om de nyeste entreprenørmaskiner

    Anbefalede artikler