<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://dc.ads.linkedin.com/collect/?pid=364418&amp;fmt=gif">
Niels og Jonas

Flot 2022-resultat konsoliderer entreprenørfirma

  • Byggeriets udvikling
  • Anlæg
  • Den effektive byggeproces
  • Byggeprojekter
  • 2023-03-02

    Med virksomheden Kanneworff & Viuff fandt Niels Martin Viuff og Jonas Kanneworff i 2021 sammen igen om entrepriseopgaver. Partnerskabet kan vise  et flot resultat for 2022 og ser fortsat vækst i ordrebøgerne.

    Kanneworff & Viuff er en videreførelse af virksomheden Pedersen & Viuff. I dag er Niels Martin Viuff og Jonas Kanneworff fælles om entreprenørvirksomheden. Og selvom partnerskabet kun er et års tid gammelt, synes det at fungerer rigtigt godt. Kanneworff & Viuff slutter nemlig deres første hele regnskabsår af med et overskud på 2,7 millioner, og med 140 millioner i ordrebogen forventes 2023 at byde på fortsat vækst i både organisation og resultat. Entrepriseopgaverne tæller både nybyg og renovering, herunder en større ombygning og udvidelse af faciliteterne hos Ellab i Hillerød. 

     

    - Jeg var som entreprenør i sin tid med til at bygge for Ellab, så at jeg nu får muligheden for at udbygge de samme faciliteter sammen med Jonas, der har en masse erfaring med komplekse renoverings- og ombygningsprojekter, det er et stort privilegium og en meget spændende opgave,  siger Niels Martin Viuff i en pressemeddelelse.

     

    Samarbejde genoptaget efter mange års pause

    Selvom den fælles entreprenørvirksomhed er et nyt samarbejde, tog den faglige alliance mellem Niels Martin Viuff og Jonas Kanneworff allerede sin begyndelse på en byggeplads tilbage i 2004.

     

    - Allerede da jeg mødte Niels første gang, for snart 20 år siden, var der en god kemi. Vi deler nogle grundlæggende værdier, som også er bærende for vores samarbejde i dag. De langvarige og gode relationer er kernen i vores virksomhed og det gælder både samarbejdspartnere, leverandører, kunder og medarbejdere. Det smitter af på den måde vi går til opgaverne på, hvor ordentlighed og respekt for vores samarbejdspartnere ligger os meget nært, fortæller Jonas Kanneworff.

     

    Det hele startede med at Jonas, som nyuddannet, var til jobsamtale og i en pause, faldt han i snak med Niels, der var på vej til møde med byggelederen på pladsen. Det blev den tilfældige snak med Niels, og ikke jobsamtalen, der kom til at sætte kursen for Jonas de næste mange år.

     

    Niels ansatte Jonas på stedet, og fra 2004 og frem til 2012 var han en del af Viuff A/S, først som ung entrepriseleder, sidenhen som projektleder, afdelingsleder og til sidst direktør. I 2012 søgte Jonas ud i verden. Som leder af projektafdelingen i CEJ Ejendomsadministration A/S byggede han videre på sine kompetencer. I 2021 valgte han at takke ja til Niels’ tilbud om et partnerskab, og udskifte sit faste lederjob i København med en skurvogn i Frederikssund. Et valg han ikke fortrudt.

     

     

     

    25-års jubilæum

    Niels Martin Viuff kunne i 2021 fejre sit 25-års jubilæum som selvstændig entreprenør. Han har ved siden af virksomheden med Jonas også Nima A/S, ejendomsselskab og -udvikler i Frederikssund, og er aktiv i politik. 

     

    - Efter så mange år i branchen, er det stadig processen ved entreprenøropgaver, som tiltrækker mig, og som jeg synes er så fantastisk spændende. Du har en bygherre med en idé og som entreprenør er det din opgave at hjælpe med at omdanne den til et konkret byggeprojekt, så bygherre får idéen realiseret og kommer i mål med sin vision, siger Niels Martin Viuff.

     

    Om Kanneworff & Viuff

    Kanneworff & Viuff hviler på en solid entreprenørfaglighed med mange års erfaring inden for både nybyg og renovering, og et velfunderet netværk af samarbejdspartnere, leverandører og kunder, der går mange år tilbage.

    Kanneworff & Viuff er en videreførelse af virksomheden Pedersen & Viuff, der blev stiftet i 2007 af entreprenører Poul Pedersen og Niels Martin Viuff.  Da Poul Pedersen går på pension, bliver Jonas Kanneworff medejer og selskabet skifter navn. 

    Niels Martin Viuff, der også er ejer af ejendomsselskabet Nima A/S, har mere end 30 års erfaring fra entreprenørbranchen.

     

    Jonas Kanneworff har tæt på 20 års erfaring som både entreprenør og rådgiver og kommer fra en stilling, som leder af projektafdelingen i CEJ Ejendomsadministration A/S i København. 

    Anbefalede artikler