<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://dc.ads.linkedin.com/collect/?pid=364418&amp;fmt=gif">
LAR-løsning

LAR-løsning

Få ekspertråd om regnvandshåndtering

  • Anlæg
  • Klimasikring
  • Landskab
  • 2023-08-29

    Hvilke klimatilpasningsløsninger skal man vælge, når det danske klima bliver mere og mere vådt? Det står regnvandskonsulenter klar til at give råd om på DM&E Entreprenører og Kloakmestres stand på Have & Landskab 2023.

    Når fagudstillingen Have & Landskab åbner dørene, er der hos brancheorganisationen DM&E Entreprenører og Kloakmestre sat fokus på nye og alternative løsninger for at håndtere de stigende mængder regn og undgå oversvømmelser i byerne. For man oplever i branchen at flere efterspørger LAR-løsninger.


    På DM&E’s stand kan man derfor komme forbi og få en snak med de to regnvandskonsulenter Sebastian Skipper Ravn og Kim Toft Væggemose om grønne regnvandsløsninger.





    Få mere viden om nye regnvandsløsninger

    Sebastian Ravn er både regnvandskonsulent og chefkonsulent for DM&E’s entreprenørsektion, og han fortæller i en pressemeddelelse, om at rådgivningen gælder regnvandshåndtering inden for alle typer af opgaver:


    - Vi kan rådgive i regnvandshåndtering fra a – z. Det gælder uanset om opgaven skal løses i kommunalt regi, hos forsyningsselskaberne eller den private grundejer.


    Hos landets anlægsgartnere og kloakmestre fylder klimatilpasning efterhånden godt i ordrebogen, og ifølge brancheorganisationen er det derfor også vigtigt, at virksomhedsejere kan få konkurrencedygtig og kompetent rådgivning, så de på den måde kan levere veludførte løsninger. Sebastian Skipper Ravn siger:


    – Kort sagt, så er vi uddannede til at højne vidensniveauet om klimatilpasning hos vores medlemsvirksomheder, og vi kan hjælpe med alt lige fra lovgivning, rammer og vilkår, kundekontakt til selve udførelsen som dimensioner, drift og vedligehold. Derudover forbereder vi også gerne på dialogen med myndighederne.


    Brancheorganisationens garantiordning, DM&E Kloakmestergaranti dækker alle udførte LAR-projekter.


    Have & Landskab finder sted den 30. august til 1. september 2023 på Jernbjerggård, gartner- og landbrugsskolen i Slagelse.


    Det er gratis at besøge H&L-messen. Man skal blot registrerer dig for at få billet på Have & Landskab messen.


    Anbefalede artikler