Outrup Døre & Vinduer_ Ejvind Blaabjerg

Erfaren profil skal styrke produktionen på Mors

  • Byggeriets udvikling
  • 2025-07-14
  • | Af Redaktionen

    Ejvind Blaabjerg er tiltrådt som produktionsleder hos Outrup Vinduer & Døre, hvor han skal styrke arbejdsgange, kvalitet og arbejdsmiljø i produktionen.

    Outrup Vinduer & Døre har ansat Ejvind Blaabjerg som ny produktionsleder på virksomhedens fabrik på Mors. Med over 15 års erfaring i ledelse og solid baggrund i træindustrien skal han være med til at optimere produktionen og forbedre interne processer.

    Som produktionsleder får Ejvind ansvar for at sikre, at de enkelte afdelinger når deres mål, samtidig med at han skal iværksætte konkrete initiativer, der forbedrer både kostpriser og kvalitet. Derudover skal han bidrage til et højt sikkerhedsniveau og understøtte et godt og sikkert arbejdsmiljø.

     

    Ejvind Blaabjerg er uddannet bygningssnedker og har gennem årene suppleret sin faglige ballast med kurser inden for ledelse. Han har tidligere haft ledende roller i flere virksomheder, især med fokus på træbaserede produktioner.

    Ejvind bor privat i Thisted og ser nu frem til at bringe sin erfaring i spil hos Outrup Vinduer & Døre.

    Læs flere artikler om Facade og tag

    Anbefalede artikler